Tekst efter Aa:
Uenerabili fratri .. episcopo Spoletano et dilectis filiis Iohanni electo Nuemburgensi ac .. archidiacono Belinensi in ecclesia Pragensi salutem etcetera. ♦ Romanus pontifex datus a domino super omnes ecclesias speculator prouidere debet attencius quod pastores ad custodiam gregis dominici deputati aduersus presumpciones nefarias tali presidio muniantur quod commissam eis custodiam libere ac salubriter ualeant exercere. ♦ Dudum siquidem bone memorie Henrico episcopo Slewicensi regi<m>ini Slewicensis ecclesie presidente. nos cupientes eidem ecclesie cum uacaret per apostolice sedis prouidenciam ydoneam presidere personam prouisionem ipsius ecclesie ea uice disposicioni et ordinacioni nostre duximus specialiter reseruandam. decernendo extunc irritum et inane si secus super hiis per quoscumque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari/ et deinde prefata ecclesia per obitum dicti Henrici qui extra Romanam curiam diem clausit extremum pastoris solacio destituta. nos uacacione huius fidedignis relatibus intellecta ad prouisionem ipsius ecclesie celerem et felicem de qua nullus preter nos ea uice se intromittere poterat reseruacione et decreto obsistentibus supradictis paternis et solicitis studiis intendentes post deliberacionem quam super hiis cum fratribus nostris habuimus diligentem/ uenerabilem fratrem nostrum Theodericum Slewicensem tunc Saruptensem episcopum a uinculo quo eidem Saruptensi ecclesie cui tunc preerat tenebatur de dictorum fratrum consilio et apostolice potestatis plenitudine absoluentes ipsum ad prefatam Slewicensem ecclesiam sic uacantem apo- stolica auctoritate transtulimus preficiendo eum ipsi Slewicensi ecclesie in episcopum et pastorem/ curam et administracionem dicte Slewicensis ecclesie sibi tam in spiritualibus quam temporalibus plenarie committendo/ liberamque sibi dando licenciam ad prefatam Slewicensem ecclesiam transeundi prout in nostris litteris inde confectis/ tam eidem Theoderico super prouisione sua huiusmodi quam dilectis filiis .. decano et capitulo ac uassallis eiusdem ecclesie necnon clero et populo ciuitatis et diocesis Slewicensis super receptione ipsius episcopi et reuerencia et obediencia debitis exhibendis eidem directis plenius continetur. ♦ Cum autem postmodum sicut exhibita nobis pro parte dicti Theoderici episcopi peticio continebat licet ipse procuratores suos ad hec ab eo specialiter constitutos pro adipiscendo possessionem administrationis bonorum ipsius ecclesie ad episcopum ipsum spectancium ad ecclesiam ipsam cum prefatis litteris destinarit et prefatas litteras in eadem ecclesia per dictos procuratores suos fecerit solemniter publicari/ tamen Nicolaus Brun de Dacia eiusdem ecclesie canonicus in dicta ecclesia per .. prepositum .. decanum dictosque capitulum eiusdem ecclesie contra reseruacionem et decretum predictam temere et de facto intrusus/ dictique prepositus decanus et capitulum ad quorum noticiam nostras litteras et alia supradicta non est dubium peruenisse laicorum suffulti potencia dictis litteris nostris parere contumaciter contempnentes procuratores ipsius episcopi ad possessionem predictam admittere nequiter recusarunt ac impediuerunt prout impediunt et fecerunt prout faciunt quominus huiusmodi nostra prouisio suum sortita fuerit et sorciatur effectum/ et quominus ipse huiusmodi possessionem administrationis bonorum et iurium suorum episcopatus et mense. episcopalis Slewicensis et fructus redditus et prouentus percipere ualeat ex eisdem in animarum suarum periculum apostolice sedis et ecclesiastice discipline contemptum predicti Theodorici preiudicium et scandalum plurimorum. quare pro parte dicti Theoderici fuit nobis humiliter supplicatum ut prouidere sibi super hiis de oportuno remedio dignaremur. ♦ Nos igitur cupientes quod huiusmodi nostra