Trykt efter Lüb. UB.:
Famosis et mira discrecione redimitis uiris, dominis consulibus ciuitatis Lubicensis, fautoribus nostris et amicis, consules in Awascher honoris et seruicii sedulum incrementum. ♦ Ad uestre discrecionis noticiam deducimus per presentes, Marquardum Garp nobis lucide declarasse, illas uiginti marcas denariorum Lubicensium, per Arnoldum, fratrem eius, in suo testamento Nycolao Garp, fratri suo, assignatas libere et legatas, per obitum eiusdem Nycolai ad prefatum Marquardum, Iohannem, Elyzabeth et Gyrit, fratres et sorores dicti Nycolai, esse legitime deuolutas, ut ad heredes ceteris proximiores. ♦ Quod presentibus protestamur, uestram exorantes honestatem, studio quo ualemus ampliori, quatinus easdem uiginti marcas prefato Marquardo, quem memorati frater et sorores plenipotentem cum eisdem faciendi, dimittendi, gratum et ratum habituri, coram nobis, consensu prouisorum et proximiorum accedente, statuerunt et concorditer elegerunt, iubeatis integraliter presentari, pro quo uestrorum beneplacitorum executores promptissimi semper uolumus inueniri, securam ad nos habituri creditiuam et respectum, quod pro eisdem bonis sibi presentatis per neminem iterata monicio aut posterior actio uos sequetur, sed omnes, quorum interest aut intererit, inde prorsus manebunt immoniti et quitati. ♦ Unde a dicto Marquardo et suis amicis, uolentes uos indempnes preseruare, sufficientem accepimus caucionem. ♦ Datum nostro sub sigillo, quod sub anno domini mccco quinquagesimo, in die Kalixti pape, presentibus in testimonium euidens est appensum.
Rådmændene i Avaskär til de berømmelige og med forunderlig klogskab udrustede mænd, de herrer rådmænd i staden Lübeck, vore velyndere og venner, med oprigtigt ønske om hæder og i tjenestvillighed.
Vi bringer med dette brev til Eders kundskab, gode mænd, at Markvard Garp over for os klart har erklæret, at de tyve mark lybske penge, der ubehæftet er anvist og testamenteret Nicolaus Garp, hans broder, af Arnold, hans broder, i dennes testamente, ved samme Nicolaus' død på lovformelig vis er tilfaldet fornævnte Markvard, Johan, Elisabeth, og Gyrith, nævnte Nicolaus' brødre og søstre, som nærmeste arvinger. Det erklærer vi med dette brev, og vi bønfalder Eder, hæderlige mænd, med så megen iver, vi kan, om at befale, at samme tyve mark fuldt ud overgives til fornævnte Markvard, hvem omtalte broder og søstre over for os med eksekutorernes og de nærmestes samtykke har indsat og endrægtigt valgt til — som deres befuldmægtigede til at gøre og undlade at gøre — at anerkende og godkende, (hvilken ordning der bliver truffet med disse 20 mark); til gengæld herfor vil vi altid vise os som redebonne udøvere af Eders vilje, idet I kan have sikker tiltro til os og stole på, at ingen i anledning af det gods, der bliver overgivet ham, skal stille fornyet krav til Eder eller senere føre klage mod Eder, men alle, hvem det vedkommer eller vil vedkomme, skal derefter forblive fri for krav og være kvit. Herom har vi i ønsket om at holde Eder skadesløse modtaget fyldestgørende sikkerhed af nævnte Markvard og hans venner. Givet under vort segl, som i det Herrens år 1350 på pave Calixtus' dag til klart vidnesbyrd er hængt under dette brev.