© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Statut der Ripen- und Denemarken-Fahrer.
Dit is de rechticheyt unn de vindinghe de de heren de Rathmanne van stade eren borgeren de de tho Ripen unde tho denemarken pleghen tho seghelde hebbet ghe gheven. de wile dat it en den heren den Rathmannen nutte dunket unde be haghet tho holdende dor reynecheit der kopenschop. unde dor deswillen dat se nen quat ruchte ne hebben in erer kopenschop vor anderen kopluden.
<1>Tho dem ersten scolet se hebben twe olderlude de scholet se kesen alle jare. weret dat de twe olderlude nicht ne seghelden des jares tho Ripen unn tho denemarken. so scholen de koren olderlude enen setten uth der kumpenye. de dar erst seghelden des jares unn de schal it tho sich nemen sunder weddersprake unn de schal vullemacht hebben. also de oldermann den de mene kumpenye set hevet.
<2>Vorthmer so wanne de kumpenie overkumpt so ne schal der nemen de vor dem anderen vore lopen unn vore kopen. se ne hebben eer na des oldermannes rade tho samene wesen. unn so wat de olderman en bůt. dat scholen se holden. Och eft de olderman de dar set is van den koren olderluden. wedder tho hus segelt. so schal he dar enen andern setten in sine stede. de schal vullemacht hebben. also de olderman. de dar ghe koren is van der menen kumpenye.
<3> Vorthmer were dat yement uth der kumpenie queme uppe kopenschop de he kopen wolde. dat were botere. hude. visch. wathmal. talg. ale. bedde. edder andere kopenschop. kumpt dar en andere uth der kumpenye. de it mede hebben wil. eer he de dar erst up quam den godespenning uth deyt. he schal it eme half laten. It en were so dat der botere mer en tunne were, des visches mer en hundert, des watmales eyn half hundert. en hut. en half schippunt talghes. eyn tunne ale. eyn bedde. edder also klene dat man it nicht delen ne mach. so schal it de dar erst up quam alene beholden. mer is des mer. so schal it de dar erst up quam delen. unn dem andere half laten also hir vore screuen is.
<4>Vorthmer queme yement uth der kumpenye uppe perde, ossen edder quick. dat he kopen wolde. kumpt dar en andere up uth der sulven kumpenye er he den godespenning uth deyt. de it mede hebben wil. des luttik eder vele min edder mer he schal it eme mede half laten.
<5>Vorthmer were dat yement uth der kumpenye desser vorscreuen stucke yenich breke. also dicke also he dat brect schal he dat beteren der kumpenye mit veer olden groten.
<6>Vorthmer were dat yement uth der kumpenye. enen kumpan hadde. edder enen knecht de hir nen borgher en were den he tho Ripen unde tho denemarken sende. de gast edder de knecht de schal de kumpenye mede holden unde den olderluden horsam sin. brect he aver unde also dicke he brect schal sin kumpan dat beteren der kumpenye mit veer olden groten.
<7>Vorthmere were dat yement in der kumpenye deme anderen dar vorekop dede. de schal der kumpenye dat beteren mit veer olden groten.
<8> Vorthmer were dar yement in der kumpenye de dar schuldeghet worde umme broke de he danne hadde in kopenschop de hir nicht bescreven is. dat si in welker kopenschop it si. dat schal stan in den oldeluden. spreket se dat dar broke ane si. he schal it beteren segghet se aver dat dar nen broke ane si he schal is quit bliuen.
<9> Vorthmer were yement in der kumpenye de den anderen vorvrenghe mit quaden worden. mit sleghen mit stoten. edder mit jeneghem unvo{u}ghe. de scal dat beteren der kumpenye mit ver olden groten.
<10>Vorthmer ne schal nement uth der kumpenye unvoghe de eime gheschen is so hir vore screven is. dar in dem rechte claghene. it ne si dat de unvoghe so grot si. dat he van den heren unde van den uogheden dar tho dwungen worde. Claghede he it aver ungedroghen. edder brochte he it hemeliken tho dat he dar tho claghende dwunghen worde in dem rechte. dat schal he der kumpenye beteren mit veer olden groten.
