Til vor elskede søn Bartholomæus Jensen, munk af franciskanerordenen, hilsen o. s. v.

Iver for troen tilskynder os til nådigt, så vidt vi kan med Gud, at imødekomme Dine ansøgninger, især dem, som angår Din sjæls frelse. I sin tid tilstod vor forgænger pave Clemens 6. — salig ihukommelse — Dig tilladelse til at træde ud af franciskanerordenen, i hvilken Du var munk, således som Du stadig er, og ind i cistercienserordenen, således som det fuldstændigt indeholdes i samme forgængers herom affattede brevN. Skønt Du nu, således som Din ansøgning, der for nylig er forebragt os, indeholder, endnu ikke i kraft af nævnte brev er trådt ind i nævnte cistercienserorden eller i noget kloster af denne cistercienserorden, dels på grund af denne cistercienserordens provincialstatutter, der, som det forsikres, strider herimod, dels også på grund af disse klostres fattigdom og ødelæggelse som følge af de krige, der brød ind over provinsen Dacia, hvor Du, som det forsikres, hører hjemme, har vore elskede sønner (Anders), prior, og kapitlet ved kirken i Odense af St. Benedikts orden, derN led under mangel på personer, som kunde tjene Gud i denne kirke, i betragtning af Dit faste forsæt og Din sjæls tilbøjelighed til fromt at forblive i denne kirke sammen med dem, efter at Du længe havde flakket om i denne verden og havde aflagt nævnte franciskaneres ordensdragt, hvorfor Du havde pådraget Dig bandlysningsdom, fra hvilken Du senere blev løst på lovformelig vis, ikke desto mindre over for Dig vist sig velvillige og rede til at optage Dig som deres og samme kirkes munk og broder, hvorfor man på Dine vegne og ydmygt har bønfaldet os om, at vi af apostolisk velvilje ville værdiges at drage omsorg for Dig og Dine forhold i denne henseende. Idet vi altså bøjer os for disse Dine bønner i denne sag, tilstår vi Dig af særlig nåde med apostolisk myndighed i kraft af dette brev, at Du kan træde over fra nævnte franciskanerorden til fornævnte kirke og sammesteds anlægge samme St. Benedikts ordensdragt og have stemme i denne kirkes kapitel, og vi tilstår den eller dem, under hvem optagelse af munke i samme kirke og tildeling af denne dragt hører, at de kan optage Dig sammesteds som munk i denne kirke og tildele Dig denne dragt, uanset alle privilegier, der er tilstået nævnte ordener, og ydermere uanset de apostoliske bestemmelser og forordninger og sædvaner i fornævnte kirke og ordener, der strider herimodN. Intet menneske (— — —)N dette vort tilståelsesbrev (— — —)N. Givet i Avignon den 9. december i vort tredie pontifikatsår.