¶ Witlich schal wesen dat ghedeghedinghet is. twischen vns coningh Woldemar van Denmarken. vnde al vnse helpere. van der enen weghene. vnde den eddelen heren greuen Hinrike vnde greuen Clawese. van Holtsten. vnde van Stormeren. vnde al eren helperen. van der anderen weghene. aldus also hir na gheschreuen steyt. en gansz stede sone ane genigherhande arghe list.
<1> ¶ To dem ersten male vmme ghreue Iohannes stucke. schal greue Hinrik. vns coningh Woldemar. van Denmarken. vnde greuen Iohanne to samende voren. eft he kan. vnde schal dar to helpen dat wy vns vorminnen. des besten dat he kan. ♦ Were dat. dat wy vns nicht en kunden vorminnen vnder vns suluen. so schal greue Hinrik des gansze macht hebben twischen vns. vmme breue vnde vmme alle stucke to vntschedende vns. ♦ Vnde dar mede schole wy coningh Woldemar ene gansze sone hebben mit greuen Iohanne de schal de ene deme anderen wissin.
<2> ¶ Vortmer vmme vns coningh Woldemar. vnde den herteghen van Sleswik. vnser schelinghe schal greue Hinrik macht hebben. in desse wys also hir na gheschreuen steyt. ♦ Also. is dat greue Hinrik vns vorminnen wil. so schal he vns vorminnen. dar wy beyde allike wol inne vorwaret sint ♦ Kunde he vns och nicht vorminnen. so schal he vns mit rechte vntscheden. vnde desser stucke schal greue Hinrik io gansze macht hebben. also alse hir in desseme stucke steyt. na vnser beyder anclaghe vnde antworde vnde so schole wy ene sone mit deme hertoghen hebben de schal de ene dem anderen wissen
<3> ¶ Vortmer schal. hertoghe Erik van Sassen de iwnghe ene gansze sone hebben like vns coningh Woldemar. de schal he den greuen wissin. vnde de ghreuen eme wedder.
<4> ¶ Vortmer schole wy coningh Woldemar van Denmarken. vnde iwncher Clawes van Wenden van Gusterowe gan vnser schelinghe. to Machorius Brusehafueren. wes he vns beseght an minnen eder an rechte. dar schole wy vns inne noghen laten. an beyden siden.
A:
<5> ¶ Vortmer so scholen. her Niclawes van deme Lembeke. vndesine brodere vnde al ere helpere. vnde benamen Eler Split. vnde Marquart Ratstorph. her Iohan Lembeke vnde sine brodere vnde al ere helpere her Bugghe marschalk Erik sin broder. vnde al ere helpere. vnde dar neghest de bischop van Rypen vnde al sine helpere. her Nickels Erikson van Ierpstorph. vnde her Ions Pawelson vnde al ere helpere. her Erlant Kalf. Ions Kalf. Anders Kalf. Erik Ywerson eruen. vnde Tyke Esson eruen. vnde al ere helpere. scholen bi erme gůde bliuen wor it in vnseme lande Secht. des coninghes. dar se recht to hebben. dat in aue gan is in desseme orleghe. ♦ Och scholen vnse denere des coninghes ere git wedder hebben van dessen. vnde van eren helperen. wor it in aue gan is in desseme orleghe dar se recht to hebben. in der suluen wys.
<6> ¶ Vortmer vmme de van Godendorph. de scholen de greuen vordeghedinghen also verne. also se. se to rechte vordeghedinghen moghen vmme Koldinghe. ♦ Vortmer so scholen. de greuen ener redelker minne mechti<c> wesen. dar wy also wol inne vorwaret sin. alse de van Godendorph. vnde de van Godendorpe also wol alse wy.
<7> ¶ Vortmer vmme Clawes Splite hebbe wy de coningh. eme wat bebreuet. louet. eder redet dat schole wy eme holden.
<8> ¶ Vortmer vmme de vanghene. de. de vanghen worden do wy de coningh vor deme. Arnsholme leghen. dat schole wy holden. also dat. de van dem Mekelenborgh ghevunden hadde
<9> ¶ Vortmer vmme de knechte. de de henghet worden der greuen deneren af. dar schole wy vnser ratgheuen dre to senden. de. de greuen darto kesen willen. vnde mit den. scholen. de greuen suluen dat ouer weghen. vnde duncht in des. dat wy. den. Stampen wandels plichtich sin dar vmme. dat schole wy na ereme vindende. van beyden siden. don. also se vindet. vnde dar mede schole wy ene gansze sone hebben mit den Stampen.
