Tekst efter Aa:
Woldemarus, aff guds naade hertug i lutland, ynsker alle, szom dette neruerendis breff se, euig sallighedt aff gud. ♦ Det, som nogen tid handles, at det schall iche med tiden forglemis, da pleyer det at stadfestis med schrifftis vindisbyrdt. ♦ Der fore ville vi, at de, nu ere och komme schulle, mue vide, at vi vore elschelig borger i Rutkiøbing besønderlig aname vnder vor fred och beschermelsze. ♦ Och ville vi och tillade, at forne indbygere i Rutkiøbing mue frilig nyde och bruge ald den ret eller frihedt och seduane, szom de haffuer hafft i vore foreldris tidt, som i konning Woldemari tidt, Woldemari, hertug i Iutland, och Erici, szom vor hertug paa Langelandt i gamel tidt, vdi alle artichler. ♦ Och vide ochszaa forne indbyger deris fædrifft omkring kiøbsteden till deris fægang, lige szom de haffuer hafft i de szame herres och førsters tidt. ♦ Och strengeligen forbiude vi vnder vor naade, at ingen vlending aff andre land schal fordriste sig til at giøre fornee vor indbyger i forne Rutkiøbing nogen forprang eller wret met kiøb eller sall i dend handell, som denem tilhør, och at ingen schall heller fordriste sig till at foruende deris ret eller frihedt och seduane, szom denem aff uor naade er vndt och tilstedt. ♦ Der szom och nogen aff uore fogider eller lensmendt eller nogen andere fordrister sig till i en daarlig fordristelsze at forurette forne vor indbyger i Rutkiøbing paa disze sager emod vor forbiudelsze, da schall hand ingenlunde vndgaa vor heffn. ♦ Till ydermere windisbiurd hengendis vor indszegel neden dette vort obne breff. ♦ Datum Rutkiøbing anno 1355 femte dagen epter midfaste neruerendis Christen Sture, Peder Daa, Christen Tobesøn och flere throfaste mend.
19 ynsker] Ab1, Ab2, Ab3, ynsched Aa.
20 Det] Ab1, Ab2, Ab3, I det Aa.
22 och] Aa, eller Ab1, Ab1, Ab3.
24 vor] Ab], Ab2, Ab3, vort Aa.
24 ville] Ab1, Ab2, Ab3, vide Aa.
24 at] aff Ab3.
6-7 aff uore indtil nogen] mgl. Ab3.
8 vor (1)] mgl. Ab2.
11 Daa] Dan Ab1.
12 Tobesøn] Ab1, Tabeszen Aa.
27: cf. Dipl.Dan. 2. rk. III nr. 267 og IV nr. 198.
Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland, ønsker alle, som ser dette brev, evig salighed af Gud.
Det, som sker i tiden, plejer at blive stadfæstet med brevets vidnesbyrd, for at det ikke skal glemmes i tidens løb. Derfor er det vor vilje, at de nulevende og fremtidige skal vide, at vi særlig tager vore elskede borgere i Rudkøbing under vor fred og beskyttelse. Desuden vil vi også tillade, at fornævnte indbyggere i Rudkøbing frit må nyde og bruge al den ret eller frihed og sædvane, som de har haft i vore forfædres tid såvel som i kong Valdemars tid, i Valdemars tid, hertug af Jylland, og i Eriks, som fordum var hertug af Langeland, for så vidt angår alle artikler. Og fornævnte indbyggere skal også have ret til at drive deres kvæg til græsning omkring købstaden, således som de har haft det i de samme herrers og fyrsters tid. Og vi forbyder strengt under vor nådes fortabelse, at nogen udlænding fra andre lande skal driste sig til at gøre vore fornævnte indbyggere i fornævnte Rudkøbing nogen skade eller uret med køb eller salg i den handel, som hører dem til, og at nogen skal driste sig til at berøve dem deres ret eller frihed eller sædvane, som er forundt og givet dem af vor nåde. Hvis fremdeles nogen af vore fogeder eller officialer eller nogen anden drister sig til i dumdristig forvovenhed at fortrædige vore fornævnte indbyggere i Rudkøbing i disse anliggender mod vort påbud, da skal han ingenlunde undgå vor hævn. Til yderligere vidnesbyrd har vi hængt vort segl under dette vort åbne brev. Givet i Rudkøbing år 1355 torsdag efter midfaste i nærværelse af Kristian Sture, Peder Då, Kristian Tobesen og flere andre trofaste mænd.