prouisio suum sorciatur effectum eiusdem episcopi supplicacionibus. inclinati. discrecioni uestre per apostolica scripta mandamus quatinus uos uel duo aut unus uestrum per uos uel alium seu alios eidem Theoderico episcopo super hiis efficacis defensionis presidio assistentes Nicolaum intrusum prepositum decanum et capitulum supradictos ut ab impedimentis predictis desistant/ et tam eos quam clerum populum et uassallos predictos ut ipse Nicolaus et alii canonici eiusdem ecclesie et clerus eidem episcopo tanquam patri et pastori animarum suarum humiliter intendentes ac exhibentes obedienciam et reuerenciam debitam et deuotam/ eius salubria monita et mandata deuote suscipiant et efficaciter adimpleant ac popul<um> et uassall<o>s predict<o>s ut eum deuote suscipiant et honorificencia debita prosequantur/ iidemque uassalli ei fidelitatem solitam necnon consueta seruicia et iura ipsi episcopo ab eis debita integre exhibere procurent/ ipsumque uel procuratores suos eius nomine ad corporalem possessionem episcopatus administracionis bonorum et iurium predictorum libere et pacifice recipiant et admittant ac de bonis et iuribus supradictis eidem episcopo debitis integraliter respondeant monere et efficaciter inducere studeatis contradictores per censuram ecclesiasticam appellacione postposita compescendo. inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachii secularis. non obstantibus si eisdem preposito decano et capitulo uel quibusuis aliis communiter uel diuisim a sede apostolica sit indultum quod interdici suspendi uel excommunicari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mencionem. ♦ Datum Auinione .vi. nonas marcii anno decimo.
10 .. = Iohanni.
1411 .. = Pribislauo.
16 regi(m)ini] reginini Aa, derefter overstreget et Aa.
16 .. = Ottonem.
— .. der fandtes ingen dekan i Slesvig.
7 eius] Aa1, ei Aa.
8-9 popul(um) et uassall(o)s prediet(o)s] populo et uassallis predictis Aa og Aa1.
15: cf. nr. 426.
Til vor ærværdige biskop (Johannes) af Spoleto og vore elskede sønner Johannes, udvalgt biskop af Naumburg, og (Pribislav), ærkedegn af Bilina i Pragerkirken, hilsen og (apostolisk velsignelse).
Den romerske pave, hvem Herren har indsat som tilsynsførende med alle kirker, bør med flid drage omsorg for, at de hyrder, der er udpeget til at vogte herrens hjord, beskyttes med et sådant værn mod skændige anmaselser, at de frit og på frelsebringende måde kan udøve den dem overdragne vogtergerning. I sin tid, medens biskop Henrik af Slesvig — salig ihukommelse — forestod styret af kirken i Slesvig, og vi ved det apostoliske sædes forsorg agtede at sætte en egnet person i spidsen for samme kirke ved indtrædende ledighed, reserverede vi ved den lejlighed særligt beskikkelsen af denne kirke for vor bestemmelse og rådighed, idet vi erklærede det for ugyldigt og magtesløst fra da af, om nogen med nogen som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Men senere, da fornævnte kirke blev berøvet sin hyrdes trøst, idet samme Henrik for nylig lukkede sine øjne uden for den romerske kurie, og da vi ved troværdig indberetning havde erfaret denne ledighed, lagde vi med faderlig og omsorgsfuld iver vægt på en hurtig og lykkelig beskikkelse af denne kirke, med hvilken ingen uden vi denne gang kunde befatte sig, idet ovennævnte reservation og bestemmelse lagde sig hindrende i vejen. Efter omhyggeligt at have overvejet sagen med vore brødre forflyttede vi derfor vor ærværdige broder biskop Didrik af Slesvig, dengang biskop af Sarepta, til fornævnte kirke i Slesvig, der således stod ledig, idet vi på nævnte brødres råd og af apostolisk magtfuldkommenhed løste ham fra det bånd, hvormed han bandtes til kirken i Sarepta, som han da forestod, og vi satte ham i spidsen for denne kirke i Slesvig som biskop og hyrde og overlod ham fuldt ud omsorgen for