forrige næste

Wy Woldemar van der gnade godes konigh der Denen vnde der Wenden bekennen openbare. vnde betughen. dat van vnser weghene hebbet ghedeghedinget hertogh Erik van Sassen de iunge vnse lieuen om her Benedictus van Anefelt. her Claus van der Iura. vnde her Bo Valke vnse riddere mitten eddelen vorsten. Albrecht vnde Iohan brøderen. hertoghen van Mekelenborgh. vnse lieuen vrunden vnde eren mannen vnde dener van ener weghene vnde vns vnde vnse mannen vnde dener. van der ander weghene. vmme allerleye skelinge. vnde twedracht. de vnder vns ghewesen is ghenigher leye wis. dar se van vnser beyde weghene inne komen sy. dat de ghenzliken is berichtet vnde ghesunet. in ghanzer vruntscap. also dat wy vnse dochter Margreten scolen vnde willen gheuen. hertogh Hinriche. hertoghen Albrechtes sønen vnde scolen vnde willen vnsere dochter Margreten mede gheuen/ ses dusent lodigh march suluers Kolnischer ghewicht. de scole wy em vorwyssen. also dat he dar an vorwaret sy\ ♦ Desse kindere scole wy. to samene gheuen vnde truwen de hertogh Erich. van Sassen. vnde hertogh Albrecht van Mekelenborgh. vorbenomeden. alrede to samene ghelouet hebben dat wy stede holden wan vnse dochter. teyn iar old wert. ♦ Welk vnser. den dat erst esket deme scal is *de andere volghen. it en were. dat wy des van beyden syden endrachtegh wrden dat it ere wesen scolde. ♦ Vnde dit suluer scole wy eme bereden binnen iare vnde daghe. in eyner stede dar it eme bruklik sy dar na. dat he se *nomen heft. ♦ He scal ok wedder machen. to eme lifghedinge. vnser dochter Margreten. vorbenomet\ Gnøghen. hus vnde stat. Ribbenitze de stat. de stat to der Sulten. vnde dat hus to Tessin mit al den landen vnde nut. de to den vorbenomeden sloten liggen. ♦ Desse vorbenomede stukke. de scal he er lighen. to eme lifghedinge. wan de hoftit ghewesen heft. des erste morghens. wan se by eme vp steyt ♦ Desse vorbenomeden sloten vnde lant. scal he er vrighen. binnen iare vnde daghe. van deme daghe. dat se er gheleghen syn van aller ansprake. vnde scal se dar an bewaren. alsme eyne vrowen. an lifghedinge to rechte bewaren scal. ♦ Dat vnse dochter dat sche. dat scal me vns wyssen. also dat se dar an vorwaret sy/ ♦ To eyner wllenkomelichen vruntscap. vnder vns stede to bliuende. so scal hertogh Albrecht vorbenomet. vns antwarden sinen søne. hertogh Hinrike. by vns to bliuende. vnde. wy scolen vnde willen. vnse dochter. Margreten. em wedder antwarden. vnde siner vrowen by er to bliuende. wamme dit esket so scal dat sken binnen eyner tid. alsme dat binnen beyden syden. beriden. vnde beuaren kan. ♦ Vortmer so wille wy hertogh. Albrechte. vnde hertogh Iohan van Mekelenborgh sine broder lighen. Roztok stat vnde land. vnde al dat dat se to rechte van der kronen to Denemarken. vnde van vns hebben scolen to lenende. wan se dat van vns