© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Mekl. UB. XXVA med varianter og arkivalske oplysninger efter Hanserec.:
Umne sodane schelinge, de de rad van dem Sunde unde ere borghere, de rad van Rozstok unde ere borghere, de rad van der Wismer unde ere borgere, af ene syd, unde de rad van Campen und ere borgere, af ander syd, hadden under sik, de dar schach uppe Schone na Godes bord xiiic iar im deme tweundevefteghestem iar, achte daghe vor sunte Micheles daghe, in deme iarmarkede to Schonøre, der si ghegan sin in beyden siden to uns ratmannen van Lubeke und Gripeswolde to entschedende in minne oft in rechte, wes wi darumbe spreken also, alse si uns ere openen brieve unde claghe unde antwarde under erem inghesegele darup ghegheven unde sant hebben: <1> To dem irsten male dat irste artikel, dat de van dem Sunde klaghen uppe de van Campen, alse umbe de twelf man, hebbe wi aldus entscheden: Over de hantdadeghen, de de van Campen den van dem Sunde in scrift gheven hebben, alse si secghen, scolen de van Campen richten mit vredelose unde anderem richte, dat darto hort, ift si sie nicht rede vredelos gheleghet hebben. ♦ Des ghelikes moghen de vorbenomeden dre stede si vorvolghen in ereme rechte na erer misdat. ♦ Were aver, dat de van Campen se nicht beschreven gheven hedden, so scolden si sie en noch in schrift gheven. ♦ Vortmer alle dat gud, dat den vorbenomeden misdederen tohorede unde hord, dat dar gheleghen is in dem ghebiede der van Campen, dat scal bliven de helfte der sulven misdedere negesten erven. ♦ De andere helfte scal man in dre delen. ♦ Dat dridden del scal bliven der stad, dat dridde del dem richte, dat dridde del demeienen, deme de schade schen is. ♦ Willen de van dem Sunde, de van Rozstok unde van der Wismer hir bovene iemende schuldeghen erer borghere der van Campen, den scolen de van Campen to rechte setten in erer stat vor ereme rade; unde worde dar iemend vorwunnen, so scolde id gan umme dat gud, alse hir vore sproken is. ♦ <2> Dat ander artikel umme de dre van Campen, de to dem Sunde ansproken worden vor mordere unde vor dieve, entschede wi aldus: Na dem male dat Thomas Thouslegher, de do voghet uppe Schone unde schepen to Campen was, darvore bat, dat si to borghe dan worden, uppe ene beschedene tyd si weder intobringhende, ere recht to stande ofte vierhunderd mark Sundes to betalende, oft si nicht innequemen, unde si nicht inghekomen sin, so sin sy der iiiic marc vorwunnen vorghenoment. ♦ <3> Dat dridde artikel alse umbe dat gud, dat de van Campen nemen den vamme Sunde, entschede wi aldus: Na dem male dat de van Campen alsodane gud nemen dor der iiiic mark willen, der sy hir vore vorwunnen sin, so scolen si dat gud betalen denienen, den dat tohord, twischen hir unde sunte Mertens daghe, also gud alse id do was, do id ghenomen ward, bi eren eeden. ♦ <4> Vortmer umbe den irsten artikel de wederklaghe der van Campen ieghen de van dem Sunde alse umme dre man, de nederslaghen worden, dar enn van dot blef, unde umbe dat andre, dat si erer borghere lx beruchteghet hebben vor reerovere unde schůdieve, unde umbe dat dridde, dat se