© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
¶ Witlich schal wesen. dat ghedeghedinghet is vmme de vanghene in desse wys also hiir na gheschreuen steyt. ♦ <1> To dem erstem male dat al de vanghene scholen los wesen de deme coninghe van Denmarken. vnde den sinen. greue Hinrik vnde greue Clawes. vnde ere man. vnde ghesinne. aue vanghen hebben in desseme orleghe. ♦ Vnde dar mede scholen och los wesen. alle de. de de coningh vnde de sine. greuen Hinrike. vnde greuen. Clause. vnde eren mannen vnde ghesinne. aue vanghen hebben. wedder in der suluen wys. behaluen Ywan Sandbergh vnde Henneke Wildbergh. willen de los wesen so scholen se. Otte Wensinen. knechte Dwncker van deme Sedorph. vnde Lentzeken. ere schattinghe wedder gheuen.
¶ <2> Vortmer vmme des herthoghen vanghene. van Sleswik. is dat de herteghe. deme coninghe Vicken van der Osten wil los maken. siner venghense. so schal de coningh. Otte Riben los maken vnde och schal de coningh deme herteghen. los maken al sine vanghene. de. de vanghen sint in desser heren orleghe. de nicht en wissint hebben eder bereth. ♦ Dat sulue schal de hertoghe wedder don deme koninghe. vmme de. de em aue vanghen sint in desser suluen wys.
¶ <3> Vortmer vmme Nickels Erikson van Linden. schal it stan in desse wys. also dat he los schal wesen siner venghense. vnde dat gůt dat he hern Clauese van deme Lembeke set heft. vor twe hwndert lodeghe mark. dar schal her Clawes en inne vorwaren. ♦ Wan he dat gůt vor twe hwndert lodeghe mark. wil losen. so schal he it em to losende don. vnde dat ghelt schal Nickels. hern Clawese eder sinen erfnamen. bereden in Iwtlande. in ener stede. dar it in vnvntvereth is. ♦ Dit gůt mach losen. Nickels. van hern Clawese. wilke tit he wil. de wile her Clawes Kalfo heft. ♦ Men wan de coningh Kalfo loset. van her Niclawese. so schal Nickels dat vor nomde gůt. van her Niclawese. losen en iar dar na. ♦ Dede he des nicht so schal dat gůt vorstan wesen. also he vore teghen her Nicholawese wilkoret hadde vnde dar enteghene schal Strwue van Rantzowe los wesen. ♦ Vortmer schal her Offe Sthychson los wesen. vnde Ankerman teghen ene. ♦ Were och her Offe beschattet. der schattinghe schal her Niclawes en vntledeghen. ♦ Och schal Wilhelm los wesen. vnde Ions Rantzowe teghen ene. ♦ Vortmer schal. her Niclawes Lembeke. Peter Fredgherson. vnde Thruels Ghetstede los maken ♦ Vnde were dat her Niclawes vnde sine brodere. vnde er ghesinne genighe vanghene hadden van des coninghs vanghene eder van den sinen. de scholen los wesen. vnde heft de coningh eder de sine genighe vanghene. van her Niclawese. eder van den sinen. de scholen och wedder los wesen in der suluen wys. vnde sunderlken hadde Ions Kalf. genighe vanghene. he eder de sine van deme coninghe eder van den sinen. de scholen los wesen. vnde also scholen de sine van deme coninghe wedder los wesen in der suluen wys.
¶ <4> Vortmer her Iohan vnde her Luder Lembeke vnde ere helpere. hebben se deme coninghe eder den sinen genighe aue vanghen. de scholen los wesen. vnde heft de coningh eder de sine. in eder den eren wedder genighe aue vanghen de scholen och los wesen in der suluen wys. ♦ Och scholen. her Clawes Lembeke Kudi. her Nickels Erikson van Ierpstorph vnde her Ions Paulson vnde ere helpere dat holden mit eren vanghenen. also. alse her Niclawes van deme Lembeke van Kalfo. dat holt mit den sinen. vnde scholen an sinen deghedinghen wesen. ♦ Vortmer vmme Tuke Esson eruen. were dat. dat se dem coninghe eder den sinen genighe reyseghere. aue vanghen hadden. de scholen los wesen. ♦ Were dat. dat de coningh eder de sine. in eder den eren genighe reyseghere aue vanghen hadden wedder. de scholen och los wesen in der suluen wys. ♦ Och schal Vollerth Smekere los wesen.
