© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis presentes litteras inspecturis. Magnus, dei gracia rex Suecie Noruegie. et Scanie salutem in domino sempiternam. ♦ Tenore presencium nouerint uniuersi. quod nos dilectorum nobis uillanorum in Malmøghe supplicacionibus inclinati. ipsorum utilitatibus libenter intendimus eisque consuetudines et statuta. quas et que dilecti nostri ciues Lundenses a nobis iam habere noscuntur. ex speciali affeccione. concedimus sub modis et condicionibus infrascriptis <1> In primis uidelicet quod cum aliquis consulum Malmøghensium qui nunc sunt aut eorum qui pro tempore fuerint. discesse rit. extunc residui consules. plenam habebunt de cetero facultatem. alium loco sui substituendi. in eorundem consorcium consulatus <2> Item quod iidem consules omnia officia mecanica scilicet pistorum. sutorum pellipariorum sartorum ac omnium reliquorum infra ciuitatem nostram predictam. libere debeant ordinare. <3> Item concedimus quod quicunque cuiuscunque condicionis aut status alicui infra. ciuitatem wlneraticam intulerit lesionem. ne peccantis presumpcio transeat impunita. nobis emendabit quadraginta marchas denariorum ciuitati similiter. necnon et leso. quadraginta marchas pari modo soluet nec eo minus sibi satisfaciat secundum wlneris qualitatem. <4> Item indulgemus eisdem quod nullus cuiuscunque condicionis existat. aliquem de ciuibus Malmøgensibus pro causa quacunque citare ualeat extra placitum ciuitatis. sed in et contra. eum agere tenebitur. in ipsorum placito ciuitatis. nec aliquis contra aliquem ciuitatensium eorundem. in <...> tam agens seu habens agere ius aut alloqucionem suam. alicui a se quomodolibet dare potest sub euitacione amissionis marcharum quadraginta. neque eciam aliquis ciuium contra ciuem suum pari modo agens alicui a se. extra ciuitatem. prosequcionem sui iuris. poterit erogare/ sub pena nuperius allegata. <5> Item omnes et singulos ciuitatenses predictos. tam pro seruiciis nobis debitis. quam pro quibuscunque aliis causis. ciuitatem tangentibus. in consistorio ciuitatis uel in eorum placito ciuili. et nusquam alibi responsuros uolumus comparere. <6> Ceterum quando debitum dictum midhsommarsgield. exoluetur. hoc ad tres septimanas. ante huiusmodi. solucionis diem. debet amodo promulgari. ut sufficienter incantati. omnes et singuli. tam de solucione pecunie eiusdem sibi prouideant quam de sterquiliniorum deportacione. poncium minus legalium. ac domorum pro ignis officiis deputatarum. sufficienti latrinarum. ac insuper quarumlibet aliarum domorum. seu illiertarum aut suspectarum amocione sollicitudinem habeant congruentem. ac aduertenciam diligentem. pro cuius debiti solucione. leuanda. duos de consulibus et totidem de ciuibus discretos. una cum aduocato nostro Malmøghe decernimus nominari. qui in testes sumantur omnium premissorum ♦ Predictos siquidem quatuor in primo et proximo placito ciuili. postea celebrando. utique uolumus comparere. qui ibidem in publico promulgabunt. qui cum solucione debiti supradicti restiterint aut aliquam de premissis causis. commiseri<n>t. quorum fidedigno testimonio. stabitur inconcusse. quod ullus alius legis sermo non obstabit ♦ Cum igitur aliquis incausatur. de ciuibus quod non soluit debitum supradictum ante loculi clausionem. nobis sex oras denariorum pene nomine. modis omnibus emendabit. quas in primo placito ciuili. una. cum principali debito. tenebitur erogare. ad quod faciendum. si difficilem. se reddiderit. pro primo anno tres marchas. nobis. pro secundo tantum pro tercio similiter irremissibiliter emendabit. in quarto uero anno bona sua huiusmodi. nobis cedant. <7> Ceterum quia minus sufficientes predicte ciuitatis nostre incole in furum occupacione. exigente eorum insufficiencia. causam suam prosequi multociens retrahuntur. ideo huiusmodi. difficultatibus. taliter duximus consulendum quod de quolibet contubernio. dicto matscap. unum denarium Scaniensem in festo pasche. et unum denarium in festo natalis domini. singulis annis pro furum detencione. usque ad primum placitum ciuile. a die quo deprehensus fuerit. ad usus nostros regios debeant exhibere. ♦ Si uero fur captus et placito presentatus. ab ipso placito reuenerit non dampnatus. extunc