1350

1350. 2. marts. Prag257

Karl 4., romersk konge, giver kong Valdemar 4, Atterdag fuldmagt til også i fremtiden at mægle mellem ham og markgrev Ludvig af Brandenburg.

A: RA. E. Kejseren. Perg. 24,5 × 16 (plica 3,5). På plica til højre Iohannes Nouiforensis. Seglsnit. Kejserens nu tabte segl omtalt i Aa. På bagsiden forneden til højre en kancellipå skrift R(egistrata). Under plica til venstre +. Registreret i reg. over breve på Vordingborg og Kalundborg (15.årh.), trykt ÆA. V 5 — Aa: Langebeks Diplomatarium med bemærkningen Frustulum sigilli adest.

Tryk: Hvitfeld III 495, fol. 500 (i dansk oversættelse); Vidensk. Selsk. Skr. IV 209 nr. 8; Suhm XIII 225 (i dansk oversættelse); Riedel, Codex dipl. Brandenb. 2. Hauptth. II 291 nr. 921 (med dato 1. marts) — Reg.Dan. nr. 2334*; Böhmer, Regesta Imperii VIII 99 nr. 1240; Rep. nr. 2236. Dipl. Dan. 3. rk. III nr. 257; DRB. III:3 nr. 257 (i oversættelse).

Wir Karl von gots gnaden Romischer kunig ze allen zeiten merer des reichs vnd kunig ze Beheim veriehen vnd tun kunt offenlich mit diesem briue allen den die in sehen horen oder lesen/ wann der durchleuchtige/ Woldmar kunig zv Denemarken vnsir besundir liebir frunt/ sich in teidingen/ die zwisschen vns an einem teil vnd dem hochgebornn Ludwigen marcgrafen zv Brandenburg/ vnd seinen brudern vnsern lieben oheimen vnd fursten an dem andern/ neuwens zv Budissin gewesen sein/ als fruntlichen vnd fleizziglichen gearbeitet vnd beweiset hat/ daz wir vns sunderlicher fruntschaft vnd treuwen zv im versehen/ do von were daz sache/ daz zwisschen vns/ vnd dem vorgenanten marcgrafen Ludwigen/ fur baz/ dheinerley vffleufte/ st{oe}zze/ criege oder zweyung worden oder vfdirstunden/ do got fur sey/ welherley oder warumb die weren/sogunnen wir im/ fur allen andern leuten der macht vnd der gewalt/ sulche zweyung/ zwisschen vns zv versunen vnd berichten/ ♦ Mit vrkund dietz briefs versigelt mit vnserm kunglichen ingsiegel/ der geben ist zv Prage noch Crists geburt drewtzenhundert vnd in dem fumftzigsten iare/ des nehsten dinstages noch santh Mathias tag des heiligen zwelfboten/ im vierden iar vnsir reiche\

Vi Karl, af Guds nåde romersk konge, til alle tider øger af riget, og konge i Bøhmen, erklærer og kundgør offentligt med dette brev for alle dem, som ser, hører eller læser det: Da den højfornemme kong Valdemar af Danmark, vor særlig kære ven, i de forhandlinger, som fornylig har fundet sted i Bautzen mellem os på den ene side og den højbårne markgrev Ludvig af Brandenburg og hans brødre, vore kære onkler og fyrster på den anden side, har arbejdet og vist sig så venskabelig og ihærdig, at vi stoler på hans særlige venskab og troskab, tilstår vi ham derfor, hvis det skulde ske, at det fremtidig skulde komme til eller at der skulde opstå nogen slags sammenstød, kævl, strid eller tvist mellem os og den fornævnte markgrev Ludvig, hvad Gud forbyde, af hvad slags eller hvorom de end måtte være, fuldmagt til fremfor alle andre at bilægge og forlige sådan tvist mellem os. Med vidnes byrd i dette brev, som er forseglet med vort kongelige segl, og som er givet i Prag år 1350 efter Kristi fødsel, første tirsdag efter den hellige apostel St. Mathias' dag i vort fjerde regeringsår.