Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at vi tager nærværende brevvisere, vore elskede bymænd i Stubbekøbing tillige med alt deres gods og undergivne under vor fred og beskyttelse for særligt at forsvare dem; og idet vi, som vi bør, vil vise dem en oprigtig kærlighed og en særlig gunst, tilstår vi bymændene med dette brev af den særlige nåde, som vi viser dem, <1> at alle, som sælger deres ejendele, gods og købmandsvarer til riddere, væbnere, vore mænd eller andre, hvilken stilling de end indtager, og giver disse eller nogen af dem en vis frist til betaling af købesummen for samme, og disse købere ikke betaler til den givne termin, og de senere forefindes inden for denne bys fredsmærker, på folkesproget kaldet byfred, må de ikke, når bymændene i fogdens eller hans udsendings nærværelse første, anden og tredje gang har nedlagt lovligt forbud eller foretaget beslaglæggelse, driste sig til at drage bort, før der er sket fuld betaling og tilbørlig fyldestgørelse; hvis de handler herimod, skal de, når de kommer fjerde gang, pågribes og anholdes og skal være forpligtet til at yde tre mark penge — for hvilke der skal gives een skilling grot, således som forholdene i vort rige nu kræverN — for hvert tidligere nedlagt forbud, og på samme måde tre mark til fornævnte bysamfunds tarv på grund af den utilbørlige bortdragen og opsætsigheden; og de skal ikke frigives, førend nævnte retsbøde aldeles er betalt. Enhver, der er anklaget og tilbageholdt, skal dog lige vel før sin frigivelse fuldt ud gøre fyldest over for sin anklager for den oprindelige sag eller fri sig på lovlig vis. <2> På grund af denne vor nåde — som vi forunder dem — skal alle overtrædere som angriber disse bymænd eller nogen af dem med hug inden for byens grænser, hvis disse angribere bliver grebet på fersk gerning under dette slagsmål og tilbageholdt, fyldestgøre i overensstemmelse med forseelsens omfang og art, og der skal ikke gives dem adgang til nogen renselse herfor ved at tilbyde lov for sigN. Men hvis de ved den lejlighed skulde undfly, skal de i fremtiden anholdes ved tilbagevenden, indtil de har gjort fyldest for det begåede eller har værget og renset sig for samme med tilbørlig lov på retmæssig måde. <3> Enhver, hvad enten de bor på land eller i by, uden for eller inden for byens grænser, som dræber eller sårer nogen af disse bymænd inden for byens grænser, skal være forpligtet til at betale den skadelidte 40 mark penge, lige så meget til os og lige så meget til byen. <4> Ydermere angående 40 marks bøder: Enhver, der fæster lov, skal enten være skyldig at værge sig med tre love, som på folkesproget kaldes tyltered, ved medlemmer af St. Knuds gilde og broderskab eller med ni love, kaldet tyltered, som skal tages alle vegne fra blandt borgerne, som dog skal være lovfaste mænd. <5> Ydermere skal enhver, der fæster lov, af hvilken art de end er, inden for byens grænser, fylde og yde samme lov inden for samme bygrænse. <6> Endvidere tilstår og tildeler vi nævnte bymænd og enhver af dem den særlige nåde, at de, hvor de end kommer hen inden for vort riges grænser, i kraft af dette brev skal være fri og i lige måde undtaget for al toldafgift af deres gods, som de fører med sig. <7> Ligeledes er det vor vilje, at de, eller nogen af dem, ikke skal tvinges til edsaflæggelse sammen med udpegede mænd, som kaldes "nævn", og heller ikke på nogen måde stævnes til andre ting end deres eget undtagen efter vor særlige befaling. <8> Fremdeles tilstår vi, at grænserne for byens fred skal gå til skellene Ore led mod øst, Sortebæk mod syd, PorrebroN mod vest, og til midtsunds mellem byen Stubbekøbing og øen Bogø norden for samme by. <9> Fremdeles hvis nogen sårer nogen, afhugger et lem, dræber, begår hærværk, vælter en vogn med hustru og løsøre, sænker et sejlklart skib med købmandsvarer eller begår andet lignende eller værre, skal han betale den krænkede to mark lødigt sølv og os lige så meget og byen lige så meget ud over, hvad der indeholdes i lovbøgerne. <10> Fremdeles overlader vi dem græsgange til deres kvæg tillige med tofter, skove og enge mellem fornævnte by og PribrødN syd for byen og mod vest til bækken, kaldet Skelbæk, hvorved vi ikke vil, at det skal være til noget afbræk for deres naboer; disse tofter, skove, enge og græsgange havde de i vore forfædres tid i fred og ro i 100 år og mere; dog skal det være uden skade for vore jorder og agre med alle deres tilliggender. <11> Fremdeles er det vor vilje, at gæster ikke må sælge eller købe på byens torv eller inden for sammes grænser til skade for rådmændene eller bymændene uden sammes tilladelse eller samtykke. <12> Fremdeles er det vor vilje og pålægger vi alle, der bor i byen Stubbekøbing, at de sammen med fornævnte bymænd, som hidtil udredte de nedennævnte ydelser, skal udrede og for fremtiden ikke unddrage sig nogen ydelse, der hører til vor kongelige ret, såvel pålagte men ikke betalte, som dem, der pålægges i fremtiden; ligeledes er det vor vilje, at det samme skal gøres af alle andre, der besidder gods eller jorder i nævnte by, således som det hensigtsmæssigt måtte blive udskrevet og pålagt dem af rådmændene sammesteds, på det tilføjede vilkår, at så meget som retmæssigt tilfalder vore svende, som bor i eller uden for nævnte by, at udrede af nævnte ydelser, så meget skal fradrages os i samme ydelser. Vi forbyder derfor bestemt ved vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, sammes officialer eller nogen anden, af hvad stand eller stilling han end måtte være, drister sig til at lægge hindringer i vejen for fornævnte bymænd eller nogen af deres undergivne i modstrid med den frihed og nåde, vi hermed skænker dem, såfremt han vil undgå vor kongelige gengældelse og vrede. Givet i Nykøbing på Falster i det Herrens år 1354 på selve de hellige apostle Filip og Jakobs dag i vor nærværelse under vort segl, der er hængt under dette brev til vidnesbyrd om det fornævnte.