tota ciuitas nobis nouem marchas denariorum emendabit. <8> Item si et quando. aliquem cuiuscunque condicionis aut status super ciuitatem in causis que ipsam ciuitatem contingant litteras nostras regales amodo recipi contigerit. extunc ipsa ciuitas nobis pro uno iure regio et non ultra. satisfacere sit astricta. <9> Item cum et si aduocatus aliquis seu alius quiuis potens. assertiue temptauerit contra aliquem ciuium affirmans eum aliquam promissionem. seu obligacionem. sibi in placito alicuius prouincie. prestitisse. promissionem huiusmodi. seu alloqucionem omnino uiribus uacuamus. nisi cum eam in ciuili placito factam constat. <10> Item concedimus quod nullus hospes. Alemannus. Malmøgis. gracia negociacionis ueniens. cutes uel lardum nisi salsas. butirum uel pelles nisi integris decadibus. in preiudicium ciuium emere possit. quouis modo. nisi de ipsismet ciuibus sicut poterint conuenire. <11> Nec hospites predictos ad rura euagari permittimus pro aliquibus mercimoniis exercendis sub amissione rei empte. nec eo minus nobis in quadraginta marchis. denariorum et in totidem ciuitati. presumens in contrarium tenebitur emendare. <12> Quicunque insuper hospitum mercandi gracia Malmøghe remanserint hyemando. ipsos. omnes soluciones quas ciuitati interim imponi contingat una cum ciuibus pari modo uolumus exhibere. <13> Item si et quando aliquis pro homicidio wlnere seu quacunque alia lesione. uel delicto. incausatus infra ciuitatem fuerit deprehensus. talis pro se racionem fideiussoriam. tenetur ponere prout potest talis insuper primo per unam plateam. publicam. et secundo per aliam. est ducendus. qui si tunc pro se. non suffecerit sufficientem reddere caucionem. ipsum libere. ex licencia nostra regia. in ciuitatis custodia. duximus reseruandum donec pro facto huiusmodi legaliter defendetur uel dampnabitur pro delicto. ♦ Si quis autem alium per uim et uiolenciam ceperit inconuictum. huiusmodi capiens nobis quadraginta marchas denariorum soluat. ciuitati xl marchas. et totidem ipsi leso. <14> Item concedimus quod cum aliquis ex commisso quocunque. graui dampnatus fuerit in ipsorum placito ciuitatis extunc ipsi ciues talem pace priuare poterunt et punire in collo et manu secundum delicti qualitatem. <15> Item cum aliquem ciuium seu de ipsorum familiis aliquem interficere contigerit seu aliud adeo graue delictum committere. quod pace sua. priuari teneatur talis in placito suo ciuili. pacem suam amissam. et nusquam alibi tenebitur rehabere. <16> Item quicunque fame uel nomini alicuius spectabilis persone. uerbis maliciosis detraxherit per mandata consulum ex licencia nostra regia detractor huiusmodi. prout masculus fuerit ad discum tenebitur flagellari. si uero mulier. in signum offense. ipsam in portacione lapidum ad hoc specialiter deputatorum. censuimus onerandam. <17> Hanc eciam eisdem superaddimus graciam specialem. quod ciues nostri predicti. ab omni thelonei grauamine. nobis et iuri nostro regio debiti. ubicunque infra regna et dominia nostra totaliter duximus supportandos. <18> Item concedimus. quod quicunque ad consistorium uocatus fuerit. racione cuiusdam emendacionis que dicitur byærkærøræ. de pane. ceruisia et yuerstrykning et de aliis consimilibus. emendabit prima uice. tres oras. nobis et ciuitati. secundo et tercio accusatus pro qualibet uice similiter pro quarto uero uice tres marchas denariorum. ♦ Si autem quinta uice. inuentus fuerit temere sic presumens. extunc ipsum in amissione et priuacione officii sui talis ineuitabiliter duximus puniendum. et ad officium suum nullatenus iterum assumendum nisi hoc ex nostra et consulum ciuitatis obtinuerit gracia speciali. emende pecuniarie. seu solucionis interuentu nichilominus precedente. <19> Insuper uolumus. quod quicunque infra ciuitatem bona possederint una cum ciuibus. sicuti per consules de iure requisiti fuerint nobis de bonis suis tributa soluere teneantur. tam de mercimoniis quam. de bonis suis aliis quibuscunque. prout ammissionem. bonorum. de quibus tributa non dederint. euitare uoluerint. ac nobis quadraginta. marchas denariorum et totidem ciuitati. in emendam <n>oluerint erogare. ♦ Datum Helsingborgis anno domini mo cccol tercio in uigilia beati Thome apostoli.
