III 507:
Anno 1351. die Galli et Luce (!) confessorum haffuer greff Henrich oc Claus aff Holsten oc Stormarn vdgiffuet en quitantz til her Johan Limbeck/ at hand haffuer anammet aff her Sti Anderssøn 500. marck lybsk/ som forneffnde her Sti Anderssøn haffde sonet om/ met Niels Ebbesøns venner/ for deris faders død; ♦ Oc derfaare lader de forneffnde her Johan Limbeck/ saa vel som her Sti Anderssøn/ quit for forneffnde sone/ dog at her Sti betaler forneffnde her Johan/ forneffnde penninge igien.
III 419:
Finder ieg aff en quitantz/ som greffue Henrich oc greffue Claus haffue vdgiffuet aar 1351. til her Johan Limbeck/ at hand haffuer betald dem 500. marck lybske/ son hand haffuer anammet aff her Sti Anderssøn oc hand haffuer sonet faare/ om deris faders død huorfaare de quitlader forskreffne her Johan Limbeck/ dog at her Sti Anderssøn hannem betaler igien.
19 Luce] læs Lulli.
1. Hvitfeld III 507:
År 1351 på bekenderne Gallus' og Lullus' dag har greverne Henrik og Klaus af Holsten og Stormarn givet herr Henneke Limbæk kvittering for, at han har fået 500 mark lybsk af herr Stig Andersen, for deres faders død, hvorom fornævnte herr Stig Andersen havde bragt et forlig i stand med Niels Ebbesens venner. Og derfor lader de fornævnte herr Henneke Limbæk såvel som herr Stig Andersen være kvit for fornævnte sone, dog at herr Stig betaler fornævnte herr Henneke fornævnte penge tilbage.
2. Hvitfeld III 419:
Finder jeg af en kvittering, som grev Henrik og grev Klaus har udstedt år 1351 til herr Henneke Limbæk, at han har betalt dem 500 mark lybsk, som han har fået af herr Stig Andersen, og han har sluttet forlig om vedrørende deres faders død, hvorfor de lader foranførte herr Henneke Limbæk være kvit, dog at herr Stig Andersen tilbagebetaler ham pengene.
Hvitfelds uklare referat må forstås på den måde, at der har foreligget et brev på nedertysk (jf. sone, og vrunt = frænder, af Hvitfeld gengivet med venner), i hvilket greverne har godkendt den overenskomst, som Henneke Limbæk på deres vegne har indgået med Stig Andersen på Niels Ebbesens frænders vegne, således at Henneke Limbæk udbetaler den aftalte mandebod til greverne, men skal have beløbet igen fra Stig Andersen, der sikkert har haft regreskrav over for Niels Ebbesens frænder. Overenskomsten må ses som led i de bestræbelser, der i 1351 førte til en jysk-holstensk front mod kong Valdemar.