¶ <5> Vortmer were dat de coningh vnde sine man eder denere. van hern Bugghen. vnde van sineme brodere hern Erike vnde van her Erlant Kalue eder van iummende de se vordeghedinghen willin vanghen hadden. de scholen los wesen. vnde och were dat her Bugghe vnde sin broder vnde her Erlant vor benomet. eder iummende den se vordeghedinghet vanghene hadde van deme coninghe eder van den sinen de he vordeghedinghen wil. de scholen wedder los wesen in der suluen wys. ♦ Were och. dat Ywer Lokken den her Bugghe vordeghedinghet. siner knechte genich beschattet were eder dinghet hadde. de beschattinghe eder dinghense. schal de coningh los maken. dat gheschen is sodder Hafrum wunnen wart ♦ Hadde och Ywer Lucke eder de sine. deme coningh eder den sinen genighe aue vanghen. de scholen los wesen in der suluen wys.
¶ <6> Vortmer vmme de. vanghene. de vppe Langhetinde vanghen worden. de scholen los wesen. wo se dat wulten. dat ghedeghedinghet was mit hern Bugghen. also. dat se hern Bugghen sine vanghene los maken. alse do ghedeghedinghet was. vnde se in ere haue ghelden. ♦ Were dat se des nicht en deden. so schal her Bugghe siner maninghe vnvorsumet wesen also vore.
¶ <7> Vortmer schal Luder Crummedich los wesen teghen Sten Duuenest. vnde Henneke Moller teghen Slaweken. vnde Hartuwich Meynerstorph teghen. hern Thwre Knuthson. knechte.
¶ <8> Vortmer vmme Iacob Withson sone. wil Mosse Ioonson de ene vanghen heft. in hern Bugghen sone wesen. so schal he en los laten. vnde nemen sine oreveyde. wil he des nicht don so en schal he in hern Bugghen sone nicht wesen\ ♦ <9> Vortmer is dar ghenich vanghen. in beyden siden. de hiir nomet eder vnghenomet is. de de nicht en wissint heft. de schal och los wesen\ ♦ Dit sint de deghdinghes lude des coninghs her Benedictus van Aleuelde her Palle Ionsson. vnde Machorius Brusehafre. vnde dit der greuen Ludeke Schinkel Kwne. Ludeke Schinkel Bredehals. vnde Hinrik Glusink Piwesbergh. de beseghelt hebben. desse deghdinghe van der heren weghene in beyden siden. ♦ Bi Winingha. na godes bort dusent iar dre hwndert iar in deme dre vnde veftichsten iare des neghesten daghes na sunte Iacobes daghe.
33 her Luder] her tilf. o. l. A.
10 Och schal Vollerth Smekere los wesen)] tilf. med samme blæk som slutningen
20-22 Hadde indtil wys samt
29 Vortmer og brevet ud] er skrevet med andet blæk.
Det skal være vitterligt, at der angående fangerne er truffet aftale på den måde, som herefter skrevet står. <1> For det første, at alle de fanger skal gives fri, som grev Henrik og grev Klaus og deres mænd og folk har taget fra kongen af Danmark og hans folk i denne krig. Og dermed skal på samme måde også alle de gives fri, som kongen og hans mænd har taget fra grev Henrik og grev Klaus og deres mænd og folk, undtagen Ivan Sandberg og Henneke Wildberch; hvis de vil være fri, så skal de give Otto Wensins svende Dunker v. d. Sedorf og Lentzeke deres løsepenge tilbage. <2> Fremdeles med hensyn til hertugen af Slesvigs fanger: Hvis hertugen af hensyn til kongen vil give Fikke v. d. Osten fri af hans fangenskab, så skal kongen give Otto Ribe fri, og kongen skal også af hensyn til hertugen give alle de fanger fri, som er taget fra denne i disse herrers krig og som ikke har stillet sikkerhed eller betalt. Til gengæld skal hertugen gøre det samme overfor kongen med hensyn til dem, som på samme måde er taget tilfange fra ham. <3> Fremdeles med hensyn til Niels Eriksen af Linde skal det bero på følgende måde: Han skal være fri for sit fangenskab; og det gods, som han har pantsat til herr Klaus v. Limbæk for to hundrede lødige mark, skal herr Klaus stå ham inde for. Når han vil indløse godset for to hundrede lødige mark, så skal han stille ham det til indløsning, og de penge skal Niels udrede til herr Klaus eller hans arvinger på et sted i Jylland, hvor det er sikkert for dem. Dette gods kan Niels indløse fra herr Klaus, til hvilken tid han vil, sålænge herr Klaus har Kalø. Men hvis kongen indløser Kalø fra herr Klaus, så skal Niels indløse det fornævnte gods fra herr Klaus et år derefter. Hvis han ikke gør det, så skal godset være forfaldet, sådan som han tidligere havde truffet aftale om med herr Klaus, og til gengæld skal Struve v. Rantzow være