1350

Dato	Sted	Nr.	Regest
1350. 5. januar	Roskilde	240	Magister Hemming, ærkedegn i Roskilde, udvider sin tidligere dotering (nr. 169) af et alter for St. Dionysius og St. Vincentius i Roskilde domkirke.
1350. 4. februar	Bautzen	241	Karl 4., romersk konge, giver kong Valdemar 4. Atterdag, grev Günther af Schwarzburg og deres følge frit lejde fra Spremberg til Bautzen og tilbage igen.
1350. 5. februar	Roskilde	242	Biskop Jakob af Roskilde stadfæster den af forgængeren biskop Oluf foretagne henlæggelse af Snesere kirke til domprovstiet i Roskilde.
1350. 10. februar		243	Mikkel Krabbe pantsætter sin gård i Torup til Jens Brandsen for en gæld på 2 mark sølv.
1350. 14. februar	Bautzen	244	Hertug Ruprecht af Bayern, pfalzgreve ved Rhinen, erklærer, at han som beskikket voldgiftsdommer i striden mellem den romerske kong Karl 4. og markgrev Ludvig af Brandenburg har afsagt følgende kendelse: at eftersom han, 'som kalder sig Valdemar, markgreve af Brandenburg, og også andre af hans hjælpere' med urette og til skade for det romerske rige har indgivet deres strid med markgrev Ludvig til påkendelse af kong Magnus af Sverige, og eftersom ovennævnte Valdemar og hans hjælpere uden kong Karls vilje og samtykke har delt markgrevskabet mellem sig, således som hertug Ruprecht af 'hertug Erik af Sachsen og grev Günther af Schwarzburg og de ædle herrer herr Johan v. Gadebusch, herr Frederik v. Lochen, herr Tzatzlow og Dippold v. Schönfeld, herr Henrick v. Köckeritz, herr Vilhelm v. Bombrecht, herr Bugge, herr Henning v. Podebusk, herr Benedikt v. Ahlefeld, herr Niels Eriksen, herr Bo Falk og også af andre, som har været til stede, fuldstændig er blevet underrettet og belært om, som også allesammen hver for sig har bevidnet, at de, hvis de skulde aflægge ed derom, snarere vilde sige og sværge, at det ikke var markgrev Valdemar, søn af afdøde markgrev Konrad af Brandenburg, end at han var det', og eftersom markgrev Ludvig har æsket forlening af kong Karl, skal kongen forlene Ludvig og hans brødre med markgrevskabet, hvilket skal stadfæstes på en rigsdag i Nürnberg otte dage efter påske.
1350. 16. februar	Bautzen	245	Karl 4., romersk konge, forlener ifølge hertug Ruprechts kendelse af 14. februar, nr. 244, der udførligt refereres, markgrev Ludvig og hans brødre Ludvig Romeren og Otto med markgrevskabet Brandenburg.
1350. 16. februar	Bautzen	246	Karl 4., romersk konge, tager kong Valdemar 4. Atterdag og hans venner under sin beskyttelse og tilgiver, hvad de måtte have gjort imod ham.
1350. 16. februar	Bautzen	247	Markgrev Ludvig af Brandenburg oplader den årlige skat af staden Lübeck til sin svoger kong Valdemar 4. Atterdag.
1350. 17. februar	Lübeck	248	Testamente af Andreas Reygher, borger i Lübeck.
1350. 19. februar	Bautzen	249	Karl 4., romersk konge, giver kong Valdemar 4. Atterdag 16000 mark sølv for de tjenester, han har ydet ham, og pantsætter skatten af staden Lübeck, indtil summen er betalt.
1350. 21. februar		249M	Reg.Dan nr.*2073, medtages ikke, da brevet drejer sig om Hammarö i Värmland, cf. Sv. RA.s Perg. bref I nr. 691 og Dipl. Svec. VI 920.
1350. 23. februar	Bautzen	250	Hertug Erik 2. den yngre af Sachsen erkender, at den afgift af staden Lübeck, som han havde i pant af markgrev Ludvig af Brandenburg, med hans samtykke er overladt kong Valdemar 4. Atterdag.
1350. 25. februar	Avignon	251	Pave Clemens 6. stadfæster valget af Anselm fra København, kannik i Slesvig, til provst sammesteds.
1350. 25. februar	Avignon	252	Pave Clemens 6. stadfæster valget af Niels Gerhardsen, kannik i Slesvig, til kantor sammesteds.
1350. 25. februar	Avignon	253	Pave Clemens 6. stadfæster valget af Henrik Vogt, kannik i Slesvig, til provst i Vidå.
[f. 26. februar 1350]		254	Grev Johan 3. af Holstens foged giver afkald på køb af gods på Tarp mark.
