Til vor ærværdige broder ærkebiskop Jakob af Lund.

Da Du, således som Du har fremstillet det i vor nærværelse, må påtage Dig svære udgifter for på nyttig måde at kunne bestride såvel Dine egne nødvendige omkostninger som Din Lundekirkes anliggender ved det apostoliske sæde, har Du ydmygt ansøgt os om, at vi vilde værdiges at give Dig tilladelse til at optage et lån på indtil tusind guldfloriner på nedenanførte måder og betingelser, uden hvilke Du ikke mener at kunne finde nogen, som vil yde Dig lån. Da vi nu såvel i disse som i andre forhold til fremme og varetagelse af Dine egne og denne kirkes sag har fuld tillid i Herren til Din omsigt og omhu, og da vi ikke vil, at Du skal lide nød på grund af, at Du ikke kan skaffe dækning af disse udgifter, eller at de fornævnte sager skal forblive uafsluttede, bøjer vi os for Din ansøgning og meddeler Dig, broder, med dette brev tilladelse til i Dit eget og Lundekirkens navn at optage et lån på indtil fornævnte sum af tusind guldfloriner og til at binde Dig selv og Dine efterfølgere som ærkebiskopper af Lund og fornævnte kirke og Dit eget og dens gods, rørligt og urørligt, nutidigt og fremtidigt, over for nævnte kreditorer i denne anledning indtil fornævnte beløb, idet enhver form for åger dog skal være udelukket; og (vi giver Dig endvidere tilladelse) til at give afkald på bestemmelsen om de to dagsrejser, som er udstedt på generalkoncilietN og på bestemmelsen udstedt af vor forgænger — salig ihukommelse — pave Bonifacius 8., i følge hvilken ingen kan stævnes for retten uden for sin stad eller sit stift undtagen i visse bestemte tilfælde og i dem ikke ud over een dagsrejse fra grænsen for sit stiftN, og på alle andre bestemmelser, der er udstedt herom af vore forgængere, de romerske paver; endvidere om genindsættelse i den tidligere retstilstandN, på alle breve og bevillinger, som er og i fremtiden måtte blive opnået af pavestolen, på al støtte i kanonisk og borgerlig retN, på de sædvanlige dommere og sædvanlige værneting, om der desangående skulde erhverves pavebreve i kreditorernes navn, samt på alle andre indsigelser, hvorved Du og Dine nævnte efterfølgere kan dække Eder overfor kreditorerne. Fremdeles vil vi og tilstår vi i overensstemmelse med hvad Du har ansøgt os om, at Du og Dine efterfølgere er pligtige til at betale kreditorerne disse penge af nævnte kirkes gods og til at godtgøre tab, udgifter og morarenterN, hvis samme penge ikke bliver betalt til den termin, der bliver fastsat herom med Dit og disse kreditorers samtykke, og at der ikke under påberåbelse af nogen kanonisk eller verdslig bestemmelse eller noget privilegium eller nogen bevilling fra det apostoliske sæde, hvorom der i vort brev skulde finde fuldstændig, udtrykkelig og ordret omtale sted, og hvorved Du og fornævnte efterfølgere yderligere kunde dække Eder, påhviler Dig nogen forpligtelse til at bevise over for kreditorerne, at nævnte pengesum vil blive anvendt til den nysnævnte kirkes gavn, men at alene en tilståelse af Dig, som skal optages i det dokument, som skal udfærdiges angående et lån af denne størrelse, uomstødeligt skal anses for tilstrækkeligt og fuldgyldigt bevis. Men for at ågerrenternes bundløse svælg ikke skal åbne sig i anledning af denne sag, er det vor hensigt og vilje, at Du, de nævnte efterfølgere og Din nævnte Lundekirke på ingen måde i kraft af dette brev ved nogen bedragerisk eller snedig list eller ved spidsfindig udlægning af ordlyden skal kunne forpligte Dit, deres eller dens gods til nogen ågerrente, idet vi med hensyn til forpligtelse til ågerrente, erklærer dette brev samt de erklæringer, kautioner, tilståelser eller løfter, som er foretaget i kraft af det eller dets bemyndigelse eller i forbindelse med det, for døde og magtesløse at være og uden noget som helst værd, medens de derimod, hvis intet i ovennævnte sag smager af ågerens fordærvelse, skal stå ved magt og ikke kunne anfægtes svigagtigt på nogen måde under påberåbelse af åger. Vi vil fremdeles, at nævnte kirke og dens gods ikke under påskud af denne vor tilladelse på nogen måde kan holdes forpligtet udover to år, at regne fra tidspunktet for denne forpligtelse, idet vi erklærer, at dette brev og virkningen af det derefter mister enhver gyldighed med hensyn til denne kirke og sammes gods. Givet o. s. v.