Til vor ærværdige broder biskop Didrik af Slesvig hilsen (og apostolisk velsignelse).

Idet vi nærer en faders velvillige kærlighed til Din person, som den Højeste har prydet med mange dyder, beskæftiger vi os med bevågent sindelag med, hvad der kan befordre Dit velfærd. Vi har nu for nylig, da Naumburg kirke stod ledig, på vore brødres rådN og med apostolisk myndighed ladet den besætte ved provision af vor elskede søn Johannes, udvalgt biskop af Naumburg, idet vi har sat ham i spidsen for nævnte kirke som biskop og hyrde. Da derfor sognekirken i Neumarkt, Breslau stift, som samme udvalgte biskop besad på det tidspunkt, han forfremmedes, ligesom han stadig besidder den, må forventes om kort tid at blive ledig ved den forfremmelsens og indvielsens nådegave, som vil blive ham til del, og da vi fremdeles betænker, at Din kirke i Slesvig og dens timelige gods holdes besat af en person, der har skaffet sig indpas i denne Din kirke, og at Du ikke har noget, hvoraf Du kan få Dit underhold i overensstemmelse med bispeværdighedens ære, og idet vi endelig anser det for passende og rimeligt, at Du ved det apostoliske sædes forudseenhed ved en provision opnår støtte til Dine fornødenheder, reserverer vi fornævnte sognekirke til apostolisk overdragelse til Dig, når den bliver ledig på fornævnte måde eller på enhver anden måde — nævnte Johannes' død dog undtaget —, at beholde så længe Du lever, og ligeledes at besidde med alle dens rettigheder og tilliggender, således at Du frit kan råde over og bestemme over dens frugter, indtægter og indkomster, efter at den er betroet Dig, således som de rette sognepræster ved samme kirke, som har besiddet nævnte sognekirke, til enhver tid kunde og også skulde råde og bestemme over dem, idet dog afhændelse af urørligt og kostbart rørligt gods ved nævnte sognekirke fuldstændigt er forbudt Dig. Vi forbyder strengt vor ærværdige broder, biskoppen af Breslau, og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen af eller al anden rådighed over nævnte sognekirke i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til på nogen måde at tage bestemmelse om denne i modstrid med denne vor reservation. Vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset om nogen af os eller af vore forgængere, de romerske paver, eller af nævnte sædes legater har fået særskilt eller almindeligt brev på, at de skal have provision på sådanne kirker eller andre kirkelige beneficier i de egne, selv om, (— — —)N. Det er nemlig vor vilje, at disse breve og de forholdsregler, man har truffet ifølge dem, ikke skal udstrækkes til at gælde nævnte sognekirke, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i nævnte personers ret til at opnå beneficier; (vor reservation gælder endvidere) uanset om nævnte biskop eller hvilke som helst andre (— — —)N tvinges dertil, og at kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller hver for sig har ret til overdragelse, provision eller anden rådighed af enhver art (— — —)N særlig omtale sted. Intet menneske må bryde dette vort reservations-, forbuds- og bestemmelsesbrev (— — —)N. Givet i Avignon den 25. marts i vor tiende pontifikatsår.