Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Genlyd af uvant buldren lød nylig for vore ører, nemlig at nogle indbyggere fra Lübecks fed på vort marked i Skanør grusomt havde dræbt vor foged Aleksander Jensen fra Törringe på Munkeholm nær Falsterbo — ikke tilskyndet ved, at han havde gjort sig fortjent dertil, men hvad vi beretter med smerte, optændt af en djævelsk ophidselse — og havde skjult ham i et ubeboet hus i nabolaget og der plyndret ham for de våben, som han var omgjordet med til sit personlige forsvar, hvorefter de uden medfølelse med hans omend afsjælede, så dog menneskelige legeme på umenneskelig vis brændte det. Men vor kongelige majestæt, der var rystet over denne alvorlige forstyrrelse af ordenen, vilde have forlangt en svar og passende straf for fornævnte forseelser, der var udført på så vild og lønlig en måde, hvis ikke den os medfødte mildhed ved retfærdighedens tilskyndelse havde tøjlet vore oprørte følelser. Eftersom fornævnte gerningsmænd til forbrydelsen, mens vi befandt os langt derfra, ved venskabeligt forlig ydede tilbørlig fyldestgørelse til vore elskede herrer Anders Nielsen, Herman v. Vitzen, riddere, og Didrik Vieregge og Jens Ebbesen med hensyn til de bøder, der skyldtes os i denne sag, stadfæster vi derfor, for at vi ikke på noget punkt skal synes at ophæve vore fornævnte tro mænds overenskomst, der — omend uden at vi er blevet spurgt til råds — er indgået med fornævnte og bekræftet, denne af kongelig velvilje, for at samfundetN kan skånes af os, og erklærer, at fornævnte stad Lübecks samfund og de daværende indbyggere på dens fed ikke i fremtiden på nogen måde skal være forpligtet til at yde os, vore arvinger eller efterfølgere anden fyldestgørelse. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1354 på apostlene St. Simon og St. Judas' dag.