1351

1351. 6. maj. 419

Rådmænd og borgere i Ribe erklærer, at Niels Stenderup på bytinget har lovet at skøde Markvard Konradsen, borger i Ribe, to otting jord i Farup.

A: RA. Ribe kapitel. Perg. 18,5 × 7,5 (plica 1). Seglsnit. Et fragment af grønt voks omtalt i Grandjean, Danske Købstæders Segl 36. På bagsiden Scotacio Nicolai Standrwp (!) super terris suis uidelicet ii attingh in parochia Fartorp sitis. Registreret Ribe kap. reg. (1553), trykt ÆA. V 339.

Tryk: Rep. nr. 2314 (i udtog); Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk, IV 324 nr. 483. Dipl. Dan. 3. rk. III nr. 419; DRB. III:3 nr. 419 (i oversættelse).

Omnibus presens scriptum cernentibus. consules Ripenses ceterique ciues ibidem in domino salutem sempiternam ♦ Notum facimus uniuersis. presentibus et futuris quod sub anno domini. m^o. ccc^o. li^o. feria sexta proxima post diem beate Walburgis. quidam Nicholaus Stændruph. constitutus coram nobis et aliis pluribus fidedignis. promisit fide sua corporali. absque dolo et omni fraude. exhibitori presencium Marquardo Konærth conciui Ripensi. terras suas. uidelicet duas ottyngh. in Kallælslundhæræth. in parochia Farthæthruph. proximo sabbato in placito Kalælslundhæræth libere scotare. quas idem Nicholaus iure hereditario. post mortem matris uxoris sue Gunnere nomine. iuste. habuit. promittens. se. ipsi Marquardo eadem bona. appropriare libere ab impeticione quorumcumque. ♦ Datum sub sigillo nostre ciuitatis. in istius rei testimonium et cautelam pleniorem.

Rådmændene i Ribe og de øvrige borgere sammesteds, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterlig for alle nulevende og fremtidige, at i det Herrens år 1351 fredagen efter St. Valborgs dag var en vis Niels Stenderup for os og adskillige andre troværdige mænd og lovede med korporlig ed uden al svig eller list frit at tilskøde nærværende brevviser Markvard Konradsen, hans medborger i Ribe, sine jorder på to otting i Kalvslund herred i Farup sogn førstkommende lørdag på Kalvslund herredsting, hvilken jord samme Niels retmæssigt havde fået ifølge arveret efter sin hustrus moders død, ved navn Gunnur, og han lovede at hjemle samme Markvard dette gods, frit for krav fra hvem som helst. Givet under vort bysegl til vidnesbyrd herom og større forvaring.