© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Omnibus presens scriptum cernentibus. Magnus dei gracia rex Swecie. Norwegie et Scanie\ salutem in domino sempiternam. ♦ Cum potissima sit ratio que pro religione facit. nos religiosos uiros dominos abbatem et conuentum monasterii Esrom Roskildensis dyocesis cum omnibus bonis suis ubicumque infra regna nostra et dominia constitutis ac familiis commorantibus in eisdem sub nostram pacem et protectionem regiam suscipimus specialiter defendendos. concedentes eisdem ex gracia speciali. quod omnes uillici. coloni et inquilini. ceterique eorum familiares tam de excessibus quadraginta marcharum quam iurium nostrorum inferiorum. ipsis et nulli alii de cetero respondere et satisfacere teneantur/ 4 Prohibemus igitur firmiter et districte. ne quis aduocatorum nostrorum uel officialium seu quisquam alius cuiuscumque condicionis aut status existat memoratos dominum abbatem uel conuentum. seu ipsorum procuratores. in bonis suis uel familiis antedictis contra tenorem presencium. quouismodo impediat uexet uel molestet. prout graciam nostram diligere uoluerint et fauorem ♦ Datum in castro nostro Hælsyngborgh. anno domini. m. ccco. l. tercio. dominica tercia aduentus eiusdem.
23 et] herefter et udraderet ord, hvorefter fortsættes med et i Aa.
Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Da den omsorg, som virker for klosterlivet, er af overordentlig betydning, tager vi de fromme mænd, de herrer abbeden og det menige konvent i Esrom kloster i Roskilde stift med alt deres gods overalt indenfor vort rige og herredømme og de på samme gods boende undergivne under vor fred og vort kongelige værn for særligt at beskytte dem, og vi tilstår de samme af særlig nåde, at alle deres bryder, landboer og gårdsæder og deres øvrige undergivne såvel i 40 markssager som i mindre sager, der tilkommer os, for fremtiden skal svare og fyldestgøre dem og ingen som helst anden. Derfor forbyder vi fast og bestemt, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen anden, af hvilken stilling eller stand han end måtte være, på nogen måde hindrer, forulemper eller besværer omtalte herr abbed eller menige konvent eller deres befuldmægtigede med hensyn til deres gods eller nævnte undergivne imod dette brevs ordlyd, såfremt de sætter pris på vor gunst og nåde. Givet på vort slot Helsingborg i det Herrens år 1353 den tredje søndag i advent.