forrige næste

[O]mnibus presens scriptum cernentibus Waldemarus dei gracia dux Iucie. in domino salutem sempiternam ♦ Nouerint uniuersi tam posteri quam presentes quod nos presencium ostensori. Marquardo Rutzæ quedam bona Yggylsyøholm dicta in Riisheret situata cum structuris domibus ibidem et terris uidelicet uno attyngh in campo Barsmark sitis cum domibus et edificiis in Boldyrslef iacentibus eisdem bonis pertinentibus eidem Marquardo per duodecim estimatores cum litteris nostris ex parte Boo Lyttyk ciuis Tundrensis legaliter estimata que quidem bona idem Marquardus estimacione in eisdem bonis facta propinquioribus cognatis tribus placitis continuis ad redimendum exhibuit et minime sunt redempta prout sibi per trina iudicia placiti et xii estimatores sunt legaliter adiudicata tam pro iure suo proprio quam cum omni iure nostro adiudicamus/ iure perpetuo libere possidenda/ per graciam nostram inhibentes firmiter et districte ne quis cuiuscumque condicionis aut status existat ipsum Marquardum in prenominatis bonis impedire uel aggrauare presumat quoquo modo aut aliqualiter se intromittere in eisdem sine ipsius uoluntate et consensu prout ulcionem nostram duxerit euitandam ♦ Datum Synderborgh nostro sub sigillo anno domini mo ccco lo primo in festo concepcionis beate uirginis in presencia nostra.

Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Alle, såvel fremtidige som nulevende, skal vide, at vi tildømmer nærværende brevviser Markvard Rutze noget gods, kaldet Elsholm, i Rise herred med bygninger og huse sammesteds og med jorder, nemlig en otting i Barsmark, tillige med huse og bygninger i Bolderslev, som hører til samme gods — hvilket gods lovligt tilvurderedes samme Markvard af tolv vurderingsmænd med vort brev i anledning af Bo Lytteke, borger i Tønder, og som samme Markvard efter tilvurderingen på tre på hinanden følgende ting tilbød de nærmeste slægtninge og frænder til indløsning, men som på ingen måde indløstes — at besidde frit med rette evindelig, såvel med hen syn til hans egen ret som med al vor ret, eftersom det lovligt tildømtes ham ved tre domme på tinge og ved tolv vurderingsmænd. Og vi forbyder fast og bestemt under trusel om vor nådes fortabelse, at nogen, af hvad stilling eller stand han end er, drister sig til på nogen måde at lægge samme Markvard hindringer i vejen eller besvære ham angående det føromtalte gods eller på nogen som helst måde befatte sig dermed uden hans vilje eller samtykke, hvis han vil undgå vor straf. Givet i Sønderborg under vort segl i det Herrens år 1351 i vor nærværelse på den hellige jomfrus undfangelsesdag.