Mit aller desser vorescreven beteringhe dar is der kumpenye mede beteret. unde nicht den heren den ** Rathmannen tho stade unde deme sakenwolden.
<11>Vorthmer oft unser borgher ienich de in der kumpenye nicht ne were dar sulven seghelde. edder enen kumpan edder sinen knecht dar sende de nen borgher ne were de schal dar den olderluden horsam sin unde de vyndinghe unde desse rechticheyt de in desse boke steyt mede holden.
<12>Vorthmer oft der kumpane ienich in desser kumpenye is. dar tho Ripen oft in denemarken dar borgheren edder vrowen gůt to borghe deyt. wert he nicht be talet uppe de tit also he dat gůt to borghe dan heft edder wert he lettet in der betalinghe. so schal he gan vor den olderman unde schal eme dat kundeghen. dat he nicht betalet kan werden. kan eme den de olderman nicht helpen mit bede. dat eme sin gelt werde. so schal de olderman der menen kumpenye dat beden. dat se dem manne edder der vrowen de also nicht betalen ne willen. nen gůt tho borghe ne don. dem kumpane ne si sin ghelt erst betalet. So we dat deyt de schal der kumpenye dat beteren mit ver olden groten.
<13>Vorthmer oft dar yemende van desser kumpenye gůt hadde dat were welker leye gůt dat were. dat he van henne dar voret hadde. weret dat eme verdrote dar welke wile tho ligghende unde dat he dat gůt so drade na sineme willen nicht vorkopen ne kunde. unde he io van denne wolde. so schal he dat gůt in der kumpenye den menen kumpanen dar erst bedden. umme so dane ghelt also it eme mest ghelden mach. eer he it anders weme vorkope. vorkoft he it anders weme eer he it der kumpenie boden heft. he schal it der kumpenye beteren mit veer olden groten.
<14>Vorthmer we den anderen in der kumpenye schuldeghet. sprect he ene mit tughe an he schal is ene aver gan mit twen gůden knapen. mach he aver ene nicht vor tüghen. unde thut he des in god unde in sines sulves munt so schal he sweeren de eet aldus. dat eme god unde sunte nicolaus also helpen in siner kopenschop. also he des unschuldich is dar he eme schult umme ghift. unde aldus scolen och de tughe sweren de men leth up enen in der kumpenye.
Statut for Ribe- og Danmarkfarerne.
Dette er de rettigheder og statutter, som herrerne rådmændene fra Stade har givet deres borgere, som plejer at sejle til Ribe og til Danmark, eftersom det synes de herrer rådmænd nyttigt, og som det behager dem at overholde for renhed i deres handel og for at de ikke skal få et dårligt rygte hos andre købmænd for deres handel.
<1> For det første skal de have to oldermænd, dem skal de vælge hvert år. Hvis de to oldermænd det år ikke sejler til Ribe og til Danmark, så skal de valgte oldermænd indsætte en anden fra kompagniet, som sejler det år, og han skal tage det på sig uden modsigelse, og han skal have fuldmagt ligesom oldermanden, som det samlede kompagni har indsat.
<2> Fremdeles når kompagniet kommer over (til Ribe), så skal ingen af dem gå foran de andre og sælge, med mindre de først har været sammen efter oldermandens råd, og det, som oldermanden byder dem, det skal de overholde. Og hvis oldermanden, der er indsat af de valgte oldermænd, sejler hjem igen, så skal han indsætte en anden i sit sted der, der skal have fuldmagt ligesom oldermanden, som er valgt af det samlede kompagni.
<3> Fremdeles hvis nogen fra kompagniet kom efter varer, som han ville købe, det være sig smør, huder, fisk, uldstof, talg, ål, sække med fjer eller andre varer, hvis der kommer en anden fra kompagniet, som vil have det, før han, der kom først, har betalt sine gudspenge, så skal han overlade ham halvdelen, med mindre der kun var en tønde smør, kun hundrede fisk, et halvt hundrede stykker klæde, en hud, et halvt skippund talg, en tønde ål, en sæk fjer eller så lidt, at man ikke kan dele det, så skal den, der kom først, beholde det alene, men er der mere, så skal den, der kom først, dele det og overlade den anden halvdelen, som står skrevet ovenfor.
