forrige næste

Witlich si dat allen den. de dessen. breef seen. edder horen. dat ghe degedinget is. twisgen deme hochgheboren vorsten her Woldemare choninghe der Denen vnde der Wende vnde sinen eruen. vp eyne sid/ vnde vns hern Alberte van godes gnaden herthoghen thů Mekelenborch heren thů Stargard ynde thů Rozstok vnde vnsen eruen vp andere sid in desser wis. dat de vorbenomede choning sine dochter Ingheborghe vnseme sonen. herthogen Hinrike van Mekelenborch geuen schal. thů eynem echten wiue in sodaner wis alse de medegift des geldes vnde de bewaringhe des lifgedinges alse de vore begrepen. mid siner anderen. dochter Margareten der god gnedich si was\ ♦ Bouen alle desse vruntschap so verbinde wi. vns herthoghe Albert. van Mekelenborch vnde vnse rechten eruen mid deme vorbenomeden. koninghe Woldemare vnde sinen eruen. ener gantzen broderliker truwe thu behelpende wor em. edder sinen eruen. dat werende is nu edder na desser tit. vnde dat van vns esgende is so schole wi vnde vnse eruen. em vnde sinen eruen. truweliken beholpen sin. mid rade vnde mid dade. alse eyn truwe broder deme anderen helpen schal thu al den stukken. dar he vnde sine eruen vnser vnde vnser eruen. thů bedarf\ ♦ Dorch desser vruntschap vnde broderschap willen. so schole wi herthoge Albert vnde vnse eruen dem vorbenomeden koninghe vnde sinen eruen. helpen dat rike. vnde alle de lant. de dar thů horen. alse de eddelen. heren. koning Erik. vnde koning Cristoffer. in eren weren hadden. wedder in koning Woldemars hant vnde siner eruen. bringen mid gantzen truwen eft vns suluen anginge. mid gantzer macht vnde vnses sulues liue. sunder allerleye argelist\ ♦ Dar sint vtghenomen. de lant vnde de slote. de wi van der cronen vnde van koninge Woldemare van Denemarken. thů lene hebben de vppe gene sid der see ligget. de suluen leen schole wi beholden. vmme sulken deenst. alse de breue spreken. de wi vore vppe de leen hebben\ ♦ Vnde desse hulpe alse hir uore schreuen steyt de schal wesen vp alleswene. hir neme wi nyman vt. sunder vnsen heren. den Romesgen koning in desser wys dat wi deme koninghe van Denemarken nicht helpen scholen. in des Romesgen koninges lande thů Beemen. vnde vp gene sid deme Doringes Walde\ ♦ Och heft sich vorbunden. de vorbenomede koning Woldemar. vnse here. vnde sine eruen. mid vns herthogen Alberte van Mekelenborch vnde mid vnsen eruen. ener gantzen truwen broderliken vruntschap thu helpende wor vns edder vnsen eruen. dat werende is nu. edder na desser tid. vnde wi. vnde vnse eruen. van em. edder van sinen eruen. dat esgende sin. so schal he vnde sine eruen. vns truweliken beholpen wesen mid gantzer macht. vnde mid sines sulues liue. alse eyn truwe broder deme anderen\ ♦ Vnde hir schal men keynnerleye dink an teyn. dar men mede de vorbenomeden broderschap. vnde vruntschap scheden moghe edder breken\ ♦ Vortmer welker vnser eyn deme anderen volget. so schal de de der volghe begeret. edder bedarf deme anderen de kost gheuen ♦ Alle desse vorschreuene deghedinge. vnde rede. de loue wi herthoge Albert van Mekelenborch dem vorbenomede koninge. Woldemare in truwen in eynes eedes stede thů holdende stede vnde vast. sunder gingerleye argelist. ♦ Thů tůghe alle desser dinge. so is vnse ingesegel an dessen breef ghe henget ♦ Desse breef is ghe gheuen vnde schreuen thu Dorneborch na godes bort drutteynhundert iar. in deme veftigesten iare. des sonauendes vor sunte Symon. vnde Iudas daghe. ♦ Hir ouer hebben ghe wesen. vnse truwen. Iohan van Plesse Egghard van Bybowe Vritze van Bertkowe. riddere. vnde Szum vnse pape.