1350. 1. marts	Ballum	255	Hertug Valdemar 3. af Jylland erklærer, at biskop Peder af Ribe på hans retterting har skødet flere jorder på Ballum mark til kannikerne ved kirken i Ribe til årtider for hans fader, moder og søster.
1350. 1. marts	Malmø	256	Tingsvidne af Malmø byting om, at Mikkel Nielsen har skødet alt sit rørlige og urørlige gods i Malmø til Peder Eskilsen.
1350. 2. marts	Prag	257	Karl 4., romersk konge, giver kong Valdemar 4, Atterdag fuldmagt til også i fremtiden at mægle mellem ham og markgrev Ludvig af Brandenburg.
1350. 2. marts	Prag	258	Karl 4., romersk konge, befaler råd og borgere i staden Lübeck at udrede den årlige byskat til kong Valdemar 4. Atterdag.
1350. 3. marts	Lübeck	259	Testamente af Godeke v. d. Berge, borger i Lübeck.
1350. 8. marts	Roskilde	260	Ingefred af Ganløse, enke efter hr. Lave, Danmarks konges marsk, pantsæiter sit gods i Venslev til biskop Jakob af Roskilde som befuldmægtiget for det nye alter, der skal oprettes i domkirken.
1350. 12. marts	Lund	261	Broder Jens, abbed i Allehelgens kloster ved Lund, Niels, prior i Dalby, og broder Troels, prior i dominikanerklosteret i Lund, vidimerer ærkedegn Hågens testamente af 1283 1. august.
1350. 12. marts		262	Biskopperne Svend af Århus, Peder af Ribe, Anders af Børglum og Peder af Viborg bandlyser ridderen Lave Rød og hans medskyldige for plyndring af Ribekirkens gods.
1350. 17. marts	Lund	263	Kanniken Niels Mogensens testamente.
1350. 22. marts		264	Biskop Peder af Ribe overlader kapitlet sammesteds det tilgodehavende, som biskoppens afdøde morbroder Tyge, ærkedegn i Ribe, havde hos afdøde biskop Tyge af Børglum, på den betingelse, at 20 mark sølv heraf skal tilfalde Vor Frue kirkes bygningsfond.
1350. 24. marts		265	Biskop Peder af Ribe skøder på hertug Valdemar 3. af Jyllands retterting alt sit gods i Jerne og Billum sogne og i Tarp, Brøndum sogn, til kannikerne i Ribe på den betingelse, at indtægterne heraf deles mellem kannikerne, nonnerne i Ribe og de fattige.
1350. 24. marts		266	Biskop Peder af Ribe skøder på hertug Valdemar 3. af Jyllands retterting nogle enge ved Ribe til sognepræsten ved St. Peders kirke i Ribe mod, at denne holder hans årtid.
1350. 24. marts		267	Biskop Niels af Odense forbyder under straf af bandlysning, at nogen rejser krav på det jordegods, som Kristian Lille har skænket til præstebordet i Asserballe.
1350. 5. april	Ribe	268	Hertug Valdemar 3. af Jylland erklærer, at fru Aleke, enke efter Jens Redegæld, hans søn Henrik, Pilgrim og Hermod Langsuder har skødet alt deres gods i Tanderup by og mark til Gerhard, kaldet Borken, borger i Ribe.
1350. 11. april		269	Johan Witte, søn af Didrik Witte i Stralsund, erkender at skylde Johan, kaldet Boysinch, 15 mark skånske penge og stiller sin jord på Stralsunds fed i Falsterbo som sikkerhed.
1350. 14. april		270	Niels Kyrning, Niels Ågesen, riddere, Jakob Nielsen, kannik i Lund, Ivan Markmand, Asser Grubbe, Peder Nielsen, Åge Nielsen og Jakob Karlsen, væbnere, skifter det gods med Thomas Jensen, som ved arv var tilfaldet dem alle efter fru Ingeborg, Sakse Pedersen af Hammelmoses enke.
1350. 19. april	Århus	271	Kong Valdemar 4. Atterdag giver Hovi Nielsen låsebrev på det gods i Thiriestorp, Holme sogn, som han ved mageskifte havde erhvervet fra Inge, enke efter Trued Povlsen.
1350. 24. april		272	Niels Pedersen, Niels Pallesen af Ålum, Torben Troelsen og Bjørn Tovesen tilvurderer kong Valdemar 4. Atterdag Gammelholm og en gård i Højstrup for fire kongebreve, som er gået arvingerne efter fru Cecilie imod.
1350. 25. april		273	Kristian Nielsen pantsætter sit gods i Grindløse til Jens Sunesen for 4 mark lødigt sølv.
