Udtog efter Mekl. UB.:
Wi Lodewich die Romer, von gods gnaden marggrefe tů Brandenborch Wind tů Lusitz, des heiligen Romischen rikes ouerste kemerer, phallentzgrefe bie Ryne vnd hertoge in Beiern, bekennen vnd bethůgen openbar med dessen brife, dat wi gutleken vnd lifleken vns med den edelen mannen Clause vnd Bernhard, heren tů Werle, vnsen getriiwen lyuen ohemen, hebben vmme alle schelinge, die tůschen vns an beider sid sin gewesen, gentzleken berichtet in desser wise vnd voreynet: dat wi en behulppen scholen sin med lyue vnd med gude vnd med vnsen vesten ane allerleie argelist up allermenlik, one up die hochgebornen forsten, die koninge von Denemargken vnd von Sweden, beide von Meklenborch, den ertzbisschoff von Megdeborch, [den] marggrefen von Miszen, hertogen Barnam von Stetin, den olden hertogen von Lunenborch vnd den bisschoph von Camyn ♦ ..... ♦ Gegeuen tu der Kyritz, nach gods gebord drutteyn hundert iar darnach in dem viervndveftigestem iare, des nehesten sůndages nach sente Mertins dage.
Vi Ludvig Romeren, af Guds nåde markgreve af Brandenburg og Lausitz, det hellige romerske riges øverste kammermester, pfalzgreve ved Rhinen og hertug af Bajern, erkender og bevidner åbenbart med dette brev, at vi i mindelighed og kærlighed fuldt ud har forligt os med de ædle mænd Nicolaus og Bernhard, herrer til Werle, vore tro mænd og kære onkler, om alle tvistemål, som har været imellem os på begge sider, og har sluttet forbund med dem på følgende måde: at vi skal hjælpe dem uden al svig med liv og gods og med vore borge mod enhver, undtagen mod de højbårne fyrster kongerne af Danmark og Sverige, de to (hertuger) af Mecklenburg, ærkebiskoppen af Magdeburg, markgreven af Meissen, hertug Barnim af Stettin, den gamle hertug af Lüneburg og biskoppen af Kammin ..... Givet i Kyritz år 1354 efter Guds fødsel første søndag efter St. Mortens dag.