Wie Albert van godes gnaden. herthoghe thů Mekelenborch here thi Stargard vnde thů Rozstok bekennen vnde bethugen. openbare. dat wi degedinget hebben mid vnseme oome herthogen Erike van Sassen deme iungeren. in aldusdaner wiis. ♦ Thů deme eerstenmale. vmme dat orlege mid den greuen van Zwerin. wen we. trechken edder stallen willen vor der greuen slote so schole wi vnseme oome van Sassen de hereuart veerteynacht vore thu vnbeden ♦ Were och dat vnser een des anderen behůuede so schal vnser een dem anderen volgen. als he starkest kan. sunder argelist wen he eme dat thů vnbůt. ♦ Vortmer so schole wi vns mid den greuen nicht sonen edder daghen van Zwerin. dat en si vnses oomes wille van Sassen. ♦ Weret och dat vnse oom van Sassen vnde wi vromen in sloten nemen de wi den greuen afwunnen. edder wo wi se kregen. so schul wi de twe deel. van den sloten yn nemen. de schul wi antworden hern Benedictus van Aneuelde vnde hern Rauen Barnekowen vnde vnse oom van Sassen schal yn nemen den druddendeyl der slote den schal he antworden hern Eggherde van Crummesse. ♦ Vnde welkerleye vromen wi nemen an vangenen na desme daghe. vnde vm den greuen van Zwerin. den wi in der vengnisse hebben wat wi vnseme oome van Sassen dar vmme don schuln. dat schal vppe vnsen heren den koninch van Denemarken staan. wat he vns dar vmme segt. ♦ Vortmer vmme de leen in der greueschup thu Zwerin de vnsen oomen herthogen Erike vnde herthogen Albertes kinderen thů lenende bo<r>et wo se vns vnde vnsen broder vorwaren scholen in der aflatinghe der leenw[ar]e dat schal vppe vnsen heren den koninch van Denemarken staan. ♦ So scholen se na des koninges seggennde de leen vorlaten. na der tyt wan wi vntsched[e]n sin wanne vnde wor wi vnde vnse broder edder wi alleyne dat esgen. ♦ Vortmer were dat herthoghe Rodolph vnse oom. edder sine kindere de leen anspreken. dat scholen se vns helpen vntweren alse se best moghen. ♦ Alle desser benomeden stukke schal vnse here de koninch macht hebben thů vntschedende mid minne edder mid rechte. ♦ Vnde wanne vnse here de koninch dat esget so schole wi eme [ant]worden vnse rede an eyner schrift darna binnen veer weken. ♦ Were och dat na desser tyt gingerleye twidracht thusgen vns wůrde vnde vnsen oomen vorbenomet. de schal och vppe vnsen heren den koninch staan. na alse vore. ♦ Were och dat vnse here de koninch eer der vntschedinghe afginge des got nichten wille so schole wi an beyden [ziden] unses rechtes vnuorsůmet wesen ♦ Alle desse vorbenomeden stukke loue wi vnde mid vns vnse broder hertoghe Iohan van Plesse. Albert Barnekowe Rauen Barnekowe Detlef Negendanke Hinrich Stralendorp [riddere] [Be]rnar[t] Alkůn. Claus Parkentin vnde Vikke Moltke knapen. herthogen Erike vnseme oome Eggharde van Crummesse Detleue Parkentine. Marquart Schozen. Gheuart Schakken Otten Wakkerbarde ridderen Hartwich [Zabel] Hartwich van Ritzerowe Hinrik Sgakken. vnde Vikke van Hidzakker knapen vntruwen stede vnde vast thů holdende ♦ Desse breef is ghe geuen vnde schreuen thů Nycopinge na godes bort drutteynhundert. iar in deme een vnde veftigesten iare in deme auende vnses heren godes hemmeluart vnde hebben dessen breef thů ener merer bekantnisse vesten laten mid vnsen ingesegelen vnde mid vnser midelouere ingesegelen de hyruor beschreuen staan.
31 bo(r)et] bolet A.
Vi Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, herre i Stargard og i Rostock, erkender og bevidner offentligt, at vi har truffet aftale med vor onkel hertug Erik den yngre af Sachsen på sådan måde: For det første med hensyn til krigen mod greverne af Schwerin, så skal vi, når vi vil drage hen foran og belejre grevernes slotte, fjorten dage forinden underrette vor onkel af Sachsen om krigstogtet. Og skulde en af os trænge til den anden(s hjælp), så skal den ene uden argelist give den anden følge med stærkest mulig styrke, når denne sender ham bud derom. Fremdeles skal vi ikke slutte fred eller forhandle med greverne af Schwerin, medmindre det sker med vor onkel af Sachsens samtykke. Hvis endvidere vor onkel af Sachsen og vi opnår nogen fordele i slotte, som vi vinder fra greverne eller på hvad måde vi får dem, så skal vi overtage de to trediedele af slottene, og dem skal vi overdrage til herr Benedikt v. Ahlefeld og herr Raven Barnekow, og vor onkel af Sachsen skal overtage een trediedel af slottene, og den skal han overdrage til herr Eggert v. Krummesse. Og hvordan vi skal forholde os over for vor onkel af Sachsen med hensyn til fordele, som vi får af fanger efter denne dag, og med hensyn til greven af Schwerin, som vi holder i fangenskab, det skal stå til den afgørelse, som vor herre kongen af Danmark træffer mellem os derom. Fremdeles skal det med hensyn til de len i grevskabet Schwerin, som det tilkommer vore onkler Erik og hertug Albrechts børn at bortgive som len, stå til vor herre kongen af Danmark, hvordan de skal sikre os og vor broder i ophævelsen af lensforholdet. Ligeledes skal de efter kongens kendelse oplade lenene, efter at vi er forligte, og når og hvor vi og vor broder eller vi alene kræver det. Fremdeles, hvis vor onkel hertug Rudolf eller hans børn rejser krav på lenene, skal de efter bedste evne hjælpe os med at afbøde kravene. Med hensyn til alle disse nævnte punkter skal vor herre kongen have magt til at forlige os mindeligt eller ved retsafgørelse. Og når vor herre kongen kræver det, skal vi tilstille ham vor redegørelse skriftligt inden fire uger derefter. Hvis der efter denne tid opstår nogen form for tvedragt mellem os og vore fornævnte onkler, skal det også stå til vor herre kongen lige som før. Og hvis vor herre kongen dør før forliget, hvad Gud forbyde, så skal vi på begge sider forblive uantastede i vor ret. Alle disse fornævnte punkter lover vi at holde på vor tro, stedse og fast, og med os lover vor broder hertugen, ridderne Johan v. Plessen, Albrecht Barnekow, Raven Barnekow, Detlev Negendanke, Henrik Stralendorf, væbnerne Bernhard Alkun, Klaus Parkentin og Fikke Moltke, over for vor onkel hertug Erik, ridderne Eggert v. Krummesse, Detlev Parkentin, Markvard Schötze, Gebhard Schacke, Otto Wakkerbart, væbnerne Hartvig Zabel, Hartvig v. Ritzerow, Henrik Schacke og Fikke v. Hitzacker. Dette brev er givet og skrevet i Nykøbing år 1351 efter Guds fødsel aftenen før Vor Herres himmelfart, og vi har til yderligere vidnesbyrd ladet dette brev bekræfte med vore segl og vore fornævnte medloveres segl.