© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Albert vnde Iohan. brudere van godes gnaden. herthogen tu Meclenborch. tu Stargarde vnde tu Rozstok heren. bekennen vnde bethugen openbar in dessen breue. dat wy dedinghet hebben mit herthogen Ericke van Sassen deme iunghen. vnsen liuen ome. vnde heren Benedictus van Anefelt. heren Clause van der Iure. vnde heren Boø Valken. ridderen. vmme alle schelunghe. vnde twidracht. de tuschen deme erbaren vorsten. vnsen heren. Woldemare konighe tu Denemarken. vnde sinen mannen vnde deneren van enerweghene. vnde vns. vnsen mannen vnde deneren. de van vnser weghene. in desse schelunghe komen sint. van der anderweghene. is vnde wesen het. iengerleye wis. dat de gentzliken berichtet vnde vorsunet is. in gantzer vruntscap. also. dat de vorbenumede konigk. vnse here scal sine dochter Margariten. vnseme sone herthogen Hinricke. gheuen. vnde de vorbenumede konigk vnse here. scal vnseme sone mit siner dochter gheuen ses dusent lodeghe mark suluers Colnscher wicht. de scal he vnseme sone vorwisnen. also. dat he dar an bewared si. ♦ Desse kindere scole wy tu samene gheuen vnde truhen. de al rede tu samene loued sint. wen de iunc<v>rowe teyn iar olt wert. ♦ Welk vnser den dat er<s>t eschet deme scal is de andere volghen. id en were dat wy des. an beyden siden endrechtich worden. dat id ere wesen scolde. ♦ Vnde dit suluer scal he vnseme sone bereyden. binnen iare vnde binnen daghe. in ener stede dar id eme bruclik is. dar na. dat he se nomen het. ♦ Vnse sone scal er ok maken. tu eme lyfghedinghe. Gnoyghen hws vnde stad. Ribbenitze de stad. de stad tu der Sulten. vnde dat hws tu Tessyn. mit al den landen. vnde nut de tu den vorbenumeden sloten. lighen. ♦ Desse vorbenumede stucke. scal vnse sone er lighen. tu eme lyfghedinghe. wen de hochtid ghe wesen is. des ersten morghens. wen se bi en vp steit. vnde he scal desse vorbenumeden slote. vnde lant er vryhen. binnen iare vnde daghe. van deme daghe. dat se er ghelegen sin. van aller ansprake. vnde scal se dar an bewaren. alseme ene vrowe an lifghedinge tu rechte bewaren scal. ♦ Dat er dat ghe sche. dat scal men deme vorbenumden konighe vnseme heren. wyssenen also dat se dar an bewaret si. ♦ Tu ener wllenkomenen vruntscap. vnder vns stede tu bliuende. so scal de vorbenumeden konighe vnse here. sine dochter Margariten. vns antwarden bi vns vnde vnser vrowen tu bliuende. vnde wy willen vnde scolen vnsen sonen herthoge Hinricke. em wedder antwarden. bi em tu bliuende. vnde wen men dit eschet so scal id schin an beyden siden in ener tyd. alse ment an beyden siden. beriden edder beuaren kan. ♦ Vortmer scole wi Albert vnde Iohan herthogen vorbenumet. Rozstok stad vnde lant. van vnseme vorbenumeden heren konighe Woldemer vnde allent dat wy van der cronen tu Denemarken vnde van em. hebben scolen. vntfan tu lene. wen he id van vns eschet. dat scal he vns bebreuen. alse he vns vnse len tu rechte scal. ♦ Vnde van deme lande tu Rozstok. scole wy em denen. mit veftich mannen mit helmen. dat scole wy em d{uv}n. wen he id tu vorne ses weken. van vns eschet. ♦ Vmme kost vnde scaden der seluen l{uv}de scal he id mit vns holden. alse sine breue spreken. vnde siner elderen. de wy dar vp hebben. ♦ Vortmer vmme alle schelunghe. de tuschen marcgreuen Lodewige van Brandenborch. vnde vns. is vnde wesen heft. de het de vorbenumede konigk vnse here. berichtet vnde vorsunet. also verne. alse de marcgreue dat stede holden wil. ♦ Wil he auer des nicht dun. so scal des vorbenumeden konighes vnses heren. dink. vnde vnse. bliuen gentzliken. eyn. alse vnse breue spreken. ♦ Wer auer dat de sůne tuschen den vorbenumden marcgreuen vnde vns vore sik ghinge. alse ghededinged is. vnde dar na tuschen vns iengerleyge scelunghe worde. de scal vnse here de