Til vor elskede søn, den velbyrdige mand Peder Larsen, ridder i Odense stift, hilsen o. s. v.

Vi imødekommer gerne agtværdige bønner fra ansøgere og giver vor nådige støtte til sådanne, der drejer sig om forøgelse af gudstjeneste og sjælenes frelse. Din ansøgning, som er forebragt os, indeholdt, at frugter, afgifter og oppebørsler af et kanonikat og en præbende ved kirken i Ribe, som Dine forældre vides at have doteret på fyldestgørende vis af deres godsbesiddelserN, på grund af overgreb i de krige, som i længere tid efter anstiftelse af tvedragtens fader har rådet i det land, i den grad er formindsket, at de er reduceret til næsten intet, og at Du optændt af from, hengiven nidkærhed agter påny af eget gods at foretage en fyldestgørende dotering til fornævnte kanonikat og præbende. Idet vi derfor bøjer os for Dine bønner, tilstår vi af særlig nåde Dig og Dine arvinger, at patronatsretten til nævnte kanonikat og præbende til evig tid skal forblive hos Dig og samme arvinger, efter at Du med retskraft har foretaget denne dotering. Intet menneske (— — —)N dette vort tilståelses- og viljesbrev eller (— — —)N. Givet i Villeneuve i Avignon stift den 7. september i vort tredie pontifikatsår.