13 in] herefter mgl. Malmø, eadem uilla el. lign. i A.
1 commiseri<n>t] commiserit A.
19 recipi] læs recipere.
18 detraxherit = detraxerit.
6 <n>oluerint] uoluerint A.
Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.
Alle skal med dette brev vide, at vi, idet vi bøjer os for vore elskede indvånere i Malmøs bønner, gerne tilgodeser deres tarv og af særlig velvilje tilstår dem de sædvaner og retsregler, som vore elskede borgere i Lund allerede vides at have fået af os, i den form og på de vilkår, som herefter følger, <1> nemlig for det første: at når nogen rådmand i Malmø, som nu eller til enhver tid findes der, afgår ved døden, skal de øvrige rådmænd i fremtiden have fuld myndighed til at indsætte en anden i hans sted. <2> Fremdeles skal samme rådmænd frit træffe bestemmelser vedrørende alle håndværk, nemlig bagernes, skomagernes, garvernes, skræddernes og alle øvrige. <3> Fremdeles tilstår vi, at hvem som helst, af hvad stand eller stilling han end er, der tilføjer nogen en sårskade inden for staden, skal, for at ikke synderens overgreb skal forblive ustraffet, bøde 40 mark penge til os, til staden lige så meget, samt til den skadelidte på samme måde, foruden at han derudover skal gøre denne fyldest efter sårets beskaffenhed. <4> Fremdeles tilstår vi samme, at ingen, af hvad stilling eller stand han end er, må stævne nogen Malmøborger til tinge uden for byen i nogen sag, men han skal indbringe og forfølge sin sag mod ham på deres byting; ej heller skal nogen, som således rejser eller kan rejse sag mod nogen borger i (Malmø), på nogen måde overlade sin ret og sin påtale til nogen anden, hvis han vil undgå tab på 40 marks bøde; og ligeledes kan ingen borger, som på samme måde rejser sag mod sin medborger, overdrage forfølgningen af sin ret til nogen uden for staden under nys anførte straf. <5> Fremdeles er det vor vilje, at fornævnte borgere, alle og enhver, skal møde på stadens rådhus eller på bytinget og ikke andetsteds, for at svare såvel for de tjenesteydelser, som tilkommer os, som for alle andre sager, der vedrører staden. <6> Når desuden den gæld, som kaldes 'midsommergæld', skal erlægges, skal dette herefter forkyndes tre uger inden forfaldsdagen, så at alle og enhver kan være tilstrækkeligt underrettede herom og såvel forskaffe sig penge til betaling heraf som drage passende omsorg for at give nøje agt på møddingers bortkørsel, på fjernelse af ulovlige broer, af huse, der er indrettet til værksteder med ild, på anbringelse af hysken i betimelig afstand og derudover på fjernelse af alle andre huse, ulovlige eller angribelige; til oppebørsel af denne gæld bestemmer vi, at to af rådmændene og det samme antal gode mænd af borgerne skal udpeges sammen med vor foged i Malmø, hvilke skal tages som vidner for alt det ovennævnte. Thi det er vor vilje, at de fire fornævnte under alle omstændigheder skal give møde på førstkommende og næste byting, som derefter bliver afholdt og der offentligt forkynde, hvem der resterer med betalingen af ovennævnte gæld eller har forbrudt sig med hensyn til noget af det andet; deres troværdige vidnesbyrd skal bestå uanfægtet, fordi intet andet lovudsagn kan fremsættes herimod. Hvis derfor nogen borger beskyldes for, at han ikke har betalt ovennævnte gæld før pengeskrinets lukning, skal han under alle omstændigheder bøde 6 øre penge til os, hvilke han skal erlægge på det første byting sammen med gældens hovedstol; hvis han gør vanskeligheder med betalingen heraf, skal han ueftergiveligt bøde os tre mark penge i første år, i andet år lige så meget, i det tredje på samme måde, men i det fjerde år skal den ejendom tilfalde os. <7> Endvidere fordi de mindre bemidlede af vor fornævnte stads indvånere ved tyves pågribelse ofte holdes tilbage fra at forfølge deres sag på grund af deres midlers utilstrækkelighed, har vi som følge heraf besluttet at råde bod på denne vanskelighed på den måde, at der af hvert fællesskab, som kaldes 'madskab', hvert år til påske skal udgives en penning skånsk og en penning til jul til vort kongelige brug, at anvende til tyvenes tilbageholdelse indtil førstkommende byting fra den dag, han blev pågrebet. Men hvis en fængslet og til tinge ført tyv kommer fra