1350. 1. maj		274	Thomas og Torben Troelsen, Niels Pedersen af Gerum og Niels Pallesen af Vennebjerg tilvurderer kong Valdemar 4. Atterdag gods i Ejersted, Hvetbo herred, for fire kongebreve, som er gået arvingerne efter fru Cecilie af Nyholm imod.
1350. 1. maj		275	Henze Molle, borger i København, sælger sin syvendepart af et hus og en gård i St. Olufs sogn til hr. Niels Jensen, kannik i Roskilde.
1350. 2. maj	Villeneuve	276	Pave Clemens 6. overdrager Niels Gerhardsen, der har ønsket at bytte embede med Eggert v. Reventlow, provstiet på øerne Ærø og Tåsinge.
1350. 2. maj	Villeneuve	277	Pave Clemens 6. pålægger biskoppen af Ratzeburg, dekanen ved kirken i Hamburg og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Niels Gerhardsen i provstiet på øerne Ærø og Tåsinge.
1350. 2. maj	Villeneuve	278	Pave Clemens 6. overdrager Eggert v. Reventlow, der har ønsket at bytte embede med Niels Gerhardsen, et kanonikat og en præbende samt kantorembedet ved kirken i Slesvig.
1350. 2. maj	Villeneuve	279	Pave Clemens 6. pålægger dekanerne ved kirkerne i Ratzeburg og Hamburg og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Eggertv. Reventlow iet kanonikat og en præbende og kantorembedet ved kirken i Slesvig.
1350. 8. maj	Lübeck	280	Hertugerne Albrecht 2. og Johan af Mecklenburg slutter efter mægling af hertug Erik 2. af Sachsen og ridderne Bent Ahlefeld, Klaus Jura og Bo Falk forlig med kong Valdemar 4. Atterdag, hvori bl.a. bestemmes, at dennes datter Margrete skal ægte hertug Henrik 3., og at hertugerne skal tage landet og staden Rostock til len af kongen.
1350. 8. maj	Lübeck	281	Kong Valdemar 4. Atterdags genbrev til nr. 280.
1350. 8. maj	Roskilde	282	Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Henze Molle, borger i København, på rettertinget har solgt sin syvendepart af et stenhus og en gård i St. Olufs sogn i Roskilde til hr. Niels Jensen, kannik i Roskilde.
1350. 12. maj	Nykøbing	283	Brødrene Hartvig, Valdemar og Klaus Breyde erkender at skylde Lyder Quale 22 mark sølv.
1350. 13. maj	Lowicz	284	Kong Kasimir 3. af Polen slutter venskab med kong Valdemar 4. Atterdag og lover på opfordring at støtte ham med 100 hjelmklædte mænd.
1350. 13. maj	Stralsund	285	Biskop Jakob af Roskildes testamente. A: tabt — Aa: Bartholin F VI p. 98 med overskriften Testamentum Iacobi episcopi Roskildensis.
1350. 14. maj	Villeneuve	286	Biskop Guaffredus af Carpentras meddeler en række ærkebiskopper og biskopper, hvoriblandt biskoppen af Slesvig, at han som pavelig eksekutor på foranledning af bispedømmet Lebus har lagt markgrev Ludvig af Brandenburgs lande, Brandenburg, Lausitz, Bayern og Tyrol, under interdikt. Desuden advares forskellige fyrster, bl. a. kong Valdemar af Danmark, under trusel af banlysning mod at yde markgrev Ludvig støtte: Eftersom vi af en klage fra den ærværdige fader biskoppen og kapitlet i Lebus har erfaret, at de stormægtige fyrster, herrerne Valdemar, de Danskes og Venders eller Danmarks berømmelige konge, og Kasimir, Polens berømmelige konge, venskabeligt omgås nævnte Ludvig, der for sine forbrydelser ved en retfærdig dom af den hellige moderkirke er blevet domfældt og banlyst, og yder ham hjælp, råd og gunst og bistår ham — især den nævnte de Danskes og Venders eller Danmarks herre konge i egen person og ved sin hærs hele kraft eller skare — formaner derfor vi fornævnte herrer konger af Danmark og Polen, samt herr Vartislav, hertug af Stettin, Pommern, Venden og Kassubien, og de herrer Frederik og Balthasar, brødre, markgrever af Meissen, første, anden og tredie gang peremptorisk og på kanonisk vis om, at de inden 24 dage, efter at denne af os foretagne retshandling er kommet til deres eller en af deres kundskab, dersom dette farefrit lader sig gøre — men hvis det, som vi tror, ikke kan forkyndes for dem på grund af farerne herved, så 24 dage efter at samme retshandling er blevet offentliggjort ved den høje fyrste herr Karls, Romernes konges hof og på andre offentlige steder i nabolaget og under hensyn til, hvornår det må anses for sandsynligt, at dette er kommet til deres eller nogen af deres kundskab, og således at vi af disse 24 dage fastsætter 8 dage som første, 8 som anden og de resterende 8 som tredie og peremptoriske termin og kanonisk påmindelse for nævnte herrer konger, markgrever og hertug og for hver enkelt af dem — aldeles og fuldstændigt skal holde sig fra at yde hjælp, råd, begunstigelse, støtte, bidrag, tjenester, beskyttelse ved udsendelse af hære eller lejetropper, af vasaller, undersåtter, ved breve og ved udsendinge og fra enhver ulovlig omgang og samkvem med nævnte Ludvig; i modsat fald lyser vi med dette brev samme konger, fornævnte markgrever og hertug og enhver af dem, der handler imod fornævnte påmindelse i ban, idet vi pålægger Eder under trusel om fornævnte straffe, ..... at I hver søndag offentligt, som fornævnt, skal forkynde og lade andre forkynde fornævnte herrer konger, markgrever og hertug for banlyste, indtil I modtager andet pålæg fra os.....