22 wi] tilf. o. l. A.

14 wi] tilf. o. l. A.

Det skal være vitterligt for alle, som ser eller hører dette brev, at der er dagtinget og truffet aftale mellem den højbårne fyrste herr Valdemar, de Danskes og Venders konge, og hans arvinger på den ene side, og os herr Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, herre i Stargard og Rostock, og vore arvinger på den anden side således, at fornævnte konge skal give sin datter Ingeborg som ægtehustru til vor søn, hertug Henrik af Mecklenburg, på samme vilkår, som før var fastsat for hans anden datter Margrete — hvem Gud er nådig — med hensyn til medgiften i penge og sikring af livgedinget. Foruden alt det, som har med frændskabet at gøre, binder vi hertug Albrecht af Mecklenburg og vore rette arvinger os til fornævnte kong Valdemar og hans rette arvinger i fuld og broderlig troskab, at hjælpe, når der nu eller senere opstår vanskeligheder for ham eller hans arvinger; og når han kræver det af os, så skal vi og vore arvinger i troskab hjælpe ham og hans arvinger med råd og dåd, således som en trofast broder skal hjælpe den anden i alle de forhold, hvor han og hans arvinger trænger til hjælp fra os og vore arvinger. For dette frændskabs og broderskabs skyld skal vi hertug Albrecht og vore arvinger i fuld troskab, som om det angik os selv, af al magt og med vort eget liv, uden svig hjælpe fornævnte konge og hans arvinger til atter at bringe riget og alle de lande, som hører dertil, således som de ædle herrer, kong Erik og kong Kristoffer, havde dem i deres værge, i kong Valdemar og hans arvingers hånd. Undtaget derfra er de lande og slotte, som vi har som len af kronen og af kong Valdemar af Danmark, og som ligger hinsides havet. Disse len skal vi beholde med sådanne forpligtelser, som de breve fastsætter, som vi i forvejen har på disse len. Og denne hjælp, som er omtalt her foran, den skal ydes mod alle og enhver, herfra undtager vi ingen, bortset fra vor herre den romerske konge, på den måde, at vi ikke skal hjælpe kongen af Danmark i den romerske konges eget land Bøhmen og hinsides Thüringerwald. Ligeledes har den fornævnte kong Valdemar, vor herre, og hans arvinger bundet sig til os, hertug Albrecht af Mecklenburg og til vore arvinger, i fuldt og trofast broderligt venskab, at hjælpe, når der nu eller senere opstår vanskeligheder for os eller vore arvinger; og når vi og vore arvinger kræver det af ham eller hans arvinger, så skal han og hans arvinger i troskab hjælpe os af al magt og med sit eget liv, som en trofast broder skal hjælpe den anden. Og heri skal man ikke påberåbe sig noget forhold, hvormed man kunde splitte eller bryde ovennævnte broderskab og frændskab. Fremdeles hvis nogen af os yder den anden følgeskab, så skal den, der anmoder om eller trænger til følgeskab, give den anden underhold. Alle disse foranstående aftaler og løfter lover vi hertug Albrecht af Mecklenburg stadig, fast og uden svig at holde over for fornævnte kong Valdemar på vor tro og ære i stedet for ed. Til vidnesbyrd om alt dette er vort segl hængt under dette brev. Dette brev er givet og skrevet i Tårnborg år 1350 efter Guds fødsel, lørdag før St. Simon og Judas' dag. Til stede har været vore tro mænd ridderne Johan v. Plessen, Eggert v. Bibow, Fritz v. Bertekow og Suhm, vor klerk.