<10> ¶ Vortmer vmme de knechte de den greuen aue koppet worden. van Zappen. dar schole wy de coningh. den greuen enes wandels vmme helpen. also. efte dat vns. van der greuen denere were schen. vnde in der wys to komen were. vnde also wy dat. suluen nemen vnde gheuen wolden. vnde dar mede schal Zappe ene gansze sone hebben.
<11> ¶ Vortmer scholen al vnse denere. coningh Woldemars. de vt deme lande to Holtsten sint. in deme lande to Holtsten. eres gůdes bruken. dat se recht to hebben. vnde och scholen. och se de greuen vnde ere man. an vnser herschap. eres gůdes wedder brwken. dar se recht to hebben.
A:
<12> ¶ Vortmer scholen vns och den coningh. de ghreuen vntledeghen van der Hummersbotlen manende vmme de molen to Odeslo mit minnen eder mit rechte.
<13> ¶ Vortmer scholen se vns vntledeghen. vmme de maninghe der van Tralowe mit minnen eder mit rechte. vmme den schaden de in schen is in erme gůde sodder der sone to Wedele. vnde de kundeghet wart in deme lande to Holtsten. vnde se vpleten ere gůt vor den heren.
<14> ¶ Vortmer vmme iwncher Gherdes. vnde hern Benedictus van Aleuelde. schelinghe. de greue Hinrik to sic ghenomen heft. is dat greue Iohan iwncher Gherdes rede spreken wil de sin erfnamen is. so schal greue Hinrik dat vntscheden mit minnen eder mit rechte ♦ Were dat greue Iohan des nicht en wolde. to greuen Hinrik gan. so schal vns greue Hinrik vns dar vmme don. vmme sine breue de he vns dar vppe gheuen heft to Wedele also he van rechtes weghene vns plichtich is.
<15> ¶ Vortmer vmme de van Westense. dar schole wy de coningh twischen den greuen vnde in. en recht vmme spreken. also wy dat nemen vnde gheuen wolden na claghe vnde antworde an beyden siden. dat schal malk dem anderen don.
<16> ¶ Vnde vmme Detleue Crummessen eruennamen gůt. den scholen de greuen don wes se nicht ghe dan hebben. also de olden sones breue spreken de to Wedele gheuen worden.
<17> ¶ Hiir mede schole wy coningh Woldemar vnde vnse denere vnde helpere. mit den vor nomden greuen vnde al eren deneren vnde al eren helperen ene gansze stede vruntlike sone hebben. sunder genigherhande arghe list. ♦ Vnde vmme de vanghene schal it stan. an beyden siden. alse it vnser beyder deghedinghes lude. beseghelt hebben. ♦ Vnde och scholen al vnse olden breue. an beyden siden vntobroken bliuen vnde vnvorsumet / ane vmme den afslach vmme Phyne. dar wy in nige breue vppe gheuen hebben.
<18> ¶ Vortmer wat binnen der heren vrede schen is. des scholen de heren ouer en dreghen vnder sic wo man dat wedder don schal. ♦ Vortmer vmme erer beyder man wilker en dem anderen velicheyt louet eder sproken heft. dar schal de ene dem anderen vmme don minne eder recht.
Dit sint de deghdinghes lude des coninghs. her Bendictus van Aleuelde her Pallye Ionsson vnde Machorius Brusehafre vnde dit der greuen. Ludeke Schinkel Kwne Ludeke Schinkel Bredehals vnde Hinrik Glusink Pywesbergh. de beseghelt hebben desse deghedinghe van der heren weghene an beyden siden. bi Winnigha. na godes bort dusent iar dre hundert iar in deme dre vnde veftichsten iare. des neghesten daghes na sunte Iacobes daghe.
B:
♦ Vnde dat wy desse stucke. gansze. vnde vntobroken holden. so hebbe wy vnse yngheseghel to ener betughinghe al desser dingh hength laten vor dessen bref. de ghegheuen is vnde gheschreuen bi Winnigh aa. na godes bort dusent iar dre hwndert iar. in deme dre vnde vefteghisten iare. des neghesten daghes na sunte Iacobes daghe des hilghen apostoles
17 vnde van Stormeren] mgl. A.
eren helperen] ere helpere A.
18-19 en indtil list] tilf. i A m. B's hd. (jf. ovf.).
1-2 wy indtil wissen] tilf. i A m. B.s hd.
1-2 vordeghedingen] på rasur B.
3 mechti<c>] mechtit A og B.
