© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uiris prouidis et discretis uniuersis presentes litteras inspecturis. consules ceterique ciues de Kalundhburg salutem in Ihesu Christo. ♦ Accidit taliter quod quidam ciuis de Lubyk. Ian. dictus Rath bis a uilla nostra sine con- sensu aduocati et nostro. theoloneo non soluto de mercimoniis suis recessit ♦ Post hec predictus. Ian. cum bonis suis ad predictam ciuitatem tercio uenit. et aduocatus ibidem quia theloneum prius non soluit bona sua in parte ab eo accepit pro iure suo. ♦ Iam prefatus Ian. uillanos nostros. Kettillum. Hence Stalebuk et Hence Cruse incausatur dicens quod consilio eorum hoc fuit factum qui tres ab impeticione predicti Ian. se secundum consuetudinem et leges patrie defendere uolunt. ♦ Quapropter uniuersitatem uestram rogamus quatinus dictos uiros qui se tam legaliter defendere uolunt cum innocentes sint in hac parte ab omni impeticione liberos super hoc esse faciatis. iusticie intuitu et precum nostrarum interuentu.
Rådmændene og de øvrige borgere i Kalundborg til alle forstandige og gode mænd, som får dette brev at se, hilsen med Jesus Kristus.
Det er gået sådan til, at en borger fra Lübeck ved navn Jan Rath to gange har forladt vor by uden fogedens samtykke og uden at have betalt vor told af sine varer. Derefter kom fornævnte Jan for tredie gang til fornævnte stad med sit gods, og fordi han ikke tidligere havde betalt told, konfiskerede fogeden sammesteds en del af hans gods til gengæld for sin ret. Nu anklager fornævnte Jan vore bymænd Kjeld, Henze Stalebuk og Henze Kruse og siger, at dette skete efter deres råd, og disse tre ønsker at forsvare sig efter landets sædvane og love mod fornævnte Jans krav. Derfor beder vi Eder alle om, at I med henblik på retfærdigheden og af hensyn til vore bønner vil fri nævnte mænd for al tiltale desangående, da de vil forsvare sig på så lovlig vis, og da de er uskyldige i denne sag.
I Lübeckarkivets registratur er brevet som nr. 166 anført blandt breve fra omkr. 1370. Efter skriften kan det dog senest være fra 14. årh.s første halvdel.