Rådmændene i staden Lübeck til den navnkundige og såre mægtige herre herr Magnus, Sveriges, Norges og Skånes velbyrdige konge, i al iver efter at være til behag med velvillige og hengivne tjenester.

I disse dage var Vieregge og Svend Djäkn, Eders udsendinge, en kort stund hos os med Eders akkreditiv; efter Eders befaling har de særligt forebragt os dette: at det i så henseende var Eders kongelige vilje, at vi skulde sende nogle fra vort råd til Eder personlig for at være hos Eder i Helsingborg nu førstkommende tirsdag om otte dage angående forskellige sager, hvilke Eders kongelige majestæt agtede at tale om og drøfte med os og de andre stæder. Derfor ønsker vi, at det skal være vitterligt for Eder, herre, at der i tiden forud skete det, at den berømmelige herre Valdemar, Danmarks konge, oversendte os sit brev, i hvilket han såre indtrængende bad os om, at vi skulde sende nogle af vore rådmænd til ham for at forhandle og træffe aftale om særlige forhold. Og dernæst, da stædernes rådsudsendinge sidst forgangne påskedagN var sammen i Rostock, kom Jens Smeger, nævnte herre konge af Danmarks svend og udsending, til dem, som på sin herre konges vegne med stor iver og indtrængende udbad sig, at dette skete. De nævnte udsendinge fra stæderne forhandlede indbyrdes om dette og billigede endrægtigt, at vi til ære for denne herre konge, eftersom han med så megen omhu og så indtrængende bad herom, gerne, når han i forvejen havde truffet afgørelse om et egnet sted og et passende tidspunkt for os, vilde sende vore rådsudsendinge til ham personlig, når blot han ved eget brev og også ved brev fra andre, som muligvis er vore modstandere i hans riges grænseområder eller indenfor hans rige, vilde stille os sikkerhed for, at vi vilde kunne ankomme og afrejse i sikkerhed på liv og gods; herom venter vi stadig på svar den dag i dag, idet vi forventer, at nævnte Jens Smeger kommer med et sådant brev fra den herre kongen af Danmark. Thi, hvis han således kommer, da vil vi sende vore udsendinge til ham, således som det er meddelt ham. Og eftersom dette skete, førend Eders fornævnte udsendinge kom til os, vil vi, fordi det blev meddelt ham i vort navn, ikke kunne leve med vor ære i behold, medmindre vi sender vore udsendinge til ham, hvis den herre konge af Danmark opfordrer os hertil; og eftersom det navnligt vilde være overordentligt tyngende for os i betragtning af den stadig så uheldsvangre og farlige tilstand i landene at sende dobbelte delegationer fra os over havet både til Eder, herre, og til denne herre konge af Danmark, har vi derfor ikke denne gang kunnet sende vore udsendinge til Eder; vi bønfalder Eder ydmygt om, at I, værdige og skønsomme konge, ikke vil anse dette for en ukær beslutning. Dog skal vore og de andre stæders udsendinge, hvis den herre konge af Danmark som fornævnt tilkalder os med sit brev og ved sin fornævnte udsending, ufortøvet, når de kommer derhen, sende en særlig udsending fra deres midte med brev over til Eder, herre, og fremføre, at hvis I vil have deres nærværelse, skal de gerne og velvilligt rejse videre til Eder, når I i forvejen har angivet et passende sted og tidspunkt hertil, hvis blot I, stormægtige konge, drager pålidelig omsorg for deres sikkerhed. Vi beder Eder også af hengivent sind om, at I, fromme konge, vil værdiges at vide og anse det aldeles for vist og på ingen måde tvivle herom, at vore udsendinge i denne sag, og hvis de rejser til den herre konge af Danmark, ikke på nogen måde skal være deltagere i noget, der vil være til Eders skade, men snarere skal de og vi, på enhver mulig måde vi kan og formår det, i fællesskab lægge vind på og virkningsfuldt fuldkommengøre Eders ros og hæder over for den herre kongen af Danmark, og overalt andetsteds over for fyrster og landenes herrer, hvor vi måtte komme, svarende til det vore udsendinge, som adskillige gange har været hos Eder, hyppigt har gjort, når de har forladt Eder, herre konge; vi beder Gud om, at han må bevare Eders person længe og højt op i årene i liv og sundhed. Givet under vort segl.