1350. 18. maj		286M	Reg.Dan. nr. *2080 udelades i Dipl. Dan., cf. bemærkning til nr. 195.
1350. 18. maj	Villeneuve	287	Pave Clemens 6. overdrager Johan Koesfeld, kannik i Goslar og Lübeck, et kanonikat og en præbende ved kirken i Lund og giver ham ventebrev på en dignitet, et personat eller et officium sammesteds.
1350. 18. maj	Villeneuve	288	Pave Clemens 6. pålægger ærkebiskoppen af Arles og biskopperne af Linköping og Ratzeburg at indføre Johan Koesfeld i et kanonikat og en præbende ved kirken i Lund.
1350. 19. maj		288M	Bunge III reg. 60 nr. 1066 b, er en Michaelisforfalskning se Dipl. Dan. 2. rk. XII nr. 215.
1350. 21. maj	Avignon	289	Pave Clemens 6. pålægger dekanen i Roskilde at værne Dalum kloster og dets gods.
1350. 21. maj	Avignon	290	Biskop Andreas af Schwerin meddeler hele gejstligheden 'i rigerne Tyskland, Danmark, Sverige, Polen og overalt i øvrigt', at han har løst Konrad, dekan i Schwerin og kannik i Lübeck, af det ban, han har pådraget sig i anledning af en proces med Godfred, kannik i Kolberg.
1350. 25. maj	Marienburg	291	Henrik Tusmer, højmester for den tyske orden, fastsætter den tjeneste, der skal ydes ordenen af adelen i landene Harrien og Wirland og stadfæster disse landes privilegier, der er bevilget af de danske konger.
[f. 31. maj 1350]		292	Peder Nielsen Pusel, kannik i Ribe, skøder sit gods i Gesing til kapitlet sammesteds.
1350. 4. juni		293	Broder Lambert, guardian for franciskanerne i Kampen, vidimerer kong Valdemar 3.s brev af 1326 5. september.
1350. 9. juni	Avignon	294	Den pavelige kammermester Stefan, ærkebiskop af Arles, kvitterer biskop Henrik af Slesvig for betaling af en del af sine servispenge og giver ham udsættelse til allehelgensdag med resten.
16.-23. juni	Gern herredsting	295	Tingsvidne af Gern herredsting om, at Oluf Gunnulvsen har skødet alt sit gods i Bjarup og Bjarup mark til hr. Lyder Limbæk, ridder.
1350. 23. juni	Friedland	296	Hertugerne Albrecht 2. og Johan af Mecklenburg giver afkald på en indtægt på 200 pund i brandenburgske penge, som de havde af len i Mark Brandenburg og som markgreverne Ludvig, Ludvig Romeren og Otto af Brandenburg havde forlenet dem med. Blandt vidnerne 'kong Valdemar af Danmark.....og herr Benedikt v. Ahlefeld.'
1350. 23. juni	Friedland	297	Ludvig, Ludvig Romeren og Otto, markgrever af Brandenburg, giver afkald på lensoverhøjheden over de områder (Stargard), som hertugerne Albrecht 2. og Johan af Mecklenburg tidligere har haft som len fra dem, men siden har fået som rigsumiddelbart len af kejser Karl; desuden afstår de landet og staden Fürstenberg. — 'Disse er vidner: den højbårne kong Valdemar af Danmark og den ædle hertug Barnim den ældre af Stettin, grev Ulrik af Lindau og grev Ulrik af Fürstenberg, herr Herman v. Warberg, mester i johanniterordenen, herr Hasse og herr Hasse v. Wedel, herr Benedikt v. Ahlefeld og herr Didrik Mørner, dekan i Soldin. Dette brev er givet i Friedland'.
