Dette er den klage, som borgerne i Stralsund fører mod borgerne i KampenN. <1> For det første, at i det Herrens år 1352 kom tolv mænd fra Kampen på Skånemarkedet, og ved nattetid i dyb ro og under fuld fred sønderslog de to boder og forsøgte at plyndre nævnte borgeres ejendele; dem fordrev vore nævnte borgere let med hjælp af borgere fra Wismar. Men en efterfølgende nat kom nævnte borgere fra Kampen under høje råb med hærskare og i sluttet trop og angreb med væbnet hånd ved nattetid vore borgere, der lå der med meget gods og som regnede med fred, og plyndrede disse for alle deres ejendele til en værdi af 500 mark stralsundisk, dræbte sammesteds seks af dem, sårede tre og førte fire som fanger til den bod, der tilhørte Kampens foged; og han holdt dem fangen sammesteds til op på dagen, og at de blev først sluppet fri, efter at der var stillet sikkerhed af vor foged. For denne vold kunde de ikke opnå nogen ret hos deres voldsmænd med hensyn til alt det, der uretfærdigt var tilføjet dem af disse. <2> Da fremdeles vore nævnte borgere kom til Stralsund, fandt de tre af dem, der som nævnt begik vold imod dem, i Stralsund, og de sagsøgte dem efter lybsk ret som deres sande tyve og drabsmænd, idet de forlangte af os, at der skulde vederfares dem, hvad der var ret; da bønfaldt Thomas Tosleger, foged og magistratsmedlem i Kampen, der senere var ankommet, os indtrængende om, at de nævnte tre måtte overgives til kautionister. Det skete så på dennes anmodning, at de nævnte tre blev overgivet til kautionister indtil en fastsat termin, så at de til den termin skulde være i Stralsund og fuldt ud yde vore nævnte borgere, hvad der var i overensstemmelse med lybsk ret med hensyn til den uret, hån og vold, der var påført samme, og svare på alt, hvad der fremførtes imod dem; men hvis de ikke gjorde det, skulle de som fældede være forpligtet til at give vore borgere 400 mark stralsundiske penninge. Den termin undlod de under forsømmelse og ringeagt at overholde, selv om den meget ofte på deres indtrængende opfordring blev forlænget af os. Da man indså dette, har vore nævnte borgere gennem os i fuld overensstemmelse med lybsk ret rejst fordring på disse penge, som samme borgere fra Kampen havde fået fastsat ved voldgift, men som de havde undladt at betale, hos de nævnte kautionister, og hos dem og hos andre stræber de efter, at der skal vederfares dem retfærdighed. <3> Fremdeles klager vi rådmænd i Stralsund over, at nævnte borgere fra Kampen, skønt den venskabelige våbentilstand består, der var sluttet og aftalt af Herman v. Rode på den ene side og Johan Brun på den andenN, og senere forlænget af os efter anmodning af disse og af de herrer rådmænd i Lübeck, har bemægtiget sig gods tilhørende vore borgere, som i forventning om fred og sikkerhed kom til deres havn, og tiltaget sig besiddelsen af det altsammen, hvilket de stadig uretfærdigt tilbageholder til skade og tynge for vore borgere, nemligN 17 læster rug og 10 læster sild og meget andet mereN, for hvilket vi beder om og kræver, at der skal vederfares os retfærdighed.