Henrik, af Guds nåde biskop af Roskilde, til alle nulevende og fremtidige, hvem dette brev når, hilsen med Gud.

Den omsorgsfulde udøvelse af det hyrdeembede, som vi har påtaget os, følger sandheden i sine handlinger og elsker lyset, hvorfor den med glæde lader det knudrede tvetydighedens dække gå op i luer og i sine afgørelser altid stræber efter at bevare en sådan omsigt, at der herved kan opstå et gode, som ikke volder andre skade. Der har nu længe fra forskellig side været ført strid angående den kanoniske overdragelsesret til alteret i vor kirke i Roskilde for den hellige evangelist Johannes og den hellige bekender Benedikt, nemlig om, hvorvidt den skulde tilhøre stedets overdrager af rettigheder, d.v.s. ordinariusN, efter den almindelige ret eller herr dekanen ved vor Roskilde kirke ifølge nåde, sædvane eller særligt privilegium. Men vi, som efter guddommelig bestemmelse er kaldet til hyrdetjenestens byrde, og som ønsker at fjerne de tvetydigheder, hvorved der kunde opstå tab og skade for kirken, gør derfor tilbørligt ende på den gamle strid og bestemmer med enstemmigt samtykke af vort Roskildekapitel, som flere gange har bønfaldet os i denne sag, at herefter skal overdragelsesretten, rådigheden og den kanoniske indsættelsesret ved det ovennævnte alter fra nu af og i al evighed tilhøre den nuværende herr dekan ved vor fornævnte kirke og hans øvrige efterfølgere, som er indsat på kanonisk vis, idet vi giver ham myndighed til at foretage eller have fornævnte overdragelse, rådighed og indsættelse til evig tid og til at råde for nævnte alter på kanonisk vis. Til vidnesbyrd herom er vort segl sammen med vort fornævnte kapitels segl hængt under dette brev. Givet i Roskilde år 1352 dagen før allehelgens dag.