esket. dat scole wy en bebreuen. also als wy vp er len to.rechte scolen. ♦ Vnde van deme lande to Roztok. scolen se vns denen mit veftigh manne mit helmen. dat scolen se vns don. wan wy it ses weken vor van en esket. ♦ Vmme kost vnde scade der luden scole wy it holden. alse ere olde brieue spreken. de se dar vp hebben. ♦ Were vortmer. dat de vorbenomeden. Albrecht. vnde Iohan hertoghen ghenighe skelinge hadden. edder wnnen mit hertogh Erik van Sassen vorbenomet. hertogh Warezleues kinderen van Stetin. vnde greue Iohan van Holzten de scole wy vorminnen efte wy konen. wor wy des nicht *don konen. dar scole wy rechtes weldich syn. ♦ Vortmer vmme alle skelinge. de tuschen margreuen Lodwych van Brandenborgh. vnse swagher unde sine broderen van ener weghene. vnde Albrecht vnde Iohan brodere hertoghe van Mekelenborgh. van der ander weghene. is vnde ghewesen heft. de hebbe wy berichtet vnde vorsunet. also verne. alse de margreue. dat stede holden wil. ♦ Wil he ouer des nicht don. so scal der vorsprokenen hertoghen. van Mekelenborgh. dink. vnde vnse. bliuen ghenzlichen eyn. also vnse brieue spreken. ♦ Were ouer dat desse sone mit dem margreuen van Brandeborgh. vnde sine brodere. vnde den hertoghen van Mekelenborgh vorbenomeden\ vor sich *ghinge. alse dedinget is. vnde dar na tuschen en van nyes ghenighe skelinge wrden de scole wy vorminnen ofte wy konen. kone wy des nicht don so scole wy rechtes weldich syn. van erer weghene. ♦ Vortmer were dat. dat wy skelinge hadden edder wnnen mit deme konigh van Sweden. hertoghen Haken sinen broder. Iohanne. Hinrike. Clause vnde Gheret. ghreuen to Holzten. Iohanne her Clause sinen søne. Clause vnde Bernede heren to Werle. de scolen de vorbenomeden hertoghe van Mekelenborgh vorminnen efte se konen. wor se des nicht *don konen. dar scolen se rechtes. weldich syn. ♦ Vortmer to eyner steteren merer vruntscap. so vorbinde wy vns to Albrechte. vnde Iohan. hertoghen van Mekelenborgh vorbenomet. vppe rechte broderlike truwe. en to behulpen wesen vp aller malich. also scolen se vns wedder don vnde welk vsere der hulpe van dem anderen bedarf. de scal. it deme anderen. ses weken vor. to wetende don. ♦ Allen dessen vorbenomeden stukke. stede vnde vast to holdende. sunder ghenigherleye arghe list. dat loben wy an truwen den vorsproken. hertoghen Albrecht. vnde Iohan brodere. van Mekelenborgh. vnde mit vns. hertogh Erik van Sassen vorbenomet vnde scolen dat sweren in den hilighen. wan wy erst to samende komen. ♦ Dit hebben och mit vns ghelouet. an truwen vnse riddere her Benedictus van Anefelt her Claus van der Iura. vnde her Bo Valke. vnde hebben vnser aller ingeseghele an desse brief ghehangen de is ghegheuen vnde screuen. to Lubek. nach der bort ghodes. drutteynhundert iare. imme viftighesten iare des svnauendes in dem achte daghe ghodes hemeluart\

