For det første. I den første klage, som vore onkler, brødrene Bugislav, Barnim og Vartislav, hertuger af Stettin, har fremført, (nemlig) at herrerne af Mecklenburg og af Werle, efter hertug Vartislavs dødN, således som skrevet står i deres klage, skal være draget ind i fyrstendømmet Rügen, derpå svarer vi, hertug Albrecht af Mecklenburg, således: at vi ikke har gjort det, og kræver at blive (erklæret) uskyldige i den sigtelse, som de retter imod os, således som vi med rette bør være. Fremdeles med hensyn til kirkelenN, årlige afgifter, ydelser, møntret og al brugsret og andre rettigheder i landet og staden Barth, som vi med rette har i vor besiddelse, og som vor fader, hvem Gud være nådig, har efterladt os i arv, svarer vi, at dem har vi besiddet år og dag og atter år og dag, og vi har besiddet det i tyve år siden vor faders dødN, uden at hertugerne i deres umyndige eller i deres myndige år, eller deres formyndere eller nogen person på deres vegne i løbet af dette tidsrum har gjort indsigelse, således som de retteligt skulde, og at der aldrig er blevet berammet os nogen retssag herom indtil dagen i dag, og at vi aldrig har nægtet dem retslig afgørelse, hvor vi med rette skulde, og vi vil hævde, således som vi med rette skal, vor faktiske besiddelse og vor lensbesiddelseN og vor rette fædrenearv, som vi med rette har fået i arv. Og vi beder Eder, herre herr konge, om en retskendelse, om vi dog ikke er nærmere til at hævde den besiddelse, der er i vor hånd og som vi har besiddet uden retslig indsigelse, som før skrevet står, end nogen er til at gøre os det stridigt. <2> Fremdeles, når hertugerne klager over, at herrerne af Mecklenburg og af Werle skulle være draget foran Stralsund og ind i landet og have voldt skade der, som det står skrevet i deres klage, derpå svarer vi, hertug Albrecht, at vi er uskyldige deri, og at vi kræver at blive (erklæret) uskyldige deri, således som vi med rette bør være. Og herre herr konge, vi beder Eder om en retskendelse, om vi dog ikke er nærmere til at værge os mod den sigtelse, som de retter imod os, end nogen er til at føre vidnesbyrd imod os derom. <3> Fremdeles, når hertugerne klager over, at herrerne af Mecklenburg og af Werle skulle have belejret Hertesburg og vilde indtage den, og at de skal have forvoldt stor skade, som skrevet står i deres klage, deri er vi hertug Albrecht uskyldig og kræver at blive (erklæret) uskyldig deri, således som vi med rette bør være. Og herre herr konge, vi beder Eder om en retskendelse, om vi ikke er nærmere til at værge os mod den sigtelse, som de retter imod os, end nogen er til at føre vidnesbyrd imod os derom. <4> Fremdeles, når hertugerne klager over, at herrerne af Mecklenburg og af Werle skulle være draget hen foran slottet i Loitz og skal have indtaget staden og forvoldt stor skade, som skrevet står i deres klage, deri er vi hertug Albrecht uskyldig, og kræver at blive (erklæret) uskyldig deri, således som vi med rette bør være. Og herre herr konge, vi beder om en retskendelse, om vi ikke er nærmere til at værge os imod den sigtelse, som de retter imod os, end nogen er til at føre vidnesbyrd imod os derom. <5> Fremdeles, når hertugerne klager over, at herrerne af Mecklenburg og af Werle skulle være draget ind i landet og hen foran staden Wolgast og ind i landet Wusterhausen og ind i landet Anklam og skal have forvoldt dem og deres moder stor skade, deri er vi hertug Albrecht uskyldig og kræver at blive (erklæret) uskyldig deri, således som vi med rette bør være. Og herre herr konge, vi beder om en retskendelse, om vi ikke er nærmere til at værge os mod den sigtelse, som de retter imod os, end nogen er til at føre vidnesbyrd imod os derom. <6> Fremdeles, når hertugerne klager over, at herrerne af Mecklenburg og af Werle i hertugernes umyndighedsår skulde være draget ind i deres land og skal have øvet uret imod dem og med urette skal have frataget dem befæstede slotte og lande; det har vi hertug Albrecht ikke gjort, og vi kræver at blive (erklæret) uskyldig deri, som vi med rette bør være. Vor fader efterlod os landet og staden Barth, som han besad med brugsret og ukæret, uden at der var nogen retmæssig indsigelse; det har vi siden vor faders død besiddet år og dag, og år og dag, og atter år og dag, i tyve år efter vor faders død, uden nogen form for retmæssig indsigelse, og har beholdt det i hænde som vor faktiske besiddelse og som vor lensbesiddelse og har det til dagen i dag. Herre herr konge, da vi, således som det står skrevet her foran, kan bevidne og bevise alle disse forhold, således som vi med rette skal, beder vi om en retskendelse, om vi ikke er nærmere til at værge og hævde vor faktiske besiddelse, vor lensbesiddelse og vor rette fædrene arv og vort rette gods, end nogen er til at gøre os det stridigt med klagemål. <7> Fremdeles, den skade, som hertugerne har beskrevet, og som herrerne af Mecklenburg og af Werle skal have forvoldt dem i alle fornævnte forholdN den skade er os hertug Albrecht uafvidende, og vi kræver at blive (erklæret) uskyldig deri, som vi med rette bør være. Herre herr konge, vi beder om en retskendelse, om vi ikke er nærmere til at værge os mod den sigtelse, som de retter imod os, end nogen er til at føre vidnesbyrd imod os derom.

Herre herr konge, med alle disse forhold er vi gået til Eder og beder om, at I vil træffe en retslig afgørelse mellem os.