fri. Fremdeles skal herr Uffe Stigsen gives fri, og Ankerman udveksles mod ham. Og hvis der er fastsat en løsesum for herr Uffe, da skal herr Klaus fritage ham for den løsesum. Og Vilhelm skal gives fri, og Johan Rantzow udveksles mod ham. Fremdeles skal herr Klaus Limbæk give Peder Fredgersen og Troels Gedsted fri, og hvis herr Klaus og hans brødre og deres folk har fanger, der er taget fra kongen eller fra hans mænd, da skal de gives fri; og har kongen eller hans mænd taget fanger fra herr Klaus eller fra hans mænd, da skal de ligeledes gives fri på samme måde; og hvis i særdeleshed Jens Kalf, enten han selv eller hans mænd, har taget fanger fra kongen eller hans mænd, da skal de gives fri, og ligeledes skal hans mænd gives fri af kongen på samme måde. <4> Fremdeles, hvis herr Henneke og herr Lyder Limbæk og deres hjælpere har taget fanger fra kongen eller hans mænd, da skal de gives fri; og har på den anden side kongen eller hans mænd taget fanger fra dem eller deres mænd, da skal de også gives fri på samme måde. Endvidere skal herr Klaus Limbæk Kudi, herr Niels Eriksen af Jerstrup og herr Jens Povlsen og deres hjælpere overholde det samme med deres fanger, som herr Klaus v. d. Limbæk på Kalø overholder med sine, og de skal være indbefattet i hans forhandlinger. Fremdeles med hensyn til Tyge Ejsens arvinger: Hvis de har fanget hvervede ryttere fra kongen eller hans mænd, da skal de gives fri. Hvis på den anden side kongen eller hans mænd har fanget hvervede ryttere fra dem eller deres mænd, da skal de også gives fri på samme måde. Og Vollert Smekere skal også gives fri. <5> Fremdeles, hvis kongen og hans mænd eller tjenere har taget fanger fra herr Bugge og fra hans broder herr Erik og fra herr Erland Kalv eller fra nogen, som de vil føre forhandlinger for, da skal de gives fri, og ligeledes hvis fornævnte herr Bugge og hans broder og herr Erland eller nogen, som de fører forhandlinger for, har taget fanger fra kongen eller fra hans mænd, som han vil føre forhandlinger for, da skal de ligeledes gives fri på samme måde. Og hvis nogle svende, som tilhører Iver Lykke, hvem herr Bugge fører forhandlinger for, har fået fastsat løsepenge eller har tinget herom, da skal kongen give afkald på den ansættelse eller tingning, som er sket, siden Havrum blev vundet. Og hvis Iver Lykke eller hans mænd har taget fanger fra kongen eller hans mænd, da skal de gives fri på samme måde. <6> Fremdeles med hensyn til de fanger, der blev taget på Langtind, så skal de gives fri, såfremt de vil opfylde det, der blev forhandlet med herr Bugge, således at de giver herr Bugge hans tilfangetagne svende fri, sådan som det blev forhandlet dengang, og yder dem erstatning for deres ejendom. Hvis de ikke gør det, så skal herr Bugge som forud fortsat have ret til at mane om opfyldelse af sine retskrav. <7> Fremdeles skal Lyder Krummedige gives fri mod Sten Duvenest, og Henneke Moller mod Slaweke, og Hartvig Meinerstorp mod herr Ture Knudsens svende. <8> Fremdeles med hensyn til Jakob Vitesens sone: Hvis Mosse Jonsen, som har ham som fange, vil være med i herr Bugges sone, så skal han give ham fri, og tage mod hans orfejdeløfte; vil han ikke det, så skal han ikke være med i herr Bugges sone. < Fremdeles, findes der nogen tilfangetagen på en af siderne, som her er blevet nævnt eller ikke nævnt, og som ikke har stillet sikkerhed for sonen, skal han også gives fri. Dette er kongens forhandlere: herr Benedikt v. Ahlefeld, herr Palle Jonsen og Machorius Brüsehaver, og dette grevernes: Lydeke Skinkel Kune, Lydeke Skinkel Bredehals og Henrik Glüsing Piversberg, som på begge sider har beseglet denne overenskomst på herrernes vegne. Ved Vindinge å i året 1353 efter Guds fødsel dagen efter St. Jakobs dag.
Overenskomsten er skrevet af samme skriver, der har skrevet A-udfærdigelsen af nr. 44. Ligesom denne er den skrevet på et smalt, men langt stykke pergament og inddelt i afsnit, a) § 1-4, den sidste sætning i det afsnit (§ 4): Och schal Vollert Smekere los wesen er tilføjet med andet blæk, b) § 5-6, den sidste sætning i § 5: Hadde och Ywer Lucke indtil suluen wys er tilføjet som særligt afsnit efter § 6, men med henvisningstegn angivet at høre til § 5, og c) § 7 og brevet ud.