Til vor elskede søn, Gerhard vom Berge, kannik i Minden, hilsen og apostolisk velsignelse.

Din velbyrdige herkomst og Dine andre retskafne fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at omfatte Din person med særlig gunst og nåde. Da vi derfor tidligere ved vort brevN ved provision har ladet vor elskede søn Nicolaus Hut, kannik og provst ved kirken i Hildesheim, tildele det kanonikat, den præbende og det provsti ved nævnte kirke i Hildesheim, der da var ledige, og det blandt andet var vor vilje, at samme Nicolaus, så snart han i kraft af det brev blot var kommet i ukæret besiddelse af nævnte provsti, skulde give fuld afkald på ærkedegneembedet med sjælesorg i Bevensen i kirken i Verden, således som samme Nicolaus også af egen drift har tilbudt, men at han, når han ukæret havde opnået både fornævnte provsti og kanonikat og præbende, skulde give fuld afkald både på nævnte ærkedegneembede og kanonikat og præbende ved samme kirke i Verden, hvilke samme Nicolaus på det tidspunkt sad inde med, ligesom han stadig sidder inde med dem, og hvilke vi fra da af erklærede for ledige, hvorfor det må formodes, at nævnte kanonikat og præbende ved nævnte kirke i Verden og ærkedegneembedet i Bevensen om kort tid bliver ledige, og idet vi under hensyntagen til Dine fornævnte fortjenester og desuden i betragtning af den bøn, som vor kære søn i Kristus, Valdemar, Danmarks berømmelige konge, ydmygt har rettet til os herom på Dine vegne, hans elskede kapellan, ønsker at vise Dig særlig nåde, reserverer vi til apostolisk overdragelse Dig det fornævnte kanonikat og præbende ved kirken i Verden og fornævnte ærkedegneembede med fuld kanonisk ret og med alle deres rettigheder og tilbehør, når de på fornævnte eller enhver anden måde, undtagen ved samme Nicolaus' død, bliver ledige. Vi forbyder strengt vor ærværdige broder biskop (Daniel) og vore elskede sønner kapitlet i Verden og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen eller al anden rådighed over nævnte kanonikat, præbende og ærkedegneembede i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til på nogen måde at træffe bestemmelse om nævnte kanonikat og præbende og ærkedegneembede i modstrid med denne vor reservation. Vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner ved denne kirke i Verden, selvom de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendte som kanniker i samme kirke i Verden eller arbejder på at få anerkendelse, eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater, præbender, digniteter, personater, officier og andre kirkelige beneficier ved denne kirke i Verden, har fået særligt eller for de egne almindeligt brev af det apostoliske sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af fornævnte kanonikat og præbende ved kirken i Verden og ærkedegneembedet skal have fortrinsret frem for alle disse, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater, præbender, digniteter, personater, officier og beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om samme biskop og kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at kanonikater, præbender, digniteter og personater ved denne kirke og andre kirkelige beneficier, hvortil de i fælleskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision med apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydeligt omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor overdragelse gælder endvidere), hvis Du ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirke i Verdens bestemmelser og sædvaner, når blot Du i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset) at Du vides at besidde et kanonikat og en præbende ved kirken i Minden og ærkedegneembedet i Loh i samme kirke. Men så snart Du i kraft af dette brev har opnået ukæret besiddelse af nævnte ærkedegneembede i Bevensen, er det vor vilje, at Du fuldt ud — således som du også af egen drift har tilbudt — skal afstå nævnte ærkedegneembede i Loh, som vi fra da af erklærer for ledigt. Intet menneske må bryde dette vort reservations-, forbuds-, bestemmelses-, og viljesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Villeneuve i Avignon stift den 7. september i vort tredie pontifikatsår.