konigk vor minnen. oft he kan. ♦ Kan he des nicht dun. so scal he rechtes weldich wesen van vnser weghene. ♦ Wert vortmer dat wy schelunghe hedden edder wnnen. mit herthogen Ericke van Sassen vorbenumt. herthogen Wertslawes kinderen van Stetyn. vnde mit greuen Iohan van Holtzen. de scal de vorbenumede konigk vnse here. vorminnen oft he kan. wor he des nicht dun kan. dar scal he rechtes weldich sin. ♦ Vortmer wert dat de vorbenumede konigk vnse here. scelunghe hedde edder wnne. mit vnsen vrunden. Magnus konighe tu Sweden. herthoghen Haken sinen bruder. Iohanne. Hinricke. Clause. vnde Gherde greuen tu Holtzen. Iohanne heren Clause. sinen sonen. Clause vnde Bernde. heren tu Werle. de scole wy vor minnen oft wy konen. wor wy des nicht dun konen dar scole wy rechtes weldich sin. ♦ Vortmer tu ener mereren stederen vruntscap. so vorbinde wy Albert vnde Iohan herthogen vorbenumet. vns. tu deme vorbenumeden konighe Woldemer vnsen heren vppe rechte bruderlike truhe em tu behulpende wesen. vp aller malke. also scal he vns wedder důn. ♦ Welk vnser der hulpe van deme anderen bedarf. de scal id deme anderen ses weken. vor tu weten důn. ♦ Alle desse vorbenumeden stucke. stede vnde vast tu holdende. sunder iengerleye arghe lyst. dat loue wy Albert vnde Iohan brudere herthoghen. tu Meklenborch. vorbenumet. intruhen. deme vorbenumeden konigk Woldemer vnseme heren. vnde scolen dat sweren. in den hilghen. wen wy erst tu samene komen. ♦ Dit hebben ok mit vns ghelouet intruhen. vnse truhen leuen. Otto greue tu Vorstenberche. her Iohan van Plesse. vnde her Rauen van Barnekowe. riddere. vnde hebben ere inghesegele. mit vnsen. an dessen bref ghehenget. de ghegheuen vnde screue<n> is. tu Lubek. na godes bord drutteynhundert iar in deme veftegesten iare des sunnauendes. in de achte daghen der hemeluart vnses heren godes.
30 iune(v)rowe] iuncwrowe A.
31 er(s)t] erft A.
11 vorbenumeden konighe] åbenbart fejl for vorbenumede konigk; ef. flg.
12 vnse here] vnseme heren med underprikket -me og -n A.
3 van Stetyn] tilf. o.l. A.
23 screue(n)] screues A.
Vi Albrecht og Johan, brødre, af Guds nåde hertuger af Mecklenburg, herrer i Stargard og Rostock, erkender og bevidner offentligt med dette brev, at vi har forhandlet med hertug Erik den unge af Sachsen, vor kære onkel, og ridderne herr Benedikt v. Ahlefeld, herr Klaus v. d. Jura og herr Bo Falk angående al uoverensstemmelse og tvedragt, som på en eller anden måde er og har været mellem på den ene side den ædle fyrste, vor herre kong Valdemar af Danmark og hans mænd og tjenere, og på den anden side os, vore mænd og tjenere, som for vor skyld er blevet inddraget i denne uoverensstemmelse, så at den uoverensstemmelse helt er bilagt og udjævnet i fuldt venskab, således at vor herre, den fornævnte konge skal give sin datter Margrete til vor søn hertug Henrik, og vor herre den fornævnte konge skal i medgift med sin datter give vor søn seks tusinde mark lødigt sølv efter kølnsk vægt; han skal stille vor søn sikkerhed for disse på sådan måde, at denne er forvaret med hensyn til disse penge. Disse børn, som allerede er trolovet, skal vi give sammen i ægteskab, når jomfruen er blevet ti år gammel; den af os, som da først stiller krav (om ægteskabets indgåelse), ham skal den anden følge, medmindre vi fra begge sider skulde blive enige om, at det skal ske før. Og dette sølv skal han udrede til vor søn inden år og dag, efter at han har taget hende til ægte, på et sted, hvor han har uindskrænket rådighed over det. Vor søn skal på sin side indrette Gnoien slot og stad, staden Ribnitz og staden Sülz og slottet i Tessin med alle de lande og al den nytte, som hører til de fornævnte slotte, som livgeding for hende. Disse fornævnte områder skal vor søn forlene hende som livgeding, når brylluppet