Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Det er vor vilje, at det med dette brev skal være klart for alle, at der mellem den stormægtige fyrste, vor svoger, den kære herre Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenbrug, herre til Stargard og Rostock, og hans børn og efterfølgere på den ene side og os, vore børn og efterfølgere på den anden efter hans og vore tro råders fuldmodne råd i ren og gensidig oprigtighed ved en mellem os afholdt forhandling er truffet følgende ordning. <1> For det første nemlig, at vi, vore børn og efterfølgere optager samme herr Albrecht, hans børn og efterfølgere blandt vore tro mænd og vasaller, og det er vor vilje, at der for den troskabsed, der er ydet os af denne herr Albrecht, og som skal ydes vore børn og efterfølgere af hans børn og efterfølgere, af vort skatkammer hvert år skal tillægges samme herr Albrecht, hans børn og efterfølgere 200 mark rent sølv eller 1000 mark penge, der er gængse i vort land Skåne, og som hvert år, som forudskikket, redebont og ufortøvet skal betales i Helsingborg, nemlig for det første år på førstkommende St. Hans dag og for de følgende år på St. Mortens dag. Derfor skal samme herr Albrecht, vor svoger, hans børn og efterfølgere i troskab tjene os, vore børn og efterfølgere og omhyggeligt sørge for vor, vore børns og efterfølgeres, vore rigers og landes ære, velfærd og tarv i broderlig oprigtighed og udsøgt troskab, overalt hvor de med deres ære i behold kan, såle des som en tro tjener er forpligtet til over for sin rette herre. Og vi, vore børn og efterfølgere skal omvendt med al den troskab, som en herre med sin ære i behold skal vise sin tro tjener — når vi af tvingende nød bliver anmodet derom — føre forhandlinger til fordel for denne herr Albrecht, hans børn og efterfølgere med hensyn til deres rettigheder. <2> Ydermere skal søstæderne, tilhørende samme herr Albrecht, hans børn og efterfølgere, og havnene i deres nabolag være tilgængelige og åbne for vore, vore børns, efterfølgeres, rigers og landes tro mænd, således at de — nemlig i tilfælde af, at vore nævnte tro mænd kommer til disse stæder eller til en af dem for at lette et tryk på os og dem, for eksempel for at hverve lejetropper til nytte for os, vore børn og efterfølgere, riger og lande og for at købe andre fornødenheder, leje skibe til disse og frit og uden nogens protest føre dem ud af nævnte havne, når det synes dem — uhindret og frit skal kunne udøve alt det fornævnte, og således, at de fornævnte og ligegyldigt hvilke andre af vore, vore børns og efterfølgeres tro mænd og sendemænd skal nyde og glæde sig over fuld sikkerhed og fred i fornævnte stæder og havne i forhold til alle, der ønsker at rette sig efter eller behage ham, hans børn og efterfølgere, når blot de ikke offentligt bliver dømt fredløse i samme (stæder og havne), medmindre — hvad Gud forbyde — det skulde ske, at vi, vore børn eller efterfølgere af en eller anden årsag begynder en krig mod hans fornævnte stæder eller lader dem undsige ved vort brev eller vore sendemænd. Men de (herr Albrecht og hans efterfølgere) skal, når de bliver anmodet derom, sørge for lejde for vore, vore børns eller efterfølgeres tro mænd, hvis de under udøvelse af fornævnte ærinde er fredløse i samme stæder. <3> Ydermere skal samme herr Albrecht, hans børn og efterfølgere tillade alle deres tro mænd i disse herrers områder uhindret — hvis de vil — at gøre krigstjeneste for os, vore børn og efterfølgere mod vor sold, når som helst vi anser det for nødvendigt. <4> Fremdeles er der tildelt os, vore børn og efterfølgere fuldmagt af samme herr Albrecht, hans børn og efterfølgere til at bringe alle uenigheder eller stridigheder, der er rejst eller måtte blive rejst mellem samme herr Albrecht, hans børn og efterfølgere og hvilken eller hvilke som helst andre, til afslutning ad rettens eller ad det venskabelige forligs vej. Og samme herr Albrecht, hans børn og efterfølgere skal have fuld myndighed til sammen med fire af vore råder, der skal udpeges af os — blandt hvilke (fem) det er vor vilje, at samme herr Albrecht skal være den ledende — i vort navn frit at afgøre alle uenigheder, stridigheder og uoverensstemmelser, der er opstået eller i fremtiden måtte opstå mellem os, vore børn og efterfølgere og hvilken eller hvilke som helst andre, ad ovenfor anførte veje eller ad en af dem. <5> Det er ligeledes vor vilje, at der evindeligt skal bestå en ubrydelig pagt og et ubrydeligt forbund, et fredens bånd og en samordnet og enig samdrægtighed mellem oftnævnte herr Albrecht, hans børn og efterfølgere og alle hans lande og højhedsområder på den ene side og os, vore børn og efterfølgere og alle vore riger og lande på den anden. <6> Men hvis det — hvad Gud forbyde — af en eller anden årsag sker, at der, hvad vi ikke antager, opstår en eller anden utilfredshed, uenighed eller et eller andet nag mellem samme herr Albrecht, hans børn og efterfølgere og os, vore børn og efterfølgere, da skal tre af hans og tre af vore råder, der skal udvælges hertil af ham og os, efter at have aflagt ed på Guds hellige evangelier om, at de ikke vil dømme efter tilbøjelighed, men efter billighed, have fuld myndighed til at rydde fornævnte uenigheder, uoverensstemmelser eller nag af vejen ad rettens eller ad det venskabelige forligs vej. Men hvis fornævnte seks råder, der forhandler om disse ting, ikke kan komme overens, skal de med enstemmigt samtykke udvælge sig en syvende, og når han har aflagt ed som ovenfor og hørt og afvejet samme sager, så skal den parts udsagn, hvortil han efter sin samvittighed slutter sig, have urokkelig og fast bestandighed, og det skal overholdes på begge sider af os, vore børn og efterfølgere, efter at vi har aflagt løfte herom på vor ære, idet den ovenfor omtalte fred, samdrægtighed og overenskomst skal forblive i kraft. <7> Fremdeles føjer vi til alt det fornævnte, at begge vore børn, når de kommer til deres lavalder og begynder at benytte segl, skal lade et lignende brev affatte og bestyrke ved at hænge deres segl under. Til urokkelig forvaring af alt dette har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet på vor borg Bohus i det Herrens år 1354 dagen før martyren St. Laurentius' dag.