forrige næste

Wy Iohan van der gnade godes greue to Holsten vnde to Stormeren bekennet vnde betughet openbare in desseme breue vor al den ghenen de ene seen oder horen. dat koning Woldemar van Denemarken van der enen weghene vnde vnse vedderen Hinrik vnde Clawes van der anderen weghene weren to vns enes rechtes gheghan vmme al den schele de do twisschen en was vnde en wezen heft. ♦ Des scholden vns de koning vnde de greuen voreghenomet al ere schelinghe vnde claghe vnder eren ynghezeghelen bescreuen hebben ghegheuen vppe ene tyet. ♦ Des sanden vns de greuen voreghenomet ere claghe teghen den koning an eren beseghelden breuen to rechter tyet. vnde de koning voreghenomet en sende vns do sine claghe nicht vnde heft vns noch nene claghe gheantwordet/ ♦ Des hebben de greuen voreghenomet by vnsen eren vnde vnsen truwen vns so harde ghemanet dikke vor ghůden luden dat wy des nenen vordrach hebben enmochten wy enmosten vns des arbeydichliken beraden myt vnseme heren herthoghen Erike deme olden van Sassen vnde mit anderen ghůden luden wer wy den greuen gychtes plichtych weren to segghene zynt dat se vns ere claghe antwordet hadden to rechter tyet vnde de koning nicht/ ♦ Des vraghede vns de herthoghe voreghenomet ofte de koning de sone gycht ghewissenet hedde vnde wo. ♦ Do spreke wy aldus he hedde de sone ghewissenet myt heren vnde myt ghůden luden vnde myt sloten. ♦ Des wizede de herthoghe voreghenomet vns vnde andere ghůde lude dat an. wo de koning de sone ghewissenet hedde den greuen al so scholen de greuen de sone an den koning manen vnde an sine louere. ♦ Des vinde wy Iohan greue voreghenomet vnde spreken Hinrike vnde Claweze greuen voreghenomet dat vor eyn recht in dessen vnsen openen breuen wo de koning de sone den greuen ghewissenet heft also scholen de greuen de sone manen an den koning vnde an sine louere ♦ Vortmer vmme de sone de de koning vnde de greuen voreghenomet vorehadden dar de greuen deme koninghe Nuborch vp antwordeden to truwer hant dat spreke wy ym vor eyn recht wo de koning de sone ghewissenet heft also scholen de greuen de sone manen an den koning vnde an sine louere. ♦ Desse bref is ghegheuen vnde screuen to Pløne vnder vnseme ynghezeghele na godes bort dusent iar drehundert iar an deme tweundeuifteghesten iare des sonedaghes na sunte Lucien daghe der heylighen iuncvrowen.

32: cf. nr. 40-42.

Vi Johan, af Guds nåde greve af Holsten og af Stormarn, erkender og bevidner offentligt med dette brev for alle, som ser eller hører det, at kong Valdemar af Danmark på den ene side og vore fætre Henrik og Klaus på den anden side havde henskudt sig til os for at søge en retslig afgørelse af al den strid, som var og har været mellem dem. Fornævnte konge og grever skulde inden en frist overgive os en skrivelse, forsynet med deres segl, vedrørende al deres stridighed og klage. Derfor sendte de fornævnte grever os i rette tid deres klage mod kongen i deres beseglede brev, men fornævnte konge sendte os ikke sin klage dengang, og han har endnu ikke overgivet os nogen klage. Derfor har fornævnte grever ofte i gode mænds nærværelse så indtrængende påmindet os ved vor ære og på vor tro, at vi ikke kunne undlade møjsommeligt at måtte rådføre os derom med vor herre, hertug Erik den ældre af Sachsen og med andre gode mænd, om vi var forpligtede til at afsige kendelse for greverne, siden de i rette tid havde overgivet os deres klage og kongen ikke. Så spurgte fornævnte hertug os, om kongen på nogen måde havde garanteret forliget og hvordan. Dertil sagde vi følgende, at han havde garanteret forliget med herrer og med gode mænd og med slotte. Så belærte fornævnte hertug og andre gode mænd os om, at sådan som kongen havde garanteret forliget overfor greverne, således skulle greverne kræve forliget overholdt af kongen og hans medlovere. Thi kender og siger vi fornævnte grev Johan i dette vort åbne brev det for ret for fornævnte grever Henrik og Klaus, at sådan som kongen har garanteret forliget overfor greverne, således skal greverne kræve forliget overholdt af kongen og hans medlovere. Fremdeles, angående det forlig, som fornævnte konge og grever tidligere havde (indgået), ifølge hvilket greverne overgav kongen Nyborg i tro forvaring, afsiger vi som kendelse for dem, at således som kongen har garanteret forliget, således skal greverne kræve forliget overholdt af kongen og hans medlovere. Dette brev er givet og skrevet i Plön under vort segl år 1352 efter Guds fødsel søndagen efter den hellige jomfru St. Lucias dag.