Nouerint uniuersi tenorem presencium inspecturi. quod nos Ludwicus dei gracia. Brandenburgensis. et Lusacie. marchio/ comes palatinus Reni/ dux Bauarie. et Karinthie. sacrique Romani imperii archicamerarius. Tyrolis. et Goricie comes. necnon. ecclesiarum. Aquilegiensis. Tridentinensis. et Brixinensis. aduocatus. excellenti. et magnifico principi. domino. Woldmaro. regi Danorum. swagero nostro sincere karissimo. et suis heredibus ob singularis amicicie. et dileccionis. quas/ apud ipsos ex debito gerimus/ consideracionem/ ac sincero amore/ resignauimus. pensionem ciuitatis Lubicensis. annuam/ quam ab inuictissimo principe/ domino Ludwico. Romanorum imperatore. domino. et progenitore. nostro. karissimo. felicis recordacionis. hactenus secundum. litterarum suarum nobis super. eadem pensione. datarum. continenciam. pacifice tenuimus. et possedimus. et presentibus. uoluntarie duximus. resignandam. renunciantes eciam. beniuole pro nobis. et heredibus nostris. omnibus iuribus. nobis in eadem pensione. competentibus. cum litteris. et priuilegiis nostris. desuper ut premittitur confectis. sic quod inantea. predicta pensio singulis annis/ prenotati nostri swageri. et suorum heredum. usibus. sine nostri. et heredum nostrorum. inpedimento quolibet. debeat pertinere. ♦ In cuius testimonium. presentibus sigillum nostrum. duximus. appendendum. ♦ Datum in Budessin. anno domini. mo. ccco. quinquagesimo. feria tercia ante dominicam qua cantatur/ Reminiscere\
31: 1341 11. marts, Dipl.Dan. 3.rk. I nr. 153.
Alle, som får dette brev at se, skal vide, at vi Ludvig, af Guds nåde markgreve af Brandenburg og Lausitz, pfalzgreve ved Rhinen, hertug af Bayern og Kärnten, det hellige romerske riges ærkekammermester, greve af Tyrol og Görz samt foged for kirkerne i Aquileia, Trident og Brixen foranlediget af det specielle venskab og den hengivenhed, som vi skylder den udmærkede og stormægtige fyrste, herr Valdemar, de Danskes konge, vor tro og meget kære svoger, og hans arvinger, samt af oprigtig kærlighed har opladt samme den årlige skat af staden Lübeck, som vi hidtil ukæret har haft og besiddet af den uovervindelige fyrste, herr Ludvig, romersk kejser, vor allerkæreste herre og forfader — lykkelig ihukommelse — ifølge indholdet af det brev, som han har givet os på samme skat, og at vi med dette brev frivilligt har afstået den, idet vi for os og vore arvinger velvilligt giver afkald på al den ret, vi har til samme skat, tillige med vore breve og privilegier, som er opsatte desangående, som før nævnt, således at fornævnte skat hvert år i fremtiden skal tilhøre vor foromtalte svoger og hans arvinger til deres nytte uden nogen som helst hindring fra os eller vore arvinger. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Bautzen i det Herrens år 1350 tirsdagen før den søndag, da man synger Reminiscere.