20 vnde (3)] mgl. A.
23 bruken] brukes B.
28 ghreuen] r o. lin. A.
2 vntledeghen] de o. lin. A.
20 vns] senere tilf. ved linieslutning m. samme hd. A.
5 vnse] o. lin. A.
Det skal være vitterligt, at der mellem os, kong Valdemar af Danmark, og alle vore hjælpere på den ene side og de ædle herrer, grev Henrik og grev Klaus af Holsten og Stormarn, og alle deres hjælpere på den anden side er afsluttet en fuldgyldig sone, således som herefter skrevet står, uden nogen art af svig. <1> For det første angående grev Johans artikler skal grev Henrik føre os, kong Valdemar af Danmark, og grev Johan sammen, hvis han kan, og han skal, så godt han formår, hjælpe til, at vi forliger os. Hvis vi ikke kan forlige os indbyrdes, så skal grev Henrik have fuldmagt til at afgøre tvistemålet mellem os angående breve og alle andre stridspunkter. Og dermed skal vi kong Valdemar have en fuldkommen sone med grev Johan; den skal den ene garantere den anden. <2> Fremdeles angående uoverenstemmelser mellem os, kong Valdemar, og hertugen af Slesvig skal grev Henrik have bemyndigelse på den herefter skrevne måde: Hvis grev Henrik vil forlige os, så skal han forlige os således, at vore begges interesser er varetaget lige. Men hvis han ikke kan forlige os, så skal han træffe retslig afgørelse mellem os; og efter at vi begge har fremført vor klage og vort svar i disse sager, skal grev Henrik aldeles have fuldmagt, således som det står i denne artikel; og således skal vi have en fuldkommen sone med hertugen, som den ene skal garantere den anden. <3> Fremdeles skal hertug Erik af Sachsen den unge have en fuldkommen sone på samme måde som vi, kong Valdemar; den skal han garantere greverne og greverne til gengæld ham. <4> Fremdeles skal vi, kong Valdemar af Danmark, og junker Nicolaus af Venden i Güstrow overlade vort tvistemål til Machorius Brüsehavers afgørelse; hvad han forkynder for os ved mindeligt forlig eller ved retsafgørelse, skal vi på begge sider være tilfredse med.
A:
<5> Fremdeles skal herr Klaus v. d. Limbæk og hans brødre og alle deres hjælpere og særligt Eler Spliet og Markvard Rastorp, herr Henneke Limbæk og hans brødre og alle deres hjælpere, herr Bugge, marsk Erik, hans broder, og alle deres hjælpere, og dernæst bispen af Ribe og alle hans hjælpere, herr Niels Eriksen af Jerstrup og herr Jens Povlsen og alle deres hjælpere, herr Erland Kalv, Jens Kalv, Anders Kalv, Erik Iversens arvinger og Tyge Ejsens arvinger og alle deres hjælpere beholde deres gods, hvor det end ligger i vort, kongens land, for så vidt de har ret til det og det er gået tabt for dem i denne krig. Og på samme måde skal vore, kongens, mænd atter have deres gods tilbage fra disse personer og deres hjælpere, for så vidt det er gået tabt for dem i denne krig og de har ret dertil.
<6> Fremdeles angående Godendorperne: Deres rettigheder med hensyn til Kolding skal greverne forsvare, så langt som de kan forsvare dem med rette. Fremdeles skal greverne have myndighed til at træffe afgørelse om et redeligt forlig, hvor vi er sikret lige så godt som Godendorperne, og Godendorperne lige så godt som vi. <7> Fremdeles angående Klaus Spliet: Hvis vi, kongen, har givet ham brev på, aflagt løfte om eller tilsagt ham noget, skal vi holde det overfor ham. <8> Fremdeles skal vi angående de fanger, som blev taget, da vi, kongen, lå foran Arnsholm, overholde det som Meklenborgeren afsagde som kendelse. <9> Fremdeles angående de svende hos grevernes mænd, som blev hængt, derom skal vi sende tre af vore rådgivere, som greverne vil udvælge hertil, og med dem skal greverne personligt overveje sagen, og synes de, at vi skylder Stampeerne bod for det, skal vi gøre det efter begge parters kendelse, således som de finder frem til den, og dermed skal vi have en fuldkommen sone med Stampeerne. <10> Fremdeles angående dem af grevernes svende, som blev halshugget af Sappi, skal vi, kongen, hjælpe greverne til en bod, som om det var sket mod os af grevens mænd og på samme måde forelå for os og således som vi selv (i påkommende tilfælde) vilde give eller tage imod; og dermed skal Sappi have en fuldkommen sone. <11> Fremdeles skal alle vore, kong Valdemars, mænd, som stammer fra landet Holsten, have rådighed over deres retmæssige gods i landet Holsten, og til gengæld skal også greverne og deres mænd i vort rige have rådighed over deres retmæssige gods.
