W dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam. ♦ Noueritis quod nos uillanos in Æplætoftæ uolentes fauore prosequi speciali/ concedimus eis ut lege aliarum uillarum forensium et ciuitatum regni nostri utentes/ forum generaliter celebrent singulis diebus dominicis in loco consueto ipsis ad hoc in fundo nostro deputato. ♦ Adicimus eis eciam hanc graciam specialem/ ut ligna cremabilia de Vwith et lignis inutilibus et caducis habeant ibidem de silua nostra/ uolentes ut forta et fægang habeant ex omni parte libere prope uillam memoratam. ♦ Inhibemus igitur districte per graciam nostram ne quis aduocatorum nostrorum uel eorundem officialium/ seu quisquam alius/ ipsos uillanos super hac emunitatis gracia presumat aliquatenus molestare/ prout graciam nostram et ulcionem regiam duxerit euitandam. ♦ Datum Alæborgh sub sigillo nostro; anno domini/ millesimo. ccco. l. sexto die beati Olaui regis et martiris. teste Nicholao Iønssun de Keldebec iusticiario nostro.
18: cf. Dipl.Dan. 2. rk. V. nr. 144.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
I skal vide, at vi, idet vi ønsker at vise bymændene i Æbeltoft en særlig nåde, tilstår dem, at de må nyde den ret, som gælder i andre torvekøbinger og stæder i vort rige, og holde almindeligt torv hver søndag på den sædvanlige plads, som er anvist dem dertil på vor grund. Ligeledes tilføjer vi den særlige nåde, at de må have brændsel af Uved og affalds- og nedfaldstræ sammesteds fra vor skov, idet vi vil, at de skal have forte og fægang frit til alle sider nærved omtalte by. Vi forbyder derfor strengt under trusel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen som helst anden drister sig til på nogen måde at fortrædige disse bymænd i anledning af deres privilegiums nådesbevisning, dersom de vil undgå fortabelse af vor nåde og vor kongelige hævn. Givet i Aalborg under vort segl i det Herrens år 1356 på kongen og martyren St. Olavs dag med Niels Jensen af Keldebæk, vor justitiar, som vidne.
Perg.remmen er en rest af en senere sigillatorisk forbindelse mellem dette og brevene af 1301 21. januar (Dipl.Dan. 2. rk. V nr. 144) og 1317 25. august (Dipl.Dan. 2. rk. VII nr. 503), som har to seglsnit, skønt beseglet af de udstedende konger alene. De to kongebreve til Æbeltoft af 1443 23. maj (Rep. nr. 7330) og 1506 21. april (Rep. 2. rk. nr. 10598) oplyser, at forgængernes privilegier har været 'tilhængt' eller 'vedhængt' disse.