har været, den første morgen, når hun rejser sig hos ham; og han skal inden år og dag fra den dag, de er forlenet til hende, frigøre hende disse fornævnte slotte og lande for alle retslige krav, og skal sikre det for hende, således som man er pligtig til at sikre livgedinget for en hustru. At der vederfares hende det, skal man garantere fornævnte vor herre konge, således at hun er sikret med hensyn til dette. For at der stedse kan forblive et fuldkomment venskab mellem os, skal fornævnte vor herre konge overgive os sin datter Margrete, at blive hos os og vor frue, og vi vil og skal til gengæld overgive vor søn hertug Henrik til ham, at blive hos ham; og når man stiller krav herom, så skal det (udvekslingen) ske inden for en tidsfrist, da man på begge sider kan mødes og udføre det. Fremdeles skal vi fornævnte hertuger Albrecht og Johan tage Rostock, staden og landet i len af vor fornævnte herre kong Valdemar, og (ligeledes) alt hvad vi skal have af Danmarks krone og af ham, når han kræver det af os; og det (forleningen) skal han tilsikre os ved brev, således som han med rette skal gøre med hensyn til vore len. Og af landet Rostock skal vi tjene ham med halvtreds hjelmklædte mænd; det skal vi yde ham, når han seks uger forinden kræver det af os. Med hensyn til disse mænds underhold og tab skal han overholde det overfor os, som hans og hans forgængeres breve udsiger, som vi har derpå. Fremdeles al uoverensstemmelse som består og har bestået mellem markgrev Ludvig af Brandenburg og os, den har vor herre fornævnte konge udjævnet og bilagt, for så vidt markgreven stedse vil overholde det. Men vil han ikke gøre det, skal vor herres, den fornævnte konges, og vore retslige aftaler forblive ganske de samme, som vore breve lyder på. Men hvis forliget mellem fornævnte markgreve og os forløber som aftalt, og der sidenhen skulde opstå en eller anden uoverensstemmelse mellem os, skal vor herre konge i mindelighed bilægge den, hvis han formår. Kan han ikke det, så skal han være beføjet til at træffe en retslig afgørelse på vore vegne. Fremdeles, hvis vi skulde have eller få nogen uoverensstemmelse med fornævnte hertug Erik af Sachsen, med hertug Vartislavs børn af Stettin, og med grev Johan af Holsten, skal vor herre den fornævnte konge bilægge den i mindelighed, hvis han kan. Hvis han ikke kan, skal han være beføjet til at træffe en retslig afgørelse. Fremdeles, hvis vor herre, fornævnte konge, skulde have eller få nogen strid med vore venner, kong Magnus af Sverige, hertug Hågen, hans broder, Johan, Henrik, Klaus og Gerhard, grever af Holsten, Johan, herr Klaus' søn, Klaus og Bernhard, herrer af Werle, skal vi bilægge den i mindelighed, hvis vi kan. Hvis vi ikke kan, skal vi være beføjet til at træffe en retslig afgørelse. Fremdeles til større og mere stadigt venskab slutter vi hertugerne Albrecht og Johan forbund med fornævnte kong Valdemar, vor herre, i broderlig troskab for at være ham behjælpelig mod enhver, således som han skal gøre til gengæld overfor os. Den af os, der trænger til den andens hjælp, skal lade den anden det vide seks uger forinden. Vi Albrecht og Johan, brødre, hertuger af Mecklenburg, lover på vor tro, stedse og ubrydeligt at overholde alle de fornævnte aftaler, uden nogen argelist, overfor vor herre fornævnte kong Valdemar, og vi skal aflægge ed herom på de hellige relikvier, når vi første gang kommer sammen. Dette har sammen med os også vore tro og kære grev Otto af Fürstenberg, og ridderne herr Johan v. Plessen, og herr Raven v. Barnekov lovet på deres tro, og de har hængt deres segl sammen med vort under dette brev, som er givet og skrevet i Lübeck år 1350 efter Guds fødsel, lørdagen otte dage efter Vor Herre Guds himmelfart.
Nr. 280 og nr. 281 er skrevet med forskellig hånd.