Til vor elskede søn Bernard Bartholomei, kannik i Lund, hilsen og apostolisk velsignelse.

Det stemmer med fornuft og også med anstændighed, at det, der er opnået som en nåde fra den romerske paves side, føres ud i livet, selv om der på grund af hans påfølgende dødN ikke er blevet affattet brev herom. Da således det kanonikat og den præbende ved kirken i Lund, som vor ærværdige broder biskop Niels af Linköping sad inde med på tidspunktet for den forfremmelse til den da ledige kirke i Linköping, som vederfaredes ham af vor forgænger pave Clemens 6. — salig ihukommelse —, vidstes i kraft af hans forfremmelse og vielse, der på samme forgængers befaling skete ved det apostoliske sæde, at være blevet ledige ved dette sæde, og ingen da undtagen samme forgænger ved den lejlighed havde kunnet eller kunde træffe bestemmelse om dem, fordi samme forgænger længe før denne ledighed havde reserveret alle kanonikater og præbender og øvrige kirkelige beneficier, der da var ledige og i fremtiden vilde blive ledige ved nævnte sæde, til sin overdragelse og disposition og havde erklæret det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, ønskede samme vor forgænger at vise Dig, som var i Dit 11. leveår, en særlig nåde som følge af de rosværdige kendetegn, der ifølge troværdige mænds vidnesbyrd udmærker Dig i Din ungdom, og han overdrog Dig med apostolisk myndighed fornævnte kanonikat og præbende, der således var ledige, med fuld kanonisk ret og alle dets rettigheder og tilliggender — nemlig den 21. oktober i hans 11. pontifikatsårN — og gav Dig dem ligeledes ved provision, idet han, således som det også var, erklærede det ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom muligvis hidindtil havde forsøgt eller i fremtiden skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner i denne kirke i Lund, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed var anerkendte som kanniker i samme kirke i Lund eller arbejdede på at få anerkendelse, eller med hensyn til provisioner, de skulde opnå på kanonikater og præbender ved nævnte kirke i Lund, havde fået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne almindeligt brev af nævnte sæde eller dets legater, selv om man derved var skredet til forbud, reservation og afgørelse eller var gået frem på nogen som helst anden måde. Det var nemlig samme forgængers vilje, at Du med hensyn til opnåelse af nævnte kanonikat og præbende skulde foretrækkes for alle, men at der ikke derved måtte gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater, præbender og beneficier; (hans overdragelse gjaldt endvidere), uanset om vor ærværdige broder ærkebiskop (Peder) og vore elskede sønner i kapitlet i Lund eller hvilke som helst andre i fælles skab eller hver for sig havde fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke skulde være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skulde kunne tvinges dertil, og at kanonikater og præbender i samme kirke i Lund eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision med apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke var tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i nævnte forgængers brev, hvis et sådant var blevet affattet herom, virkningen af den nådesbevisning på nogen som helst måde kunde hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i samme brev skulde finde særlig omtale sted; (hans overdragelse gjaldt endvidere), hvis Du ikke havde været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde samme kirke i Lunds bestemmelser og sædvaner, når blot Du i Din fraværelse lod en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kom til denne kirke, gjorde det i egen person. Men for at Du ikke skal skuffes med hensyn til virkningen af den nådesbevisning, fordi denne vor forgængers brev om den nådesbevisning på grund af hans påfølgende død ikke blev affattet, er det vor vilje og erklærer vi med apostolisk myndighed, at den nådesbevisning i samme udstrækning skal have sin virkning fra nævnte dag, nemlig 21. oktober, som om af samme forgænger et brev som ovenfor omtalt var affattet under nævnte dato, og at dette brev skal være tilstrækkeligt til fuldstændigt at bevise fornævnte nådesbevisning, og at der ikke kræves støtte i andet bevis dertil. Intet menneske må bryde dette vort viljes- og bestemmelsesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 18. januar i vort første pontifikatsår.