<4> Fremdeles hvis nogen fra kompagniet finder heste, okser eller småkvæg, som han vil købe, og hvis en anden fra samme kompagni kommer og også vil have det, før han har betalt gudspenge, så skal han overlade ham halvdelen, det være sig lidt eller meget, mindre eller mere.
<5> Fremdeles hvis nogen fra kompagniet overtrådte nogen af disse førskrevne punkter, så ofte han overtræder det, skal han godtgøre kompagniet fire gamle grot.
<6> Fremdeles hvis nogen fra kompagniet havde en fælle eller en svend som ikke var borger her, og som han sendte til Ribe og til Danmark, den gæst eller den svend skal overholde kompagniets statutter og være lydig mod oldermændene. Men gør han det ikke, så ofte han forbryder sig, skal hans fælle godtgøre det over for kompagniet med fire gamle grot.
<7> Fremdeles hvis nogen i kompagniet gjorde forkøb før de andre, så skal han godtgøre det til kompagniet med fire gamle grot.
<8> Fremdeles hvis nogen i kompagniet blev anklaget vedrørende en forsømmelse i en handel, som ikke er beskrevet her, det være sig i hvilken handel det vil, så skal oldermændene træffe afgørelse. Hvis de siger, at der skal være bod, skal han godtgøre det, men siger de, at der ikke er bod, så skal han være fri derfor.
<9> Fremdeles hvis nogen i kompagniet krænkede en anden med slette ord, med slag med stød eller med upassende opførsel, skal han godtgøre det til kompagniet med fire gamle grot.
<10> Fremdeles skal ingen fra kompagniet retmæssigt indklage ubehageligheder, som er overgået ham, som står skrevet ovenfor, med mindre ubehagelighederne er så store, at han blev tvunget dertil af herrerne og fogederne (fra Stade). Men klagede han uden at være presset dertil eller bragte han det hemmeligt dertil, at han blev tvunget til at klage retmæssigt, så skal han godtgøre det til kompagniet med fire gamle grot.
Med hele denne førskrevne godtgørelse bliver kompagniet godtgjort og ikke herrerne og rådmændene i Stade og den klagende part.
<11> Fremdeles hvis en af vore borgere som ikke var i kompagniet sejlede dertil (Ribe) eller han sendte en fælle eller sin svend, som ikke var borger, han skal være lydig mod oldermændene og også overholde de statutter og de rettigheder, som står i denne bog.
<12> Fremdeles hvis en af de fæller, som er i dette kompagni i Ribe eller i Danmark, yder lån på borgeres eller kvindegods og ikke bliver betalt til den tid, hvor han har lånt på godset, eller bliver han kun betalt delvis, så skal han gå til oldermanden og skal meddele ham, at han ikke kan blive betalt. Kan oldermanden ikke hjælpe ham med pålæg, så han får sine penge, så skal oldermanden pålægge det samlede kompagni ikke at låne noget til den mand eller den kvinde, der således ikke vil betale, med mindre fællen først har fået sine penge betalt. Den, der gør det, skal godtgøre det til kompagniet med fire gamle grot.
<13> Fremdeles hvis nogen fra dette kompagni havde gods, det være sig hvilken slags gods det måtte være, som han har ført herfra (Stade) dertil (Ribe), og hvis han var utilfreds med at have det liggende nogen tid, og han ikke så hurtigt kunne sælge godset efter sin vilje, og han ville af sted herfra, så skal han først tilbyde godset i kompagniet til alle fællerne for sådant beløb, som det er værd, før han sælger det til andre. Sælger han det til nogen anden, før han har tilbudt det til kompagniet, skal han godtgøre det til kompagniet med fire gamle grot.
<14> Fremdeles hvis en anklager en anden i kompagniet og anklager ham med vidne, så skal denne modgå ham med to gode mænd, men kan han ikke bringe disse, og vil han aflægge en renselsesed, så skal han sværge eden således, at Gud og sankt Nicolaus skal stå ham bi i hans handel og at han er uskyldig i det, som den anden anklager ham for, og således skal også de vidner sværge, som man førte mod ham i kompagniet.