Uniuersis presentes litteras inspecturis. Petrus dei. gracia Lundensis archiepiscopus Swecie primas. salutem in domino sempiternam. ♦ Inter cunctas sollicitudines nostras precipua est/ ut taliter disponente domino possimus cum capitulo nostro dilecto ordinare ut canonici ecclesie nostre et potissi[me] in dignitate constituti/ qui ipsam nobiscum regere tenentur et tueri honestam habeant. prout decet sustentacionem/ ut maiores maiora/ et minores minora/ racione prima percipiant emolumenta. ♦ Hinc est quod cum felicis recordacionis quondam dominus Esgerus Lundensis archiepiscopus predecessor noster/ quandam dignitatem/ que cantoria communiter appellatur/ in ecclesia nostra Lundensi de nouo constituerit/ et quibusdam bonis dotauerit ipsam adeo suis facultatibus iuribus redditibus et possessionibus collapsam inuenimus quod uix aliquis canonicorum. eam affectabat. ♦ Nos igitur dei et ecclesie nostre Lundensis honori inuigil[are et] inibi deseruiencium utilitati/ quantum ipsius nobis gracia permittitur intendere affectantes circa ordinacionem/ renouacionem/ declaracionem/ subtraxionem/ addicionem/ annexionem/ et omnimodam confirmacionem dignitatis cantorie Lundensis predicte/ que hucusque post eius erectionem ut premittitur [in] suis iuribus et possessionibus plurimum uacillabat/ inpertinencia/ dubia et materiam iurgiorum et litigiorum generancia amputando et resecando l[icita] et pertinencia consolidando et approbando et utilia ac necessaria prouide aggregando et annectendo/ in hunc infrascriptum modum de consilio et consensu [dilecti] capituli nostri duximus procedendum ♦ Decernimus enim primo et decernendo declaramus dignitatem cantorie erectam esse in ecclesia nostra L[undensi pre]dicta per eundem quondam dominum Esgerum predecessorem nostrum secundum prerogatiuam/ modum et consuetudinem aliarum ecclesiarum cathedralium nostre prouinc[ie Dacie dig]nitatem cantorie habencium/ in et de altari beate Marthe uirginis in ch[oro ecclesie nostre] antedicte cum bonis infrascriptis sibi pro dote [assignatis]/ uidelicet bonis in Raabylithlæ seu bonis in Raabymakla et in Ærræthorp pro ipsis commutatis/ et consequenter cum aliis bonis [pos]tmodum per antecessorem nostrum quondam dominum Karolum additis uidelicet duobus fundis in Yæløsæ et ecclesia Barkakra cum suis pertinenciis u[niuer]sis. ita tamen quod cantor Lundensis/ qui nunc est et q[ui] pro tempore fuerit/ sacerdoti uicario in eodem altari celebranti/ pro suo labore tantummodo s[atis]f[aci]at annuatim prout communiter in aliis altaribus [ecclesie] nostre predicte sit consuetum\ ♦ Quecumque autem alia bona ad mensam nostram archiep[iscopalem d]e iure pertinencia/ eidem sint annexa seu prebenda canonicalis/ quam dudum quondam dominus Iohannes Franz cantor Lundensis obtinebat. a[ut si] ipsius prebende canonicali ipsa dignitas cantorie per eundem quondam dominum Esgerum sit unita decernimus ex iustis causis et ut aditus litigi[o]rum precludatur uestigiis eiusdem domini Karoli predecessoris nostri inherentes/ de consilio et assensu prefati capituli nostri/ talem annexionem et unionem penitus non ualere/ nec aliquius existere firmitatis. ymo ipsas infringimus/ irritamus/ et omnino anullamus\ ♦ Ceterum quia predicta bona per dictos predecessores nostros ut predictum est/ eidem dignitati collata et annexa/ minus [s]ufficiencia esse pro decenti statu cantoris ipsius reperian[tur]/ [pro]uidimus et prouidemus/ ut ecclesia parrochialis in Scræplinghe in Ossøgheheret de uolun[t]ate. domini Benechini canonici nostri Lundensis nunc rectoris [eiu]sdem/ in qua eciam nobis una cum aliis patronis ius competit patronatus/ prefate [digni]tati cantorie annectetur/ ipsamque ecclesiam cum omnibus suis [pertinenc]iis saluo iure nostro archiepiscopali/ auctoritate ordinaria de consilio et consensu capituli nostri predicti/ habita prius cum eodem super hoc deliberacione diligenti. [a]ssencientibus eciam al[ii]s patronis ipsius ecclesie Scræplinghe/ dignitati cantorie memora[t]e/ quam nuper prefato domino Benechino cantori Lundensi/ eciam de [consens]u dicti capituli nostri/ contulimus et per anulum nostrum ipsum inuestiuimus de eadem/ annectimus/ coniungimus et adunamus/ ex ipsis unam et indiu[idua]m dignitatem cantorie in nostra prefata Lundensi ecclesia statuen- tes/ facientes et ordinantes/ ac inuiolabiliter confirmantes. non obstanti[bus litteris]/ statutis/ uel ordinacionibus in contrarium editis. a. predecessore nostro antedicto. ♦ Nulli ergo liceat hanc nostram ordinacionem/ mo[deracionem/ annexionem] et confirmacionem infringere uel temere perturbares ♦ In quorum omnium testimonium sigillum nostrum una cum sigillo capituli nostri predicti. pre[sentibus duximus appon]endum. ♦ Actum et datum Lundis presente [c]apitulo nostro. anno domini. millesimo. trescentesimo quinquagesimo primo/ se[xta feria proxima] ante diem beati Ambrosii episcopi.
5 Swecie] Suecie Ba.
19 dignitatis] mgl. Ba.
23 approbando)] appropriando Ba.
— ac] et Ba.
32 Raabylithlæ] Raabylitle Ba.
— Ærræthorp] Erretorp Ba.
2 Yæløsæ] Ygheløse Ba.
— Barkakra] Barkakræ Ba.
3 et] uel Ba.
11 domini Karoli predecessoris nostri] predecessoris Karoli Ba.
13 aliquius = alicuius.
14 anulamus = annulamus.
17-18 Scræp linghe] Skræplingæ Ba.
20 annectetur] annectatur Ba.
22 habita) habito Ba.
23 cum eodem super hoc] super hoc cum eodem Ba.
24 ecclesie] mgl. Ba.
— Scræplinghe] Skræplingæ Ba.
7-8 millesimo trescentesimo quinquagesimo] meccl Ba.
8-9 episcopi] episcopi et confessoris Ba.
1: cf. Dipl.Dan. 2. rk. XII nr. 42.
10: cf. ibid, X nr. 325.
25: cf. nr. 399-401.
Peder, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.
Blandt alle de vanskelige opgaver, der påhviler os, findes især den, at vi ved Guds forsorg sammen med vort elskede kapitel må træffe sådanne bestemmelser, at vor kirkes kanniker, og særlig de, som beklæder en dignitet og sammen med os skal styre og værne den, kan have et hæderligt udkomme, som det sømmer sig, så at de i første række oppebærer løn, større eller mindre, alt efter deres højere og lavere rang. Da derfor i sin tid herr Esger, ærkebiskop af Lund, vor forgænger — lykkelig ihukommelse — oprettede en ny dignitet i vor Lundekirke, som almindeligvis kaldes kan tordømme, og doterede den med noget gods, og vi har forefundet samme i den grad forringet i sine midler, rettigheder, indtægter og besiddelser, at næppe nogen kannik begærede den, har vi i bestræbelsen for at våge over Guds og vor Lundekirkes hæder og at arbejde for deres tarv, som tjener der, såvidt det forundes os ved hans nåde, i samråd med og med samtykke af vort elskede kapitel besluttet at gå frem på følgende måde med hensyn til fornævnte dignitet, kantordømmet i Lund, som siden sin oprettelse og indtil nu, som ovenfor nævnt, har haft i høj grad usikre rettigheder og besiddelser, det være sig med hensyn til indretning, fornyelse, fastlæggelse, unddragelse, forøgelse, henlæggelse eller bekræftelse af enhver art, og vi har herved fjernet og borttaget, hvad utilbørligt og tvivlsomt er, og hvad der kunde give anledning til trætte og retslige stridigheder, vi har styrket og