A:
<12> Fremdeles skal også greverne ved mindeligt forlig eller ved rets afgørelse frigøre os, kongen, fra Hummersbüttelernes påstande om ret til møllen i Oldesloe. <13> Fremdeles skal de ved mindeligt forlig eller ved retsafgørelse frigøre os for Tralowernes påstande om erstatning for den skade, som er forvoldt dem på deres gods siden den sone i Vejle, som blev forkyndt i landet Holsten, og (i henhold til hvilken) de oplod deres gods til herrerne. <14> Fremdeles angående uoverensstemmelsen mellem junker Gerhard og herr Benedikt v. Ahlefelt, som grev Henrik har påtaget sig at bilægge: Hvis grev Johan vil tale sin arving junker Gerhards sag, så skal grev Henrik afgøre den ved mindeligt forlig eller ved retsafgørelse. Hvis grev Johan ikke vil overlade dette til grev Henrik, så skal grev Henrik overfor os opfylde det, som han retmæssigt er os skyldig ifølge de breve, som han har givet os derpå i Vejle. <15> Fremdeles angående herrerne af Westensee da skal vi, kongen, afsige retskendelse mellem greverne og dem, således som vi selv ville tage og give den, efter klage og svar fra begge sider, og det skal enhver overholde overfor den anden. <16> Og angående Detlev Krummesses arvingers gods: Overfor dem skal greverne opfylde det, som de ikke har opfyldt i henhold til indholdet af de gamle sonebreve, som blev givet i Vejle. <17> Hermed skal vi, kong Valdemar, og vore mænd og hjælpere uden nogen art svig have en fuldkommen, varig og ven skabelig sone med de fornævnte grever og alle deres mænd og hjælpere. Og med hensyn til fangerne skal det forholde sig på begge sider, sådan som begge parters forhandlere har beseglet det. Og videre skal alle vore gamle breve forblive ubrudt fra begge sider og ukrænket bortset fra afslaget på Fyn, som vi har givet dem nyt brev på. <18> Fremdeles hvad der under freden er sket mellem herrerne, det skal herrerne indbyrdes komme overens om, hvorledes man skal yde erstatning herfor. Fremdeles med hensyn til begge parters mænd: Hvis een har lovet eller tilsagt en anden lejde og sikkerhed, skal han (i strid) herom være villig til at fyldestgøre den anden enten ved et mindeligt forlig eller efter retskendelse.
Dette er kongens forhandlere: herr Benedikt v. Ahlefeld, herr Palle Jonsen og Machorius Brüsehaver, og dette grevernes: Lydeke Skinkel Kune, Lydeke Skinkel Bredehals og Henrik Glüsing Pivesberg, som på begge sider har beseglet denne overenskomst på herrernes vegne ved Vindinge å i året 1353 efter Guds fødsel dagen efter St. Jakobs dag.
B:
Og for at vi skal holde disse punkter ukrænket, så har vi til et vidnesbyrd om alle disse aftaler ladet fæste vort segl ved dette brev, som er givet og skrevet ved Vindinge å i året 1353 efter Guds fødsel dagen efter den hellige apostel St. Jakobs dag.
Overenskomsten foreligger i to originaludfærdigelser, skrevet af to forskellige skrivere; i A er ordene i indledningsafsnittet: en gansz stede sone. ane genigherhande arghe list tilføjet med B's hånd, i B er den derimod skrevet i sammenhæng med teksten. Endvidere er de 5 første afsnit i A skrevet i eet træk, mens resten falder i tre afsnit, a) § 6, b) § 7-11 og c) § 12 og indtil slutningen. Ud for § 5 og § 12 er der i mrg. tegnet en pegende hånd og tilføjet N(ota). Da disse afsnit ikke findes i kongens brev, B, skal forholdet mellem A og B rimeligvis opfattes på den måde, at B repræsenterer, hvad kongen i første omgang har ment at kunne godkende; senere, cf. § 17 med nr. 45 og 46, er han øjensynligt blevet tvunget til at strække sig videre. Nedenfor er A og B's særtekst trykt i særskilte afsnit. For A drejer det sig om §§ 5 og 12-18. For B drejer det sig om beseglingsformlen i § 18.