Omnibus presens scriptum cernentibus Hinricus dei gracia comes Holzacie et Stormarie salutem in domino sempiternam. ♦ Notum facimus uniuersis quos nos ecclesiam sancte Trinitatis in Sleswik cum bonis suis in Norgøshereth in Lyungset mark uidelicet Østena in quibus residet quidam Laurencius Boysun sub nostra pace et proteccione speciali sussceperimus defendendam dimittentes eidem ecclesie dicta bona ab omni expedicionis grauamine inpeticione exactoria. inne. stuth. querst ceterisque solucionibus oneribus ac seruiciis ad ius nostrum spectantibus. excepta precaria nostra magna libera pariter et exempta. ac uolentes ut omnes in dictis bonis commorantes super excessibus trium marcarum nulli respondeant nisi ecclesie rectori supradicte. sed super excessibus quadraginta marcarum nobis* uenialiter emendabunt. ♦ Unde districte per graciam nostram prohibemus ne quis aduocatorum nostrorum seu officialium eorundem predictas libertates nostras et gracias dicte ecclesie a nobis concessas audeat infringere et auso aliquo contraire prout nostram uitare uoluerint ulcionem ♦ Datum anno domini mo. cccl. quarto in festo Cosme et Damiani martirum teste Gothskalco Hwitte. nostro iusticiario.
29 nobis, vistnok rettet fra nobiscum ved underprikning.
Henrik, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at vi har taget St. Trinitatis kirke i Slesvig med dens gods i Nørre Gøs herred i Løvenstedmark, nemlig i Østenå, på hvilket en vis Lars Bojsen bor, under vor fred og særlige beskyttelse for at forsvare den, idet vi erklærer samme kirkes nævnte gods for frit og undtaget at være for al ledingstynge, ombudsmandens krav, inne, stud, kværsæde og de øvrige ydelser, byrder og tjenester, der hører til vor ret, med undtagelse af vor store bede, og idet det er vor vilje, at alle, der bor på nævnte gods, ikke skal svare tremarksbøder til nogen anden end ovennævnte kirkes præst, men angående 40-marksbøderne skal de i nåde bøde os. Derfor forbyder vi strengt ved vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller sammes officialer drister sig til at bryde eller i nogen forvovenhed handle imod vore fornævnte friheder og nådesbevisninger, der er tilstået nævnte kirke af os, såfremt de ønsker at undgå vor hævn. Givet i det Herrens år 1354 på martyrerne Cosmas' og Damianus' dag med Godskalk Witte, vor justitiar, som vidne.