forrige næste

Dilecto filio Iacobo Nicolai electo Lundensi salutem etcetera. ♦ Pastoralis officii debitum cui disponente domino presidemus expossit ut de uniuersis orbis ecclesiis quarum cura nobis iminet generalis et de illis presertim que uacationis exponuntur incommodis sollicite cogitemus ut illis preficiantur uiri prouidi in pastores qui eas in spiritualibus et temporalibus possint et sci[ant] salubriter gubernare. ♦ Dudum siquidem bone memorie Petro archiepiscopo Lundensi regimini Lundensis ecclesie presidente. nos cupientes eidem ecclesie cum eam uacare contingeret operacionis nostre ministerio utilem presidere personam prouisionem ipsius ecclesie ordinationi et dispositioni nostre ea uice duximus specialiter reseruandam decernendo extunc irritum et inane si secus super hiis a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari. ♦ Postmodum uero prefata ecclesia per ipsius Petri archiepiscopi obitum qui extra Romanam curiam debitum nature persoluit pastoris solacio destituta dilecti filii capitulum dicte ecclesie reseruationis et decreti predictorum ut asseritur ignari te canonicum eiusdem ecclesie in sacerdocio constitutum in Lundensem archiepiscopum licet de facto concorditer elegerunt tuque huiusmodi reseruationis et decreti similiter inscius eidem electioni prestitisti assensum. ♦ Et demum reseruatione et decreto predictis ad tuam deductis noticiam ad sedem apostolicam accedens proponi fecisti huiusmodi electionis negocium in consistorio coram nobis ♦ Nos igitur electionem ipsam utpote post et contra reseruationem predictam et decretum attemptat<a>m reputantes prout erat irritam et inanem et ad prouisionem ipsius Lundensis ecclesie de qua nullus preter nos hac uice se intromittere potest reseruatione et decreto obsistentibus supradictis paternis et solicitis studiis intendentes post deliberationem quam de preficiendo eidem ecclesie personam utilem et eciam fructuosam cum fratribus nostris habuimus diligentem demum ad te cui de litterarum scientia uite ac morum honestate spiritualium prouidencia et temporalium circumspectione aliisque uirtutum meritis apud nos laudabilia testimonia perhibentur direximus occulos nostre mentis ♦ Quibus omnibus necnon predictorum te eligencium unanimi uoluntate debita meditatione pensatis de persona tua ipsi Lundensi ecclesie de predictorum fratrum consilio auctoritate apostolica prouidemus teque illi preficimus in archiepiscopum et pastorem curam et administracionem ipsius ecclesie tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie commitendo. in illo qui dat gracias et largitur premia confidentes quod eadem ecclesia per tue circumspectionis industriam et prouidenciam circumspectam sub tuo felici regimine dextera tibi domini assistente propicia salubriter et prospere dirigetur. ♦ Iugum igitur domini tuis impositum humeris prompta deuotione suscipiens curam et administrationem predictas sic excercere studeas sollicite fideliter et prudenter quod ipsa ecclesia gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam tuque preter retribucionis eterne premium beniuolencie nostre graciam uberius consequi merearis\ ♦ Datum Auinione .iii. nonas octobris anno tercio.

4 expossit = exposcit.

5 iminet = imminet.

6 illis] herefter overstreget presertim Aa.

10 nostre] herefter overstreget presidio Aa.

24 predictam et decretum] et decretum predictam med omflytningstegn Aa.

24 attemptat<a>m] attemptatum Aa.

1 occulos = oculos.

6 commitendo = committendo.

Til vor elskede søn Jakob Nielsen, udvalgt ærkebiskop af Lund, hilsen o. s. v.

Den hyrdegerning, som vi efter Guds bestemmelse forestår, kræver, at vi med hensyn til alle jordens kirker, hvis almindelige omsorg påhviler os, og særlig med hensyn til dem, som udsættes for en ledigheds ubehageligheder, omsorgsfuldt har i tanke, hvorledes fremsynede mænd kan blive stillet i spidsen for dem som hyrder, der formår og evner på frelsebringende måde at styre dem i åndelige og timelige sager. Da vi i sin tid, medens ærkebiskop Peder af Lund — salig ihukommelse — forestod styret af kirken i Lund, ønskede, at en nyttig person ved vor indgriben skulde komme i spidsen for samme kirke, når den måtte blive ledig, besluttede vi ved den lejlighed særligt at reservere provisionen af denne kirke for vor rådighed og bestemmelse, idet vi erklærede det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen som helst myndighed med eller uden viden skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da fornævnte kirke senere ved denne ærkebiskop Peders død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, blev berøvet sin hyrdes trøst, valgte vore elskede sønner kapitlet ved nævnte kirke, der — som det påstås — var uvidende om fornævnte reservation og beslutning, enstemmigt, omend kun faktisk, Dig, kannik blandt præsteskabet ved samme kirke, til ærkebiskop af Lund, og Du, der på samme måde var uvidende om denne reservation og beslutning, gav Dit samtykke til samme valg. Og da fornævnte reservation og beslutning senere blev bragt til Din kundskab, begav Du Dig til det apostoliske sæde og lod denne valgsag forelægge for os i konsistoriet. Da vi altså anser dette valg, der jo var forsøgt foretaget efter og var i modstrid med fornævnte reservation og beslutning, for ugyldigt og magtesløst, således som det også var, og med faderlig og omsorgsfuld iver beskæftiger os med provisionen af denne kirke i Lund, som ingen uden os denne gang kan befatte sig med, idet ovennævnte reservation og beslutning stiller sig hindrende i vejen, har vi efter omhyggelig overvejelse, som vi har haft med vore brødre om at sætte en nyttig og ligeledes lykkebringende person i spidsen for samme kirke, endelig rettet vor opmærksomhed mod Dig, til hvis fordel der hos os er afgivet rosværdige vidnesbyrd om boglig viden, om god vandel, om fremsyn i åndelige anliggender og om omsigt i timelige og om andre dyder og fortjenester. Efter at vi med tilbørlig eftertanke har overvejet alt dette og desuden den enstemmige vilje hos dem, der som nævnt valgte Dig, overdrager vi med apostolisk myndighed på fornævnte brødres råd Dig personlig denne kirke i Lund ved provision og sætter Dig i spidsen for den som ærkebiskop og hyrde, idet vi helt og fuldt betror Dig omsorgen for og styret af denne kirke i åndelige og timelige anliggender, og idet vi med ham, som udøser nådesbevisninger og uddeler belønninger, stoler på, at samme kirke ved Din omsigtsfulde iver og fremsynede omsigt under Dit lykkelige styre vil blive styret på frelsebringende og heldig måde ved Herrens nådige bistand. Idet Du altså med redebon hengivenhed modtager Herrens åg, der er lagt på Dine skuldre, skal Du omsorgsfuldt, trofast og klogt stræbe efter at udøve fornævnte omsorg og styre således, at denne kirke må kunne glæde sig ved at være betroet en fremsynet styrer og en lykkebringende forvalter, og at Du foruden en evig gengældelses løn i rigt mål kan gøre Dig fortjent til vor velvillige nåde. Givet i Avignon den 5. oktober i vort tredie pontifikatsår.