1350. 23. juni	Roskilde	298	Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at fru Etzle, enke efter Peder Mortensen, Gynceke den Ældre, Jakob Gudmundsen og Henze Molle på kongens retterting har stadfæstet Niels Pedersens skødning af et halvt bol jord i Flædinge til St. Clara kloster i Roskilde.
1350. 23. juni		299	Thomas Jensen afhænder alt sit gods i Raklev til Ivan Markmand.
1350. 25. juni	Avignon	300	Den pavelige kammermester Stefan, ærkebiskop af Arles, kvitterer biskop Henrik af Slesvig for betaling af 130 floriner af sine seruispenge og for 20 floriner til pavens tjenerskab samt giver ham udsættelse til påskedag med resten.
1350. 27. juni	Roskilde	301	Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at hr. Jens Jakobsen, kannik i Århus, på kongens retterting har skødet og skænket en grund med bygninger til Vor Frue kirkes bygningsfond i København til gengæld for afholdelse af en årtid.
1350. 1. juli	Roskilde	302	Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Jens Kappelgård, provst i Roskilde og kongens klerk, har fået vidimeret kong Erik 6. Menveds brev af 1303 16. maj om Snesere sø på rettertinget.
1350. 3. juli	Stralsund		Jakob Kruse i Stralsund skriver testamente, bla. til sin brodersøn i Helsingborg.
1350. 11. juli		303	Vedtægt af staden Wismar, at ingen må tage boder i Skåne før Jakobs dag.
1350. 11. el. 18. juli		303M	Reg.Dan. nr. *2087, medtages ikke, da brevet omhandler holstenske forhold.
1350. 14. juli		304	Tingsvidne, at Morten Myngsrød skøder gården Fogdaröd til Bosjø kloster.
1350. 19. juli	Prag	305	Kong Karl 4. af Tyskland meddeler staden Lübeck, hvorledes den skal forholde sig med hensyn til betaling af rigsskatten.
1350. 22. juli		306	Jens Kalv pantsætter Agtrupgård til kannikerne i Ribe for 60 mark sølv og skænker dem desuden sin gård i Ippegade i Ribe mod afholdelse af hans årtid i Ribe domkirke.
1350. o. 22. juli		307	Nonnerne i Rackeby kloster tilbagekalder salget af deres gods på Sjælland og Møn til Bo Falk, fordi denne intet har betalt til de aftalte terminer, og beder kong Valdemar 4. Atterdag og bisperne i de pågældende stifter om hjælp til at få godset tilbage.
1350. 23. juli	Lund	308	Ærkebiskop Peder af Lund bevidner, at Hemming Gødmersen har skødet 2 gårde i Haglösa til kapitlet i Lund til 2 årtider for hans broder Niels Plade, fordum kannik i Roskilde.
1350. 4. august		309	Hågen Mogensen skøder en gård i Åkarp i Fjelie sogn til Mads Tuesen i Brönneslöv.
1350. 10. august		310	Lucie, enke efter Iuris Stigsen, overdrager en gård i Sæby, Volborg herred, til kirken sammesteds.
1350. 12. august	Stockholm	311	Torsten, ordensgeneral for franciskanerne i provinsen Dacia, Godskalk, kustos, og Peder Torstensson, guardian i Stockholm, vidimerer et pantebrev af Dan Niclisson, foged i Åbo, givet Eringisl Torkilsson på gods i Lofta, Askeryds og Linderås sogne i Sverige.
1350. 15. august		312	Niels Pallesens skødebrev på tre gårde i Ålum, Volstrup og Svinding.
1350. 21. august		313	Vidnebrev om, at Peder Torbensen sælger sit gods i Harlösa sogn til Åge Rade for 100 mark.
1350. 21. august	Skånes landsting	314	Tingsvidne af Skånes landsting om, at Peder Torbensen sælger sit gods i Harlösa sogn til Åge Rade.
1350. 21. august		315	Peder Torbensens brev til Åge Rade på sit gods i Harlösa sogn.
1350. 29. august	Lund	316	Testamente af Mads Pedersen, kannik i Lund og Roskilde.
1350. 1. september		317	Margareta, enke efter Gunnar Germulsson, testamenterer gods og penge til en række svenske kirker, klostre og enkeltpersoner, samt til dominikanerne i Halmstad.
1350. 15. september	Sølvesborg	318	Ingeborg Nilsdotter erkender og samtykker i, at hendes afdøde mand Sten Turesson oplod alt sit gods i Beteby på Öland til broderen Nils Turesson, 'Sveriges og Skånes drost', indtil hans gæld til broderen er betalt. — Skrevet i Sølvesborg i det Herrens år 1350 på ottendedagen efter den hellige jomfrus fødselsdag.
1350. 16. september		319	Biskop Peder af Ribe pålægger præsterne ved kirkerne i Holstebro og Mejrup at forkynde hans banlysningsdom over Esger Kristiansen på Harbo bygdeting.