og styret af denne kirke i Slesvig såvel i åndelige som i timelige anliggender, ligesom vi gav ham fri tilladelse til at forflyttes til fornævnte kirke i Slesvig, således som det fuldstændigt indeholdes i vore derom affattede breve, der er rettet såvel til samme Didrik om denne hans beskikkelse som til vore elskede sønner dekanen, kapitlet og vasallerne i samme kirke og desuden til gejstlighed og menighed i staden og stiftet Slesvig om at modtage denne biskop og vise samme tilbørlig ærbødighed og lydighed. Men skønt nævnte biskop Didrik senere, således som det udtales i en ansøgning, der er forebragt os på hans vegne, har sendt sine befuldmægtigede, som han særligt havde udpeget hertil, til denne kirke med fornævnte breve for at overtage denne kirkes gods, der hører under denne biskop, og højtideligt ladet fornævnte breve oplæse i samme kirke af sine nævnte befuldmægtigede, har dog Niels Brun af Danmark, kannik i samme kirke, der forvovent og i modstrid med fornævnte reservation og bestemmelse faktisk har skaffet sig indpas i nævnte kirke ved hjælp af provst, dekan, og nævnte kapitel ved samme kirke, og nævnte provst, dekan og kapitel, til hvis kundskab vore breve og det andet ovennævnte utvivlsomt er kommet, støttet af de verdsliges magt trodsigt ladet hånt om at adlyde vore nævnte breve og letfærdigt nægtet at give denne biskops befuldmægtigede adgang til fornævnte overtagelse; og, idet de har lagt og stadig lægger hindringer i vejen, har de modvirket og modvirker stadig, at denne vor beskikkelse har fået og får sin virkning, og at nævnte (biskop), som omtalt, kan overtage bispedømmet og bispebordet i Slesvigs gods og dets rettigheder og oppebære frugter, indtægter og indkomster, til fare for deres sjæle, til foragt for det apostoliske sæde og den kirkelige tugt og til skade for fornævnte Didrik og til anstød for mange, hvorfor der på nævnte Didriks vegne ydmygt blev rettet den bøn til os, at vi vilde værdiges at skaffe ham et gavnligt hjælpemiddel i denne sag. Idet vi nu ønsker, at denne vor beskikkelse skal få sin virkning, bøjer vi os for samme biskops bønner og befaler Eder, gode mænd, ved apostolisk skrivelse, at I alle eller to eller een af Eder personlig eller ved een eller flere andre skal stå samme biskop Didrik bi i denne sag med virkningsfuldt værn og beskyttelse og med iver påminde og virkningsfuldt tilskynde ovennævnte Niels, der har skaffet sig indpas i kirken, samt provsten, dekanen og kapitlet til at afstå fra fornævnte fortrædigelser, og såvel dem som fornævnte gejstlighed, menighed og vasaller til, at denne Niels og de andre kanniker ved samme kirke og gejstligheden ydmygt retter sig efter samme biskop som fader og hyrde for deres sjæle, viser ham skyldig og hengiven lydighed og ærbødighed og fromt modtager og virkningsfuldt udfører hans frelsebringende påmindelser og pålæg, ligesom I skal tilskynde fornævnte menighed og vasaller til, at de fromt modtager og omfatter ham med tilbørlig æresbevisning, og at samme vasaller helt og fuldt sørger for at yde ham den sædvanlige troskab og de vante ydelser og rettigheder, som de skylder denne biskop, og ukæret modtager og giver denne eller hans befuldmægtigede i hans navn adgang til faktisk besiddelse af fornævnte bispedømme, gods og rettigheder og helt og fuldt ud svarer bispen af ovennævnte gods og rettigheder, og I skal tugte dem, der sætter sig op herimod, med kirkens straf under udelukkelse af appel, idet om nødvendigt den verdslige arms hjælp påkaldes hertil, uanset om samme provst, dekan og kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig skulde have fået bevilget af det apostoliske sæde at de ikke kan lægges under interdikt eller banlyses ved apostolisk brev, som ikke udtrykkeligt omtaler den bevilling. Givet i Avignon den 2. marts i vort tiende pontifikatsår.