Til vor ærværdige broder ærkebiskop (Johannes) af Reims og vore elskede sønner, hans stedfortræder i åndelige sager, og officialen i Reims og enhver af dem hilsen o. s. v.

Skønt den hellige kirkeret ved sin autoritet blandt andet pålægger alle ærkebiskopper og biskopper pligten til visitats, så at de kan husvale deres undergivne gejstlighed og menighed med Guds ord og revse, hvad der hos dem bør revses, rette det skæve og ændre, hvad der bør ændres, og, hvilket er forbeholdt dem, betjene dem, når de har det behov, med kirkens sakramenter, er en sådan visitatspligt, som vi med ubehag har erfaret, dog næsten overalt forlængst forstummet og forstummer, fordi nogle af ærkebiskopperne og biskopperne som følge af de onde dage og farefulde tider, der i kraft af de begåede synder tager til i styrke, er blevet tvunget og tvinges til mod deres vilje at være borte fra de dem betroede kirker for at kunne optræde til værn for dem eller for at generhverve deres rettigheder, mens andre, som har residens ved deres egne kirker, på grund af krige, som volder uro i deres egne stifter eller i nabostifterne, har været og stadigvæk er bange for at foretage rejser udenfor deres bispestæder, mens atter andre, som hæmmes af forskellige andre lovlige hindringer, som sådanne onde dage og tider avler, nødvendigvis bliver optaget af deres kirkers øvrige forhold. Idet vi med ængstelse betænker dette og er af den mening, at det er sømmeligt og passende, at nævnte ærkebiskopper og biskopper deler de byrder, som hviler på dem og som de ikke selv kan bære, med andre, såfremt de skal kunne udføre de befalinger, der stammer fra himmelen, og betror denne visitatspligt til gudfrygtige, handlekraftige mænd, som har ordet i deres magt og på frelsebringende måde kan udføre denne pligt, og idet vi efter vor apostoliske skyldighed, som pålægger os omsorg for kirkerne i almindelighed, ønsker, at Du, ærkebiskop, må kunne varetage Dine og Din kirkes andre hverv på en sådan måde, at de folk, der er betroet din omsorg, ikke lades uden åndelig føde, pålægger og befaler vi Eder, vise mænd, på det strengeste efter vore brødres samt de ærkebiskoppers, biskoppers og andre prælaters råd, som for tiden opholder sig ved pavestolen, at I ved een eller flere personer, nidkære for Gud og gudfrygtige, som af Dig, fornævnte ærkebiskop, eller ifald Du er fraværende fra Din stad og Dit stift, af Eder, vore sønner, vikar og official, eller den af Eder, som med apostolisk myndighed særligt udpeges hertil, straks efter modtagelsen af dette brev eller det umiddelbart påfølgende år, hvis Du, fornævnte ærkebiskop, måske har visiteret i år, visiterer de kirker og klostre og andre gejstlige stiftelser samt kapitler, kollegier, klostersamfund og deres medlemmer, verdslige og regelbundne, i Reims stad og stift, som ikke er eksimerede, og i hvilke der ifølge sædvane eller ret påhviler Dig, fornævnte ærkebiskop, pligt til at holde visitats — dog kun een gang om året — og revser, hvad der bør revses, ændrer, hvad der bør ændres, retter det skæve og omsorgsfuldt renser, hvad I finder trænger til rensningens lugekniv, samt udfører alt, som vides at høre til visitatspligten. Til bestridelse af denne visitats skal I af de således visiterede kirker, klostre, stiftelser, kapitler, kollegier, klostersamfund og omtalte personer i overensstemmelse med reglerne i den af vor forgænger pave Benedikt 12. — salig ihukommelse — herom udstedte forordningN oppebære det underhold i rede penge, der plejer at betales til den personligt visiterende biskop. Men for at denne visitats kan gennemføres uden længere forhaling, tilstår vi med dette brev samme personer fuldmagt til på een og samme dag at visitere een, to, tre eller flere kirker, klostre og stiftelser, kapitler, klostersamfund og kollegier og af hver enkelt af dem at oppebære det underhold, der som ovenfor nævnt plejer at udbetales til den i egen person visiterende ærkebiskop, uden at dog noget af det, som bør finde sted ved en sådan visitats må forsømmes, og uanset de forordninger, der er udstedt af Gregor 10.N — salig ihukommelse — af Innocens 4.N, af ovennævnte Benedikt og af hvilke som helst andre paver, vore forgængere, som strider herimod, og uanset privilegier og apostoliske bevillinger af enhver art, almindelige eller specielle, af hvilke og af hvis fulde ordlyd, ord for ord, der skulde have været særlig omtale i dette vort brev, og hvorved dets virkning kan forhindres eller på nogen måde forhales, fordi de ikke udtrykkeligt og fuldstændigt er optaget i vort brev, eller uanset om samme kapitler, kollegier, klostersamfund og personer eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig, har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke kan lægges under interdikt, suspenderes eller bandlyses ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud og ud trykkeligt og ord for ord omtaler den bevilling, idet I med udelukkelse af appel tvinger dem, der handler herimod, med kirkens straf. I skal vise Eder så tro, omhyggelige og tjenstivrige med hensyn til ovenstående, så at, som vi håber, Eders virksomhed kan bære rige frugter, og I selv foruden belønning i det evige og det apostoliske sædes nådige gunst kan udmærkes ved et rosværdigt rys berømmelse. Dog er det vor mening, at de, hvis midler, når de har afholdt andre hævdvundne udgifter, ikke er tilstrækkelige til fuld betaling af et sådant underhold, på ingen måde under påberåbelse af sådant påbud skal tvinges til at betale noget udover hvad de med bekvemmelighed kan efter det krav, der stilles til disse midler, og at de, som intet kan betale af nævnte underhold — om deres påståede uformuenhed overlader vi det til Eders samvittighed at skønne — på ingen måde skal tvinges til at betale noget. Givet ved Villeneuve i Avignon stift den 23. august i vort tredje pontifikatsår.

På samme måde .... til ærkebiskoppen af Lund og vore kære o. s. v.
til biskoppen af Roskilde og vore kære o. s. v.
til biskoppen af Odense og vore kære sønner o. s. v.
til biskoppen af Slesvig og vore kære sønner o. s. v.
til biskoppen af Ribe og vore kære sønner o. s. v.
til biskoppen af Reval og vore kære sønner o. s. v.
til biskoppen af Viborg og vore kære sønner o. s. v.
til biskoppen af Århus og vore kære sønner o. s. v.
til biskoppen af Børglum og vore kære o. s. v.