secghen, dat liede up en ghedichtet sin, de hebbe wi aldus entschieden: Willen de van Campen iemende schuldeghen van dem Sunde umbe desser stucke welk, dat scolen si doen vor deme rade to deme Sunde, dar scholen de van dem Sunde en rechtes over pleghen. ♦ <5> Dat vierde artikel, dat de van Campen klaghen ieghen de van dem Sunde, de van Rozstok unde Wismer, also dat si klaghet hedden deme kønighe unde sinen vogheden mit brieven eder mit munde, dat entschede wi aldus: Na dem male dat ere borghere dot gheslaghen weren unde ere gud ghenomen was van den Camperen, dat des not was, dat si dat mosten klaghen deme kønighe van Sweden unde sinen vogheden, in des leyde unde vielecheyt si dar weren, so ne scolen si nene schult hebben in der klaghe. ♦ <6> Vortmer willen de van Campen iemende schuldeghen van den dren steden umbe schaden, wi dar gheschuldeghet werd, de scal dar lecghen luttek ofte vele, unde sweren darto, dat he en nichtes mer plichtich sy van des schaden weghen. ♦ Dat sulve scolen de van Campen den steden dren wedder doen, oft si si schuldeghen willen umbe schaden. ♦ <7> Vortmer de klaghe der van Rozstok ieghen de van Campen, alse dat en ere borgher unde een erer borgher knecht uppe der Camper vitten dot gheslaghen worden unde den sulven twehundert mark worden ghenomen, hebbe wi aldus entscheden: Dat devan Campen over de richten scolen unde richten sin gud, alse vore ghesproken is; unde umbe dat geld, dat dar nomen is den van Rozstok, wil iemend van Rozstok ieneghen borgher van Campen darumbe schuldeghen, dar scolen de van Campen eme rechtes over helpen. ♦ <8> Vortmer den irsten artikel der klaghe der van der Wismer ieghen de van Campen, alse dat de Campere twe erer borghere dot sloghen, alse si dat noghafteghen bewisen willen, entschede wi aldus: Moghen de van der Wismer de bewisinghe don vor dem rade van Campen, so scolen de van Campen en helpen, des en recht is na erem rechte. ♦ <9> Dat ander artikel, alse umme de twehundert mark, de eren borgheren worden nomen darsulves in nachtiden, entschede wi aldus: Wil iement van der Wismer der van Campen welk darumme sculdeghen, dar scole de van Campen en umbe doen vor ereme rade, des ere recht is. ♦ <10> Vortmer alle kleghere ute dessen vier steden vorbenomet, wen si klaghen willen, so scolen si vielich wesen af unde to in beyden siden vor alle deghene, de dor eren willen doen unde laten willen, sunder argheliste. ♦ Unde mit desser entschedinge scolen si ghesonet wesen unde vrunt bliven, wor si komen, to watere unde to lande, van dessen vorbenomeden saken, beholden doch eneme ieweleken siner klaghe, alse hir vor stet gheschreven. ♦ Ghegheven unde gheschreven to Lubeke na Christi bord xiiic iar in deme lvi. iare, des donredaghes na sunte Peters daghe, als em de bende untsprun ghen.
24 de de] B, de A.
1 ghegan] B, ghedan A.
8 si] B, mgl. A.
21 alse hir vore] B, alse vor A.
1-8 Vortmer umbe indtil over pleghen] tilf. på bagsiden i A, i teksten med henvisningstegn Quere in latere hunc articulum circa signum.
1 de] der Lüb. UB.
5 en] B, em A.
— de] 4, dat B.
8 saken B, sake A.
24: cf. nr. 236, 262, 266, 322 og 411.
