Jeg Sigfred, dekan og udvalgt ærkebiskop af Uppsala, hilser Eder, hæderværdige mænd og herrer, Lars, provst i Uppsala, og Nils, sognepræst i Frötuna, med Jesus Kristus.

Efter forskellige trængsler og strabadser på havet kom jeg sammen med mit rejseselskab med mine ting i behold til øen Bornholm på dagen for St. Peters fængslingN, hvor jeg opholdt mig i tre uger, idet jeg sendte min rejsefælle, herr Bengt, til ærkebiskoppen af Lund, hvem han underrettede om det valg af mig, der var foretaget, om det overgreb mod mig og kirken, der fandt sted ved min embedsberøvelse, og om hvad der ellers var forsøgt imod os, idet han sagde til samme ærkebiskop, at jeg ikke vilde komme til sædet i Lund, undtagen hvis jeg fik sikkert lejde for kongen og hvem som helst andre. Men da ærkebiskoppen havde skaffet sikkerhed, skrev han til mig, at jeg skulde komme, fordi, som han sagde, kongen også gerne vilde tale med mig; og således drog jeg over og kom til Lund lørdagen efter St. Bartholomeus' dagN, hvor kongen, den pavelige nuntiusN og en slags kongens råd var forsamlede. Anden- eller tredjedagen derefter fremførte jeg over for ærkebiskoppen vor kirkes og mine anliggender, han svarede, at det var godt at forhandle om enighed, og dette syntes også kongen og de andre, og de samtykkede i, at det skete, med forbehold for mig af min ret til at forfølge valget og embedsberøvelsen. Vore modstandere, kongen, drosten, biskop Thomas, der førte denne nedrige nuntius med sig, gik med en mængde mennesker op til højalteret i kirken i Lund og lod læse nogle angrebspunkter mod os — indbefattet Eder, herr Nils — hvoraf jeg ikke fik den afskrift, jeg anmodede om, fordi de skyndte sig bort. Uanset dette appellerede jeg til de tilbageblevne, ærkebiskoppen, gejstligheden, vore venner samt folkemængden, idet jeg fornyede vore tidligere appeller og straks lod dem læse der, hvilket behagede enhver god mand. Da de således havde vist deres nederdrægtighed, drog kongen og hans folk sammen med hele det adelige følge tilbage til Helsingborg, idet der dog var ført nogle forhandlinger for at opnå enighed med mig. Men, som I i korthed skal vide, blev der ført flere forhandlinger, og på begge sider blev der opsat brev om enighed, men med svig, eftersom de, da vi skulde træffe den endelige overenskomst, frem for alt vilde, at jeg skulde give afkald på mit valg, hvilket jeg simpelthen nægtede at gøre. Da ærkebiskoppen kom tilbage til Lund, spurgte jeg ham, hvad han havde i sinde at gøre med mine breve, hvortil han svarede, at han var sikker på, at en yderligere forfølgelse af mit valg lå i pavens hænder. Heri erklærede jeg mig enig med ham for at undslippe hans myndighed, eftersom han helt og holdent er kongens mand og begunstiger ham, thi denne sidder inde med hele Skåne med borge og tilliggender, og derfor, som han sagde, hverken vilde eller vovede han at pådrage sig hans ugunst. Da det nu er ordnet på den måde, vil jeg, så snart jeg får skibslejlighed, med hans kirkes bevågenhed og venskab drage over til Lübeck og derfra til Flandern for derfra at drage videre til kurien. Og derfor beder jeg om, at I ikke forsømmer mig, da jeg, som I ved, trænger til meget og kun har lidt. Jeg håber også at træffe herr P(eder), vor kirkes sendebud, i Lübeck, som, efter hvad jeg har hørt, ikke har ligget på den lade side og undladt at begive sig til kurien, hvorfor jeg også bekymrer mig mindre om de andres sammensværgelser. I skal også vide, at kongen hævder, at det ikke er ham, der har givet ordre til at berøve os vort embede, men drosten erklærer at have gjort det efter den pavelige nuntius påbud. Men den udflugt gælder ikke, da vi vil føre proces mod dem, der har foretaget denne handling. Jeg har med mig flere af vor kirkes privilegier, registreret på papir, af hvilke jeg har ladet to afskrive, nemlig et privilegium af pave Lucius 3., som han på vidunderlig måde har udstedt mod dem, der forulemper os, og som I derfor skal offentliggøre i vor kirke på modersmålet. Således lod jeg det gøre i kirken i Lund, og de omkringstående skyldige blev forfærdede. Det andet er af pave Johannes den 22., og det er lige meget, om det offentliggøres eller ikke. Jeg sender Eder indholdet af disse privilegier. Hvis I ønsker de originale, så søg efter dem ovenover det sted hvor kapitlets segl plejer at opbevares. Lev vel i Herren. Skrevet i Lund tamperlørdag før Mikkelsdag.