Til vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge.

Vor elskede søn Johannes Guilaberti, dekan ved kirken i Dorpat, det apostoliske sædes nuntius, har i en kærkommen indberetning fremhævet overfor os, at Du, der nærer udmærket hengivenhed og kærlighed til os og den romerske kirke, Din moder, har bistået samme nuntius, der varetager vore og denne kirkes ærinder, med gunstig beskyttelse og virkningsfuld hjælp og begunstigelse under varetagelsen af disse ærinder. Idet vi i den anledning sender Dig overmåde megen taksigelse og yder Dig velfortjent ros herfor, høje konge, beder vi Dig indtrængende om, at Du ved vor mellemkomst velvilligt lader fornævnte nuntius, der på vor befaling for nærværende atter vender tilbage til disse lande i medfør af disse ærinder, være Dig anbefalet og fortsat lader disse ærinder være beskyttet ved Din gunst og bistand. Thi idet vi formener, at vi på grund af de gunstbevisninger, Du allerede har ydet, og dem, som vi forudser, Du i fremtiden vil yde omtalte nuntius, er forpligtet til at yde Dig gengæld, lover vi Dig som en højtelsket søn apostoliske gunstbevisninger, idet vi agter at støtte Dine ønsker, så meget vi kan med Gud. Givet i Avignon den 25. februar i vort fjerde pontifikatsår.