1350. 21. september		319M	Reg. Dan. nr. *2090, medtages ikke, da brevet angår interne forhold på Femern.
1350. 23. september	Lund	320	Ærkebiskop Peder af Lund bevidner, at hr. Bennike af Åhus, kannik i Lund, har skødet alt sit gods i Bingstorp samt en gård i St. Mogens sogn i Lund til Lunds kirkes bygningsfond.
1350. 23. september	Lund	321	Ærkebiskop Peder af Lund bevidner, at hr. Bennike af Åhus, kannik i Lund og sognepræst i Västra Skrävlinge, har skødet to tofter til Västra Skrävlinge kirke.
1350. 26. september		322	Rådmænd og bymænd i Malmø erklærer overfor rådmændene i Rostock, at brødrene Lambert, Herman og Johan Lare har skødet alt det gods i Rostock, de arvede efter Tideke Helling, til Henrik Chame og Henrik Plön.
1350. 28. september	Ribe	323	Hertug Valdemar 3. af Jylland erklærer, at Gyde Osesdatter på hans retterting har skødet en halv mark jord på Søndernæs mark, Brøns sogn, til Vor Frue alter i Ribe.
1350. 28. september		324	Broder Anders, abbed i Ås, bevidner, at Thomas Murmester testamenterede sin gård i Roskilde til St. Clara kloster.
1350. 29. september		325	Kong Magnus skøder 38 gårde til Niels Hak af Hyby.
1350. 29. september		326	Brødrene Hartvig og Dose Blok bevidner, at deres broder Markvard Blok og hans søn Hartvig giver 22 hedebyskæpper rug til Markvard Bloks vikariat.
[1350. o. 29. september]		327	Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg forelægger kong Valdemar 4. Atterdag, der skal mægle i striden mellem hertugen og hertugerne Bugislav 5., Barnim 4. og Vartislav 5. af Stettin om landene Barth, Stralsund, Loitz og Anklam, sit svar på hertugernes klager.
1350. 4. oktober	Roskilde	328	Elene, datter af hr. Niels Rane, stadfæster sin gave af 1337 18. juni på gods i Sønder Jernløse til Roskilde St. Agnete kloster.
1350. 4. oktober	Lübeck	329	Wedekin Warendorps testamente.
1350. 5. oktober	Rostock	330	Rådmændene i staden Rostock vidimerer kongerne Kristoffer 2. og Erik (7.)s brev af 1326 6. august.
1350. 13. oktober		331	Esbern Nielsen, foged i Malmø, Niels 'Akæf' og Peder Brun, rådmænd, og Niels Villesen og Henze Løve, bymænd sammesteds, erklærer, at Lambert, Herman og Johan Lare har skødet hele arven i Rostock efter Tideke Hellings børn til Henrik Plön og Henrik Chame.
1350. 13. oktober		332	Hertug Valdemar 3. af Jylland erklærer, at Gerhard Borken, borger i Ribe, på hans retterting har skødet en eng i Sønder Farup mark, kaldet Møløkke, til Vor Frue kirkes bygningsfond.
1350. 14. oktober		333	Ærkebiskop Fromhold af Riga og biskop Henrik af Roskilde eftergiver dem, der besøger St. Johannes kapel i Lund, 80 dages kirkebod.
1350. 14. oktober		334	Rådmændene i Avaskär beder rådmændene i Lübeck om at udbetale de 20 mark lybsk, som Arnold Garp i sit testamente havde skænket sin broder Nicolaus Garp, til dennes arvinger, hans søskende, da Nicolaus selv er afgået ved døden.
1350. 15. oktober	Vordingborg	335	Brødrene Bugislav 5. og Barnim 4., fyrster over Rügen og hertuger af Stettin, lover at overholde den afgørelse, som kong Valdemar 4. Atterdag vil træffe i striden mellem dem og hertugerne af Mecklenburg om landet og staden Barth førstkommende 25. juli.
1350. 20. oktober	Narva	336	Niels Markussen, kannik i Lund, overdrager sin gård i Sjövalla (Östergötland) til Nils Jonsson og hans hustru Efrid.
1350. 23. oktober	Tårnborg	337	Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg forpligter sig til at hjælpe kong Valdemar 4. Atterdag med at samle hele hans rige, aftaler ægteskab mellem hertugens søn Henrik og kongens datter Ingeborg og lover at yde ham hjælp mod alle undtagen mod den romerske konge Karl 4.
1350. 23. oktober	Tårnborg	338	Kong Valdemar 4. Atterdags genbrev til nr. 337.
1350. 24. oktober	Lübeck	339	Testamente af Johan Swanebeke, borger i Lübeck.
1350. 28. oktober		340	Torkil Bjørnsens testamente.
