Honorabilibus et discretis uiris amicis suis specialibus dominis. consulibus ciuitatis Lubicensis\ consules ciuitatis Lundensis in Scania benignum seruicium cum salute. ♦ Noueritis quod honorabilis dominus Henricus de Bocholte Lundensis ecclesie decanus totum et omne quicquid ipsum de domo quondam Hermanni de Cimezce/ auunculi sui sita in angulo platee canum cum descenditur ad dexteram iure pertinere potest/ Godscalco de Cimezcen presencium ostensori absenti tamquam presenti plene resignauit; coram nobis tamquam coram uobis. ut cum eo possit libere facere et dimittere quicquid uelit/ ♦ Consensitque nichilominus fratribus suis domino Laurencio de Bocholte canonico Slezwicensi et domino Gerardo de Bocholte consuli Gripeswoldensi ut similiter cum suo quod ipsis in sui sortem de dicta domo cedere potest uendendo et resignando facere et dimittere libere poterunt et alii similiter quorum interesse dinoscitur quicquid uolunt/ secundum uestre exigenciam iusticie ciuitatis ratum et gratum illud perpetuo habiturus. ♦ In cuius rei et facti testimonium nostre ciuitatis sigillum affigi iussimus ad presentes ♦ Datum et actum anno domini millesimo trescentesimo quinquagesimo quarto dominica qua cantatur officium Cantate/
Rådmændene i staden Lund i Skåne til de hæderværdige og gode mænd, deres særlige venner, de herrer rådmænd i staden Lübeck, velvillig tjeneste med hilsen.
I skal vide, at den hæderværdige herr Henrik Bokholt, dekan ved kirken i Lund, over for os som det var over for Eder fuldstændigt har givet afkald til fordel for Godskalk v. Siemz, nærværende brevviser — skønt fraværende som om han var nærværende — på alt, hvad der med rette kan tilkomme ham i hans onkel, afdøde Herman af Siemz' hus på hjørnet af Hundegade, når man går ned til højre, således at han frit kan gøre eller undlade at gøre med det, hvad han vil. Og han bifaldt desuden i forholdet til sine brødre herr Lars Bokholt, kannik i Slesvig, og Gerhard Bokholt, rådmand i Greifswald, at de for deres som han for sit vedkommende på samme måde frit kunde gøre eller undlade at gøre med hensyn til salg og afståelse af hvad der kan tilfalde dem som deres lod i nævnte hus; og på samme måde bifaldt han, at andre, hvem det vides at vedkomme, kunde gøre alt, hvad de vil, i overensstemmelse med Eders stadsret, idet han evindelig vil anerkende og godkende det. Til vidnesbyrd herom har vi befalet, at vor stads segl skal fæstes til dette brev. Givet og forhandlet i det Herrens år 1354 på den søndag, da man synger Cantate.