Uniuiersis ad quos presentes littere peruenerint presentibus et futuris. Henricus dei gracia episcopus Roskildensis\ salutem in domino. ♦ Pastoralis suscepti cura regiminis in suis actibus ueritatem prosequens/ lucem amans/ libenter exurit nodose ambiguitatis inuolucrum/ illamque sibi semper in suis ordinacionibus reseruare cautelam intendit/ ut de illis ita proueniat commodum quod aliis non immineat detrimentum. ♦ Sane fuit iam diucius ab aliquibus hinc inde super collacione canonica altaris beatorum Iohannis ewangeliste et Benedicti confessoris in ecclesia nostra Roskildensi. altercatum. an ad iuris collatorem/ loci uidelicet ordinarium iure communi. an ad dominum decanum Roskildensis. ecclesie nostre/ gracia/ consuetudine/ uel priuilegio speciali pertineret ♦ Nos igitur ad onus pastoralis seruitutis superna disposicione uocati/ ambiguitates/ ex quibus possent ecclesie dampnosa prouenire dispendia/ tollere cupientes. atque concertacioni antique finem debitum imponentes. accedente ad hoc unanimi consensu capituli nostri Roskildensis\ nobis super hoc plurimum supplicantis. exnunc et inperpetuum/ collacionem/ prouisionem. seu canonicam institucionem altaris supradicti/ ad dominum decanum ecclesie nostre predicte\ qui nunc est/ et ad ceteros suos successores canonice intrantes/ decernimus decetero pertinere/ auctoritatem sibi conferentes collacionem. prouisionem/ seu institucionem predictas/ perpetuis temporibus faciendi/ et de dicto altari canonice prouidendi. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum una cum sigillo capituli nostri predicti presentibus est appensum. ♦ Datum Roskildis anno domini mo. ccco quinquagesimo secundo in uigilia omnium sanctorum.
Henrik, af Guds nåde biskop af Roskilde, til alle nulevende og fremtidige, hvem dette brev når, hilsen med Gud.
Den omsorgsfulde udøvelse af det hyrdeembede, som vi har påtaget os, følger sandheden i sine handlinger og elsker lyset, hvorfor den med glæde lader det knudrede tvetydighedens dække gå op i luer og i sine afgørelser altid stræber efter at bevare en sådan omsigt, at der herved kan opstå et gode, som ikke volder andre skade. Der har nu længe fra forskellig side været ført strid angående den kanoniske overdragelsesret til alteret i vor kirke i Roskilde for den hellige evangelist Johannes og den hellige bekender Benedikt, nemlig om, hvorvidt den skulde tilhøre stedets overdrager af rettigheder, d.v.s. ordinarius, efter den almindelige ret eller herr dekanen ved vor Roskilde kirke ifølge nåde, sædvane eller særligt privilegium. Men vi, som efter guddommelig bestemmelse er kaldet til hyrdetjenestens byrde, og som ønsker at fjerne de tvetydigheder, hvorved der kunde opstå tab og skade for kirken, gør derfor tilbørligt ende på den gamle strid og bestemmer med enstemmigt samtykke af vort Roskildekapitel, som flere gange har bønfaldet os i denne sag, at herefter skal overdragelsesretten, rådigheden og den kanoniske indsættelsesret ved det ovennævnte alter fra nu af og i al evighed tilhøre den nuværende herr dekan ved vor fornævnte kirke og hans øvrige efterfølgere, som er indsat på kanonisk vis, idet vi giver ham myndighed til at foretage eller have fornævnte overdragelse, rådighed og indsættelse til evig tid og til at råde for nævnte alter på kanonisk vis. Til vidnesbyrd herom er vort segl sammen med vort fornævnte kapitels segl hængt under dette brev. Givet i Roskilde år 1352 dagen før allehelgens dag.