1350. 31. oktober		341	Jens Andersen skøder gården Lillø til Bosjø kloster.
1350. 1. november		342	Rådet i Roskilde anmoder rådet i Lübeck om at udlevere det gods, som den afdøde Cecilie, datter af forhenværende guldsmed Peder Dene i Lübeck, havde efterladt sig, til hendes broders befuldmægtigede.
1350. 1. november	Roskilde	342S	Rådet i Roskilde skriver til rådet i Lübeck og beder om, at arven efter afdøde Cecilie udleveres til Heyneman på vegne af Jakob Haring.
1350. 2. november		343	Henrik Bokholt, dekan ved kirken i Lund, kvitterer på Lübeckborgeren Herman Warendorps vegne arvingerne efter Kjeld Absalonsen, ridder, for 30 skilling grot,som denne skyldte ham, og for 1 skilling grot af en anden gældspost på 35 skilling.
1350. 3. november	København	344	Kong Valdemar 4. Atterdag lover, hvis hertug Albrecht 2. af Mecklenburg hjælper ham med at erobre slottet Helsingborg, at udbetale hans søn hertug Henrik 10.000 mark sølv eller pantsætte Lolland derfor.
1350. 21. november	Kalundborg	345	Biskop Henrik af Roskilde overlader med kapitlets samtykke for sin levetid borgen og byen København samt godset i Serridslev og møllen sammesteds til kong Valdemar 4. Atterdag.
1350. 24. november	Stralsund		Johan v. Wismar testamenterer bla. gods i Skåne til sine sønner.
1350. 26. november	Avignon	346	Det pavelige kammer udbetaler 8 floriner i løn til hver af de 17 pønitentiarer, deriblandt til Gaufred fra Danmark.
o. 1350. 29. november		346M	Mekl. UB. XXV A nr. 14350, se Omkr., 1364. 29. november.
1350. 3. december		347	Niels Sverkersens sønner sælger noget løsøre til ærkebiskop Peder i Lund.
1350. 6. december	Lund	348	Ærkebiskop Peder af Lund erklærer, at præsten Niels Frendesen, klerk i ærkebispens kammer, for sin sjælefred og til betaling af en gæld på 8 skilling grot til det alter, han som præst sidder inde med i domkirken, har skødet alteret sin gård i Årsjö.
[1350 el. senere]. 7. december		349	Rådmændene i Kolberg beder herr Johan Wittenborg i Lübeck om at oplyse dem om, hvorvidt det er rigtigt, at han agter at købe nogle renteindtægter i Kolberg, således som stadens råder og høvedsmænd, der var sendt 'til Skåne', har fået underretning om ved deres tilbagekomst.
1350. 13. december		350	Godeke Kalkhorst, borger i Lübeck, Henneke og Markvard Meyer, brødre i landsbyen Svans, skylder Henrik Niding 16 mark.
1350. 20. december	Roskilde	351	Biskop Henrik af Roskilde erklærer, at Bent, broder til afdøde Povl Pedersen Degn, borger i Roskilde, i hans nærværelse har overladt hr. Peder Strangesen, kannik i Roskilde, et halvt bol jord i Gundsølille, der var pantsat til Povl Pedersen Degn af fru Gertrud Jensdatter, og transsumerer fru Gertruds brev herom af 1338 21. september.
		351MA	Reg.Dan. nr. *2094 = Weeke 50, er en anniversarienotits og medtages derfor ikke.
o. 1350		351MB	Reg.Dan. nr. *2096, medtages ikke, da brevet kun vedrører Femern.
		351MC	Reg.Dan, nr. *2098, der også er trykt i Samling af Danmarks Lavsskraaer fra Middelalderen I 6 nr. 3, medtages ikke som skrå.
e. 1350		351MD	Reg.Dan. nr. 2346, se 1392 før 24.november.
1350		351ME	Reg.Dan. nr. 2347, se 1369 13. juli, indledning.
1350.		352	Hertuginde Ingeborgs testamente.
1350		353	Niels Rane skænker to trediedele af en gård i Neble Torp til Næstved St. Peders kloster.
1350		354	Niels Rane skænker den sidste tredjedel af en gård til Næstved St. Peders kloster.
1350		355	Hr. Bent Byg af Gunderslevholm overdrager to gårde i Trælløse til Næstved St. Peders kloster.
1350		356	Hr. Bent Byg af Gunderslevholm skøder en gård i Holløse til Næstved St. Peders kloster.
1350		357	Jakob Frost pantsætter 10 ørtug skyldjord i Rønnebæk til Tyge Tolvsen.
1350		358	Jakob Frost skøder sit gods i Rønnebæk til Tyge Tolvsen.
