Til vor elskede søn Otto, kaldet v. d. Wisch, provst ved kirken i Slesvig, hilsen og (apostolisk velsignelse).

Dine retskafne fortjenester, som taler til gunst for Dig, og hvormed Din person efter troværdige mænds vidnesbyrd er begavet, bevæger os til at vise Dig nådig gavmildhed. I en ansøgning fra Dig, som nylig er blevet os forelagt, udtales det, at provstiet ved kirken i Slesvig, hvor den, der til enhver tid er provst, sædvanligvis antages ved valg, i sin tid stod ledigt ved dødsfald, idet den sidste provst ved denne kirke, Nicolaus v. Sehested, havde lukket sine øjne uden for den romerske kurie, og at vore elskede sønner, kapitlet ved denne kirke, derefter samdrægtigt valgte Dig, der den gang var kannik ved denne kirke, til deres og nævnte kirkes provst på kanonisk vis under den forudsætning, at ingen apostolisk reservation var til hinder derfor. Men da Du, således som Du har tilføjet i nævnte ansøgning, er i tvivl om, hvorvidt vi på det tidspunkt, nævnte valg fandt sted, særskilt eller i almindelighed havde reserveret dette provsti, og om, hvorvidt Du derfor i fremtiden vil kunne fortrædiges i denne sag, ønsker vi at bøje os for Dine bønner, hvorfor vi til trods for, at Du besidder kanonikater og præbender i nævnte kirke og i Hamburg kirke i Bremen stift, med apostolisk myndighed tilstår Dig, at nævnte valg og alt, hvad der er fulgt deraf, skal have samme styrke og opnå lige så fuldt bekræftende stadfæstelse, som hvis vi ikke særskilt eller i almindelighed havde reserveret nævnte provsti. Intet menneske (— — —)N dette vort viljes- og tilståelsesbrev eller (— — —)N. Givet i Avignon den 15. januar i vort tiende pontifikatsår.