Til vor elskede søn Johannes Guilaberti, kannik i Verdun, retskyndig, det apostoliske sædes nuntiusN.

Når vi betænker Din nidkærheds, Din retskaffenheds og Dine dyders fortjenester, for hvilke Du anbefales ved troværdigt vidnesbyrd, bevæges vi til tillidsfuldt at støtte os til Dig i vore og Romerkirkens anliggender. Derfor udpeger vi med apostolisk myndighed Dig til, så længe det behager det apostoliske sæde, at være samme sædes nuntius i Danmarks, Sveriges og Norges riger samt i stæderne og stifterne og kirkeprovinserne Uppsala, Lund og Nidaros, og vi tilstår Dig uindskrænket fuldmagt til at kræve, inddrive og modtage alle ydelser i penge og i hvilket som helst andet, samt forlange alle andre rettigheder i fornævnte riger, stæder, stifter og kirkeprovinser, der tilkommer os og Romerkirken, og til helt og fuldt at fritage og til at kvittere dem, af hvem Du modtager dette, for det, Du modtager af samme, og til at foretage Dig alt andet, alt og hvert især, som måtte være hensigtsmæssigt angående ovenstående eller dele af ovenstående, og som vides at høre til dette embede, og til at tvinge genstridige, hvor fornemme de end er, selv om de udmærker sig ved biskoppelig eller enhver anden værdighed, med kirkens straf uden appel. Givet i Avignon den 28. september i vort ottende pontifikatsår.