12 vnde dener] vnde på rasur A.

23 "de] deme A; cf. nr. 280.

26 "nomen] ghenomen med underprikning af ghe A.

19 van] foran og under v rasur A.

20 ”don] donen A.

29% vor] / udfylder en rasur, hvori der har slået vor A.

29 "ghinge] ghingen A; cf. nr. 280.

5 ”don] donen A.

10 weken) herefter rasur af do A.

Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, erkender offentligt og bevidner, at hertug Erik den unge af Sachsen, vor kære fætter, vore riddere herr Benedikt v. Ahlefeld, herr Klaus v. d. Jura og herr Bo Falk på vore vegne har forhandlet med de ædle fyrster, brødrene Albrecht og Johan, hertuger af Mecklenburg, vore kære venner og deres mænd og tjenere på den ene side og os og vore mænd og tjenere på den anden side om al slags uoverensstemmelse og tvedragt, som har været mellem os, og hvori disse mænd og tjenere er blevet inddraget på begge sider, så at den uoverensstemmelse er helt bilagt og udjævnet i fuldt venskab, således at vi skal og vil give vor datter Margrete til hertug Henrik, hertug Albrechts søn, og at vi som medgift vil give vor datter Margrete seks tusinde mark lødigt sølv efter kølnsk vægt; vi skal stille ham sikkerhed for disse, så han er forvaret med hensyn til disse penge. Disse børn, som fornævnte hertug Erik af Sachsen og hertug Albrecht af Mecklenburg allerede har trolovet med hinanden, skal vi give sammen i ægteskab, når vor datter bliver ti år, hvad vi stedse skal overholde; den af os, der da først stiller krav (om ægteskabs indgåelse), ham skal den anden følge, medmindre vi fra begge sider skulde blive enige om, at det skal ske før. Og dette sølv skal vi udrede til ham inden år og dag, efter at han har taget hende til ægte, på et sted, hvor han har uindskrænket rådighed over det. Han skal på sin side til gengæld indrette Gnoien slot og stad, staden Ribnitz, staden Sülz og slottet i Tessin med alle de lande og den nytte, som hører til de fornævnte slotte, som livgeding for hende. Disse fornævnte områder skal han forlene hende som livgeding, når brylluppet har været, den første morgen, når hun rejser sig hos ham. Disse fornævnte slotte og lande skal han inden år og dag fra den dag, de er forlenet til hende, frigøre hende for alle retslige krav, og skal sikre det for hende, således som man er forpligtet til at sikre livgedinget for en hustru. At det vederfares vor datter det, skal man garantere os, således at hun er sikret med hensyn til dette. For at der stedse kan forblive et fuldkomment venskab mellem os, skal fornævnte hertug Albrecht overgive os sin søn hertug Henrik, at blive hos os, og vi skal og vil til gengæld overgive vor datter Margrete til ham og hans frue, at blive hos hende; når man stiller krav herom, så skal det (udvekslingen) ske indenfor en tidsfrist, da man på begge sider kan mødes og udføre det. Fremdeles vil vi forlene hertug Albrecht og hertug Johan af Mecklenburg, hans broder, med Rostock, stad og land, og alt hvad de med rette skal have i len af Danmarks krone og af os, når de kræver det af os; det skal vi tilsikre dem ved brev, således som vi med rette skal med hensyn til deres len. Og af landet Rostock skal de tjene os med halvtreds hjelmklædte mænd; det skal de yde os, når vi seks uger forinden kræver det af dem. Med hensyn til disse mænds underhold og tab, skal vi overholde det, som deres gamle breve udsiger, som de har derpå. Fremdeles, hvis de fornævnte hertuger Albrecht og Johan skulde have eller få nogen uoverensstemmelse med fornævnte hertug Erik af Sachsen, med hertug Vartislav af Stettins børn og med grev Johan af Holsten, skal vi bilægge den i mindelighed, hvis vi kan; hvis vi ikke formår det, skal vi være beføjet til at træffe en retslig afgørelse. Fremdeles, al uoverensstemmelse, som består og har bestået mellem vor svoger, markgrev Ludvig af Brandenburg, og hans brødre på den ene side og Albrecht og Johan, brødre, hertuger af Mecklenburg, på den anden side, den har vi udjævnet og bilagt, for så vidt markgreven stedse vil overholde det. Men vil han ikke det, så skal de retslige aftaler mellem fornævnte hertuger af Mecklenburg og os forblive ganske de samme, som vore breve lyder på. Men hvis dette forlig mellem markgreven af Brandenburg samt hans brødre og fornævnte hertuger af Mecklenburg forløber som aftalt, og der derefter på ny skulde opstå nogen uoverensstemmelse mellem dem, skal vi bilægge den i mindelighed, hvis vi kan. Kan vi ikke det, skal vi være beføjet til at træffe en retslig afgørelse på deres vegne. Hvis vi fremdeles skulde have eller få nogen uoverensstemmelse med kongen af Sverige, hans broder hertug Hågen, greverne Johan, Henrik, Klaus og Gerhard af Holsten, Johan, herr Klaus' søn, Klaus og Bernhard, herrer til Werle, skal de fornævnte hertuger af Mecklenburg bilægge den i mindelighed, hvis de kan. Hvis de ikke kan gøre det, skal de være beføjet til at træffe en retslig afgørelse. Fremdeles til et mere stadigt og større venskab slutter vi forbund med fornævnte hertuger af Mecklenburg, Albrecht og Johan, i ret broderlig troskab, for at være dem behjælpelig mod enhver. Det samme skal de til gengæld gøre i forholdet til os, og den af os, der trænger til den andens hjælp, skal lade den anden det vide seks uger forinden. Vi lover på vor tro stedse og fast at overholde alle disse fornævnte aftaler uden nogen argelist overfor de fornævnte brødre Albrecht og Johan, hertuger af Mecklenburg, og med os lover fornævnte hertug Erik af Sachsen; og vi skal aflægge ed herom på de hellige relikvier, når vi første gang kommer sammen. Dette har også sammen med os ridderne herr Benedikt v. Ahlefeld, herr Klaus v. d. Jura og herr Bo Falk lovet deres tro, og vi har alle hængt vort segl under dette brev, som er givet og skrevet i Lübeck år 1350 efter Guds fødsel, lørdagen efter Guds himmelfart.