tinge udømt, så skal hele staden bøde os ni mark penge. <8> Fremdeles hvis og når nogen, af hvad stilling og stand han end er, herefter i sager, som vedrører staden, opnår vore kongebreve, så skal staden være forpligtet til at fyldestgøre os for een kongelig sagefaldsret og intet derudover. <9> Fremdeles når og hvis nogen foged eller nogen anden mægtig mand forsøger at angribe nogen borger med påstand om, at han har aflagt løfte til ham eller indgået på en forpligtelse over for ham på et eller andet herredsting, skal dette løfte eller denne tiltale aldeles være uden kraft, når det ikke er vitterligt, at dette løfte er sket på bytinget. <10> Fremdeles tilstår vi, at ingen tysk gæst, som kommer til Malmø i handelsøjemed, på nogen måde til skade for borgerne må købe huder og flæsk, som ikke er saltet, smør eller pelse, som ikke er bundtet tistykkevis, uden af netop samme borgere, således som de kan komme overens om. <11> Ej heller tillader vi fornævnte gæster at strejfe om på landet for handels skyld under straf af det købte; den, som drister sig til at handle herimod, skal derudover bøde 40 mark penge til os og lige så meget til staden. <12> Ydermere er det vor vilje, at enhver gæst, som for handelens skyld forbliver vinteren over i Malmø, skal sammen med borgerne på tilsvarende vis udrede alle de ydelser som i den tid måtte blive pålagt. <13> Fremdeles hvis og når nogen, som er beskyldt for manddrab, sår eller for nogen som helst anden legemskrænkelse eller forbrydelse, bliver pågrebet i staden, skal han stille borgen for sig, således som han kan; endvidere skal en sådan først føres ad een adelvej, og derefter ad en anden; kan han da ikke stille fyldestgørende borgen for sig, har vi bestemt, at han uhindret med kongelig tilladelse kan indsættes i stadens fængsel, indtil han lovligt forsvarer sig for den gerning eller bliver dømt for den brøde. Men hvis nogen med vold og magt griber en anden, som ikke er domfældt, skal han betale 40 mark penge til os, 40 mark til staden og lige så meget til den krænkede. <14> Fremdeles tilstår vi, at når nogen som følge af en grov handling bliver domfældt på deres byting, så kan borgerne berøve en sådan sin fred og straffe ham på hals og hånd i overensstemmelse med hans brødes beskaffenhed. <15> Fremdeles hvis det hænder, at nogen borger eller nogen af hans husstand begår manddrab eller en anden tilsvarende grov brøde, så han skal berøves sin fred, skal han være pligtig til at genvinde sin tabte fred på bytinget og intet andet sted. <16> Fremdeles hvis nogen med ondsindet tale angriber en agtværdig mands rygte og navn, skal en sådan bagvasker på rådmændenes befaling og med vor kongelige tilladelse hudstryges ved kagen, hvis det drejer sig om en mand; men hvis det er en kvinde, bestemmer vi, at hun som udtryk for krænkelsen skal bebyrdes med at bære sten, som særligt er bestemt hertil. <17> Vi tilføjer også den særlige nåde, at vore fornævnte borgere overalt indenfor vore riger og områder fuldstændigt skal være fri for al besværing med told, som tilkommer os og den kongelige beføjelse. <18> Fremdeles tilstår vi, at enhver, som bliver kaldt på rådhuset i anledning af den bøde, som kaldes 'birkøre', i forbindelse med brød, øl og 'yuerstrykning' og andet lignende, skal første gang bøde tre ører til os og staden; anklaget anden og tredje gang skal han hver gang bøde det samme, men fjerde gang 3 mark. Men hvis han femte gang bliver fundet forvovent at forse sig, bestemmer vi at en sådan ufravigeligt skal straffes med tab og berøvelse af erhverv, og han skal på ingen måde atter genoptage sit erhverv uden at have opnået vor og stadens rådmænds særlige nåde hertil, idet han dog i forvejen skal have erlagt bøde- og pengebeløbene. <19> Ydermere er det vor vilje, at enhver, som besidder gods i staden, sammen med borgerne skal betale skat til os af sit gods, således som borgerne med rette bliver afkrævet af rådmændene, såvel af købmandsgods som af alt andet, såfremt de ønsker at undgå tabet af det gods, hvoraf de ikke har ydet skat, og ikke ønsker at erlægge en bod på 40 mark penge til os og lige så meget til staden. Givet Helsingborg i det Herrens år 1353 dagen før apostelen St. Thomas' dag.