1350		359	Herr Erik Hasenberg pantsætter gods i Sonnerup og Tibirke til herr Stig Andersen.
1350		360	Herr Folmer Folmersen mageskifter alt sit gods i Hammer og Bårse herreder til kong Valdemar mod dennes gods i Rye i Volborg herred.
1350		361	Sakse Pedersen pantsætter gods i Kagstrup i Tybjerg herred til Arnold Knap.
1350		362	Herr Peder Bæger pantsætter gods i Kastelev til kong Valdemar 4. Atterdag.
1350		363	Biskop Henrik af Roskilde mageskifter gods på Møn med kong Valdemar 4. Atterdag.
1350		364	Kong Valdemar 4. Atterdag mageskifter gods på Møn med biskop Henrik i Roskilde.
1350		365	Man Basse pantsætter sit gods i Valby til Jakob Basse.
1350		366	Absalon Jakobsen skøder alt sit gods i Ørslev til sine brødre Niels og Peder Jakobsen.
1350		367	Tyge Jul skænker en årlig afgift på ni pund byg og et pund havre til Roskilde domkirke for sit gravsted.
1350		368	Arnold v. Vitzens pantebrev til Jens Falster på 20 mark sølv.
1350		369	Peder Munk kvitterer Niels og Jakob Jakobsen for 10 mark sølv.
1350		370	Peder Slagge skøder fire gårde (til Øm kloster?).
1350		371	Fader Jonsen skøder en gård i Hårby.
1350		372	Lars af Løun og Ove Jensen skøder deres gods i Tørring til Peder Munk.
1350		373	Kong Valdemar 4. Atterdags brev om, at Otto Limbæk af Boller skøder sit gods i Lund til Vor kloster.
1350		374	Borgmester og råd i Ribe udsteder et brev på byens stenhus i Grønnegade.
1350		374A	Hamburgs kæmnerregnskab.
[o. 1350]		375	Skødebrev på en toft i Ribe.
[o. 1350]		376	Ærkedegnen Jens Hviding overdrager kapitlet i Slesvig gods i Grumby og Tersnæs.
1350-56		377	Kong Valdemar 4. Atterdags stadfæstelsesbreve på gods, skænket af forskellige personer til altre og kapeller i Roskilde domkirke.
[f. midten af 14. årh.]. 1. juli		378	Rådet i Åhus forsvarer sig over for rådet i Stralsund angående visse gældskrav, som rådet i Stralsund har rejst på deres medborger Radekin Sachtlebens vegne.
[f. midten af 14. årh.]		379	Rådmænd og borgere i Kalundborg beder Lübeck om, at deres bymænd Kjeld, Henze Stalebuk og Henze Kruse, som er blevet anklaget i en toldsag af Jan Rath, borger i Lübeck, som sagesløse må gå fri i denne sag.
[o. midten af 14. årh.]		380	Rådet i Helsingør beder rådet i Stralsund om at fæste lid til, hvad Asser Brat bevidner om et testamente.
[o. midten af 14. årh.]. 27. oktober		381	Rådmændene i Stralsund beder rådmændene i Lübeck sørge for, at visse Stralsundborgere får det gods tilbage, som var røvet fra dem om bord på Pralevots skib i Grønsund.
[o. midten af 14. årh.]		382	Rådmænd og bymænd i Køge beder rådmændene i Stralsund om at foranledige, at Henneke Saksesen, borger i Køge, ikke besværes af en sag, der er rejst af Henneke v. Stralsund.
[o. midten af 14. årh.]		383	Klaus Limbæk, kongen af Danmarks drost, beder borgmestre og rådmænd i Lübeck om lejde for sin tjener Johan Lobike.
[o. midten af 14. årh.]		384	Skrå for Ribe- og Danmarksfarerne i Stade.
[o. midten af 14. årh.]		385	Henrik Barsebek pantsætter gods i Vigerslev og Skovby sogne til Ivar af Skårup.
[o. midten af 14. årh.]		386	Kristian Knudsen sælger Niels Bugge alt sit gods i Rødding sogn.
[14. årh.]		387	Rådet i Viborg bevidner over for rådet i Lübeck, at Aleke, enke efter Herman Loggam, borger i Viborg, har udnævnt Herman Lindeman til som befuldmægtiget for hendes eneste barn at modtage en testamentarisk gave.
o. 1350.		387MA	Omkr, 1350, Mekl. UB. XXVA nr. 14349, se nr. 114.
o. 1350.		387MB	Hans. UB. III 86 nr. 177, se [1368-70].
o. 1350	Stade		Statutter for Ribefarerkompagniet i Stade.
o. 1350	Rostock		Rostocks byggeomkostninger i Skanør.
[o. 1350]			Jens Sjællandsfar skøder sin gård i Næstved til Næstved St. Peders kloster.