Omnibus presens scriptum cernentibus/ consules ceterique ciues Ripenses/ salutem in domino sempiternam/ ♦ Tenore presencium uniuersis tam presentibus quam futuris declaramus/ ueritati testimonium perhibentes/ quod exhibitor presencium uir discretus Andreas Bundysun nobiscum consul et conciuis quandam domum lapideam/ retro in curia/ quam quondam inhabitabat Ionas Bondæ bone memorie/ in platea Grønærgatæ inter domos lapideas domini Iohannis Bondæ/ canonici Ripensis/ et Cristine Gødysdøter situatam/ cum fundo quem occupat/ et exitu eiusdem domus gangstigh wlgariter nuncupato/ uersus ampnem sibi per nobilem matronam Hæster relictam memorati Ionæ/ et suos [fi]lios pro uiginti duabus marchis puri argenti/ ad triennium pasce/ in placito nostro Ripensi per modum forweth inpignoratam/ et debito termino non redemptam elapsis dictis tribus annis quatuor placitis exhibuit legaliter redimendam et quia minime redempta fuit/ decreuimus eandem domum cum predictis suis pertinenciis/ memorato Andree et suis ueris heredibus/ secundum nostre ciuitatis iura ab antiquo conseruata adiudicari/ iure perpetuo possidendam/ ♦ In cuius rei testimo- nium sigillum nostre ciuitatis presentibus duximus apponendum/ ♦ Datum anno domini mo ccco quinquagesimo secundo/ sabbato proximo post festum beati Nicholai episcopi et confessoris.
Rådmænd og borgere i Ribe, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Idet vi aflægger vidnesbyrd om sandheden, erklærer vi med dette brev for alle, såvel nulevende som fremtidige, at nærværende brevviser, den gode mand Anders Bondesen, rådmand hos os og vor medborger, på fire ting (efter hinanden) har lyst indløsning af et stenhus i Grønnegade imellem de stenhuse, som tilhører herr Jon Bonde, kannik i Ribe, og Kristine Gødesdatter, og bag i den gård, som Jon Bonde — salig ihukommelse — fordum beboede, tillige med den grund, den ligger på, og med udgang fra samme hus, på folkesproget kaldet 'gangsti', ned mod åen, hvilket den velbyrdige husfrue Ester, enke efter omtalte Jon, og hendes sønner havde pantsat ham på vort ting i Ribe, i form af forved for 22 mark lødigt sølv for tre år regnet fra påske, uden at det efter de tre års forløb er blevet indløst til den skyldige termin, og da det ikke blev indløst, bestemte vi, at samme hus med dets fornævnte tilliggender ifølge ret i vor stad, overholdt fra gammel tid, skal tildømmes nævnte Anders og hans sande arvinger, at besidde med rette evindelig. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort bysegl hænge under dette brev. Givet i det Herrens år 1352, lørdagen efter den hellige biskop og bekender Nikolaus' dag.