© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa2, suppleret efter Aa1.
W dei gratia Danorum Sclauorumque rex omnibus præsens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi, quod nos exhibitoribus præsentium, uillanis nostris in Vethel, omnes libertates et gratias, quas a patre nostro dilecto et cæteris nostris progenitoribus liberius habuisse dignoscuntur ab antiquo, uidelicet tam in aquis seu piscaturis quam in terra, necnon et ut a sua bierck ad instantiam cuiuscunque nisi per nos specialiter citari non tenentur, damus, concedimus et tenor<e> præsenti confirmamus. ♦ Unde per gratiam nostram districtius inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium seu quisquam alius dictos uillanos aut ipsorum aliquem contra tenorem præsentium audeat aliqualiter molestare, prout gratiam nostram diligere uoluerint inoffensam. ♦ Datum Horsens nostro sub sigillo anno domini milesimo cccl quinto die inuentionis sancti Stephani, teste N. Ioenssøn de Keldebeck, iustitiario nostro.
30 tenor<e>] tenori Aa1.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle skal vide, at vi giver, tilstår og med dette brevs ordlyd stadfæster alle de friheder og nådesbevisninger for nærværende brevvisere, vore bymænd i Vejle, som de fra gammel tid vides frit at have haft af vor elskede fader og vore øvrige forfædre, nemlig såvel til vands eller i fiskevande som til lands, og desuden, at de ikke skal stævnes uden for deres birk efter begæring fra nogen som helst, medmindre vi specielt stævner dem. Derfor forbyder vi strengt ved vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, sammes officialer eller nogen som helst anden på nogen måde skal vove at fortrædige nævnte bymænd eller nogen af dem i modstrid med ordlyden af dette brev, såfremt de vil bevare vor nåde ubeskåret. Givet i Horsens under vort segl i det Herrens år 1355 på dagen for fundet af den hellige Stefan, med Niels Jensen af Keldebæk, vor justitiar, som vidne.