stadfæstet, hvad tilladt og tilbørligt er, og vi har betænksomt tilføjet og henlagt dertil, hvad nyttigt og nødvendigt er. Vi fastslår da og erklærer for det første, at der i vor fornævnte Lundekirke i sin tid af herr Esger, vor forgænger, er blevet oprettet en dignitet, kantordømmet, i overensstemmelse med den fortrinsstilling, der er givet, den fremgangsmåde, der er anvendt og den sædvane, der er overholdt i andre domkirker i vor kirkeprovins Danmark, som har digniteten kantordømme, og den blev oprettet i tilknytning til og på grundlag af jomfruen, den hellige Marthas alter i vor fornævnte kirkes kor med nedennævnte gods, som er anvist til udstyr, nemlig gods i Råby Lilla eller gods i Stora Råby og i Errarp, mageskiftet dermed; og siden er kantordømmet blevet forøget med andet gods, som senere er føjet dertil af vor forgænger, afdøde herr Karl, nemlig to tofter i Igelösa og kirken i Barkåkra med alle dens tilliggender, dog således at den, der nu og til enhver tid er kantor i Lund, skal svare sin vikar, som holder messer ved samme alter, en sådan årlig ydelse for hans arbejde som almindeligvis plejer at ydes ved andre af vor fornævnte kirkes altre. Om alt det øvrige gods, der med rette hører til vort ærkebiskoppelige bord, men måtte være henlagt til samme eller til den kannikpræbende, som nu afdøde Jens Franz fordum besad som kantor i Lund, eller hvis samme dignitet, kantordømmet, af den afdøde samme herr Esger måtte være blevet forenet med nævnte kannikpræbende, erklærer vi af gyldige grunde og for at afværge adgang til trætter, idet vi følger i vor nævnte forgænger, herr Karls fodspor, i samråd med og med samtykke af vort fornævnte kapitel, at en sådan henlæggelse og forening aldeles ikke har gyldighed og ikke kan have nogen bestand, ja, vi omstøder, kasserer og sætter den ganske ud af kraft. Men eftersom det fornævnte gods, som vore nævnte forgængere, som ovenfor nævnt, har overdraget og henlagt til nævnte dignitet, har vist sig at være utilstrækkeligt til kantorens sømmelige og standsmæssige underhold, har vi draget omsorg for, og drager vi omsorg for, at sognekirken i Västra Skrävlinge i Oxie herred med billigelse af herr Bennike, vor Lundekannik, samme kirkes nuværende sognepræst, til hvilken kirke patronatsretten tilkommer os tillige med andre patronatsejere, henlægges til fornævnte dignitet, kantordømmet, og med vor almindelige myndighed, i samråd med og efter samtykke af vort fornævnte kapitel samt efter forudgående omhyggelig rådslagning med samme herom, og idet også de andre patronatsejere til samme Skrävlinge kirke har samtykket, henlægger vi med forbehold af vor ærkebiskoppelige ret samme kirke tillige med alle dens tilliggender til omtalte dignitet, kantordømmet, som vi også med vort nævnte kapitels samtykke nylig har overdraget til fornævnte herr Bennike, kantor i Lund, ligesom vi ved vor ring har investeret ham i samme embede; vi forener og forbinder samme, idet vi heraf opretter, skaber, anordner og ubrydeligt stadfæster een udelelig dignitet, kantordømmet, i vor fornævnte Lundekirke, uanset de af vor fornævnte forgænger udstedte breve, bestemmelser eller forordninger, som måtte stride herimod. Intet menneske må bryde eller ubesindigt krænke denne vor forordning, bestemmelse, henlæggelse og stadfæstelse. Til vidnesbyrd om alt dette har vi ladet vort segl tillige med vort fornævnte kapitels segl hænge under dette brev. Forhandlet og givet i Lund i nærværelse af vort kapitel i det Herrens år 1351 fredagen før biskoppen og bekenderen St. Ambrosius' dag.