Til vor elskede søn Jens, søn af den afdøde ridder Stig, kannik i Lund, hilsen o. s. v.

Din velbyrdige herkomst, Dit sædelige liv, Din vandel og Din retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, får os med rette til at vise Dig nådig gavmildhed. Idet vi derfor under hensyntagen til Dine fornævnte fortjenester og desuden i betragtning af den bøn, som vor kære søn i Kristus Magnus, Sveriges og Norges berømmelige konge, ydmygt har rettet til os herom på Dine vegne, hans elskede klerk, ønsker at vise Dig særlig nåde og yderligere hædre Dig i kirken i Lund, i hvilken Du besidder et kanonikat og en præbende, som — således som Du forsikrer — kan beholdes sammen med enhver dignitet i denne kirke, reserverer vi til apostolisk overdragelse for Dig en dignitet, selv om den har sjælesorg, hvis en sådan for tiden er ledig i nævnte kirke, eller når den bliver ledig, som Du eller Din dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at Du eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til dens ledighed, beslutter at godtage, således at den efter denne godtagelse skal overdrages Dig med al ret og tilbehør. Vi forbyder strengt vor ærværdige broder, ærkebiskop (Peder), og vore elskede sønner, kapitlet ved kirken i Lund, eller den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af eller al anden rådighed over digniteterne i nævnte kirke i fælleskab eller hver for sig hører, at driste sig til også i tiden før denne godtagelse på nogen måde at træffe bestemmelse om denne dignitet, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at Du eller fornævnte befuldmægtigede ikke har villet god tage den. Vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed, med eller uden viden herom, skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset alle bestemmelser og sædvaner ved denne kirke i Lund, der strider herimod, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen af nævnte apostoliske sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision til digniteter i nævnte kirke, eller almindeligt brev om provision til andre kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du fremfor alle disse — dog med undtagelse af dem, der med vor myndighed har ventebrev på digniteter i nævnte kirke — skal have fortrinsret til at opnå en sådan dignitet, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre digniteter eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere) uanset om samme ærkebiskop og kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at disse digniteter i denne kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller hver for sig har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ifølge apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor reservation gælder endvidere), hvis Du ikke kommer til stede for som følge af denne dignitet at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirkes bestemmelser og sædvaner, når blot Du i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset) at Du som fornævnt vides at besidde et kanonikat og en præbende i nævnte kirke. Intet menneske må bryde dette vort reservations-, forbuds- og bestemmelsesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den al mægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Villeneuve i Avignon stift den 1. juli i vort andet pontifikatsår.