Waldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens Er cernentibus. salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi quod sub anno domini millesimo. ccco. l. quarto in uigilia pasche. in placito nostro iusticiario constitutus dominus Petrus Gøtessun miles. exhibitori presencium Nicholao Tuuæssun dicto Hwitebrod in uiginti marchis puri argenti in bona pecunia et datiua. ueraciter se teneri recognouit. pro quibus sibi uel suis heredibus omnia et singula bona sua in parochia Etesmark in Hwetbohereth sita mobilia et inmobilia cum singulis eorum pertinenciis dictis bonis adiacentibus humidis et siccis nullis exceptis inpignerauit sub sua propria ordinacione libere ordinanda. uidelicet proximo placito ipsius Hwetbohereth antedicti ante instans festum beati Michaelis inmediate subsequentis/ extunc ad octo annos ultra continuo sequentes per ipsum dominum Petrum uel heredes eius a prefato Nicholao Tuuæssun uel heredibus suis redimenda ♦ Que uero bona si predictis octo annis elapsis ut dictum est redempta non fuerint/ extunc idem Nicholaus uel eius heredes ipsa bona ut exnunc libere possidebit familiam instituendo et destituendo. ac redditus et seruicia ex eisdem percipiendo/ in sortem principalis pecunie minime computandos/ donec pretacto termino anno quocumque redimantur. condicione tali quod si dictus Nicholaus Tuuæssun dictis bonis aliqua edificia ea uidelicet que uillicis et colonis competunt interim inposuerit uel ipsa bona per halzfæ et halzkorn meliora fecerit prefatus dominus Petrus uel eius heredes ipsi Nicholao uel ipsius heredibus ad arbitrium quatuor amicorum eorum ex utraque parte nominandorum indempnitatem pro eisdem facere teneantur. tempore redempcionis eorundem. ♦ Insuper idem dominus Petrus ibidem asseruit et promisit quod si ipsa bona ulterius alienare uel scotare debetur pro equo precio et competenti. nullus alter ea bona ab ipso domino Petro. uel eius heredibus aliquo alienacionis tytulo obtinere deberet nisi Nicholaus Tuuæssun supradictus. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Arusie anno et die supradictis. teste N. Iønssun de Keldebec iusticiario nostro.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle skal vide, at i det Herrens år 1354 dagen før påske var herr Peder Gødesen, ridder, på vort retterting og erkendte i sandhed at skylde nærværende brevviser Niels Tuesen, kaldet Hvidebrød, 20 mark lødigt sølv i gode og gængse penge, for hvilke han pantsatte ham eller hans arvinger alt sit gods i Jetsmark sogn i Hvetbo herred, rørligt og urørligt, med alle de enkelte tilliggender, som hører til nævnte gods, vådt og tørt, uden nogen undtagelse, så at han frit kunde råde over det efter sin egen bestemmelse, at indløse på sidste ting i samme fornævnte Hvetbo herred før St. Mikkels dag otte år frem i tiden af samme herr Peder eller hans arvinger fra omtalte Niels Tuesen eller hans arvinger. Men hvis godset ikke bliver indløst, når de otte år er forløbet, sådan som det er sagt, så skal samme Niels eller hans arvinger frit besidde samme gods fra da af, som fra nu af, idet han kan indsætte og udsætte undergivne og modtage afgrøder og tjenester heraf uden at det på nogen måde afregnes i gældens hovedstol, indtil godset indløses til den fastsatte termin i et hvilket som helst år, på den betingelse, at hvis nævnte Niels Tuesen i mellentiden lader opføre nogen bygning på nævnte gods, til brug for bryder eller landboer, eller forbedrer samme gods med holdsfæ eller holdskorn, så skal omtalte herr Peder eller hans arvinger yde samme Niels eller hans arvinger skadesløsholdelse for samme efter skøn af fire venner, udnævnte på begge sider på tidspunktet for indløsningen af godset. Videre forsikrede og lovede samme herr Peder sammesteds, at hvis han yderligere skulde afhænde eller skøde samme gods for rimelig og passende betaling, så skulde ingen uden ovennævnte Niels Tuesen ved nogen form for afhændelse opnå dette gods af samme herr Peder eller hans arvinger. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Århus ovennævnte år og dag med Niels Jensen af Keldebæk, vor justitiar, som vidne.