Woldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex. uiris prouidis et honestis/ consulibus Sundensibus/ quidquid sibi promocionis/ et honoris nouerit cum salute/ ♦ Nouerit uestra prouida discrecio/ nos/ de dampnis et iniuriis; communi mercatori per piratas/ de quibus nobis scripsistis/ enormiter illatis; non modicum/ condolere/ sed propter diuersas causas. nobis et regno nostro/ incumbentes/ quibus ad presens occupati sumus dictos piratas. et malefactores. compescere. non ualemus/ ♦ Uolumus enim dominum Nicholaum de Lembeke. militem/ qui potestatem ex parte nostri habet faciendi et omittendi in uniuersis. Sellandiam celeriter destinare/ cui unum ydoneum/ de uestris/ qui posse uestrum habet cum eo placitandi. super huiusmodi nobis scripta. illuc si placuerit transmittatis/ scituri/ quod/ ea in quibus hii duo concordauerint/ ratum habeamus/ ♦ Datum Morsøø sub sigillo nostro legali. secreto non presente. octaua corporis Christi.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til de vise og hæderlige mænd, rådmændene i Stralsund, al mulig fremgang og ære med hilsen.
I skal vide, vise og hæderværdige mænd, at vi i ikke ringe grad føler os smerteligt berørt af de tab og krænkelser, som på forbryderisk vis er tilføjet hansekøbmanden af sørøvere, hvorom I har tilskrevet os; men på grund af forskellige sager, der hviler på os og vort rige, og af hvilke vi for tiden er optaget, formår vi ikke at tugte nævnte sørøvere og ugerningsmænd. Vi vil imidlertid snarest sende herr Klaus Limbæk, ridder, som på vore vegne i alle henseender har fuldmagt til at handle og undlade at handle, til Sjælland; derhen skal I, om I vil, sende en egnet mand fra Eders råd med fuldmagt fra Eder til at forhandle med ham angående det, I har tilskrevet os om, idet I skal vide, at vi godkender det, hvorom disse to bliver enige. Givet på Mors under vort lovsegl, idet vi ikke har vort sekret for hånden, på ottendedagen efter Kristi legemsfest.
Brevet foreslås i Hans. UB. I. I. dateret til 1355 under henvisning til kongens ophold i Jylland i årets første halvdel. En støtte for denne datering kunne haves i det forhold, at Klaus Limbæk af dokumenter ses at have ledsaget kongen i Jylland i 1355, cf. fx. nr. 240 og 242. Senere end 1355 kan det ikke være udstedt, da det benyttede rettertingssegl kun er i brug i årene 1343-55, cf. DKS. p. 5. Året kan dog også være 1344, da det kongelige retterting den 8. juni var i Alsted på Mors, cf. Dipl.Dan. 3. rk. II nr. 57, og da kongen den 24. juni udfærdiger kongebrev i Ålborg, ibid. nr. 62. En datering til 1344 forklarer vel også bedst, hvorfor Klaus Limbæk sendes til Sjælland. I 1355 vendte kongen nemlig ifølge sjællandske årbog, Annales Danici 179, selv tilbage til Sjælland omkr. St. Hans og havde kort efter forhandlinger med stralsundske udsendinge om helt andre problemer, cf. nr. 271, mens spørgsmålet om sørøverne var aktuelt for Stralsund i 1344, cf. Dipl.Dan. 3. rk. II nr. 50-51.