(Brev) om den strid, som rådet i Stralsund og deres borgere, rådet i Rostock og deres borgere, rådet i Wismar og deres borgere på den ene side og rådet i Kampen og deres borgere på den anden side havde med hinanden, og som opstod i Skåne i det Herrens år 1352 otte dage før St. Mikkels dag på det årlige marked i Skanør, og hvorom de fra begge sider har henvendt sig til os, rådmænd i Lübeck og Greifswald, for at vi skal træffe en afgørelse ved mindeligt forlig eller efter retskendelse, og om hvad vi afsiger som kendelse i den sag efter de åbne breve, klage og gensvar, som de under deres segl har givet og tilsendt os derom. <1> For det første med hensyn til den første artikel, som borgerne i Stral sund anfører mod borgerne i Kampen, nemlig angående de tolv mænd, har vi truffet følgende afgørelse: Over de gerningsmænd, som borgerne i Kampen efter hvad de siger har givet borgerne i Stralsund en skriftlig fortegnelse over, skal borgerne i Kampen afsige fredløshedsdom og anden dom, som dertil hører, hvis de ikke allerede har gjort dem fredløse. Ligeså har de tre fornævnte byer ret til indenfor deres retsområde at forfølge sagen mod dem i overensstemmelse med deres misgerning. Men hvis borgerne i Kampen endnu ikke har opstillet en skriftlig fortegnelse, så skal de nu give dem en liste over dem. Fremdeles skal halvdelen af alt det gods, som tilhørte og tilhører de fornævnte misdædere, og som befinder sig i borgerne i Kampens område, tilfalde samme misdæderes nærmeste arvinger. Den anden halvdel skal man dele i tre. En trediedel skal tilfalde staden, en trediedel domstolen, en trediedel den skadelidte. Vil borgerne i Stralsund, Rostock eller Wismar herudover rejse anklage mod nogen borger i Kampen, skal de fra Kampen stille ham for rådsdomstolen i deres stad, og hvis vedkommende bliver fældet der, så skal der vederfares med godset, således som det er bestemt ovenfor. <2> Den anden artikel angående de tre fra Kampen, som i Stralsund blev anklaget som mordere og tyve, afgør vi således: Eftersom Thomas Tosleger, som dengang var foged i Skåne og domsmand i Kampen, bad om, at de måtte blive givet fri mod borgen for, at de atter vilde give møde til en fastsat termin for at stå til rette eller at betale 400 mark stralsundsk, hvis de ikke gav møde, og eftersom de ikke er mødt frem, så er de fradømt de fornævnte 400 mark. <3> Med hensyn til den tredie artikel angående det gods, som borgerne i Kampen fratog borgerne i Stralsund, træffer vi følgende afgørelse: Eftersom de fra Kampen tog dette gods på grund af de 400 mark, som de her foran er blevet fradømt, så skal de i tiden mellem nu og St. Mortens dag erstatte dem, hvem godset tilhører, dette til samme værd, som det under deres ed havde, da det blev taget. <4> Fremdeles angående den første artikel i modklagen fra borgerne i Kampen mod dem i Stralsund vedrørende tre mænd, der blev slået ned, hvoraf den ene døde, og angående den anden, at de har bagvasket 60 af deres borgere som røvere og skotyve, og angående den tredie, at de påstår, at der er digtet smædeviser om dem, herom har vi truffet følgende afgørelse: Hvis borgerne i Kampen vil beskylde nogen borger i Stralsund angående et af disse punkter, da skal det ske for rådet i Stralsund; der skal Stralsundborgerne holde rettergang i sagen efter deres begæring. <5> Den fjerde artikel, at borgerne i Kampen klager over borgerne fra Stralsund, Rostock og Wismar i anledning af, at de har ført klage over for kongen og hans fogeder, skriftligt eller mundtligt, derom træffer vi følgende afgørelse: Eftersom deres borgere var blevet dræbt og deres gods taget af borgerne i Kampen, så var det nødtvungent, at de måtte fremføre klagen for kongen af Sverige og hans fogeder, under hvis lejde og i hvis sikkerhed de befandt sig der; så de skal ikke have pådraget sig nogen skyld ved den klage. <6> Fremdeles hvis borgerne i Kampen vil rejse beskyldninger mod nogen fra de tre stæder angående forvoldt tab, så skal den, som bliver beskyldt, lægge lidt eller meget frem, og dertil sværge, at han ikke skylder dem mere på grund af det tab. Det samme skal de fra Kampen til gengæld gøre over for de tre stæder, hvis de vil beskylde dem for forvoldt tab. <7> Fremdeles med hensyn til den klage fra borgerne i Rostock mod borgerne i Kampen, at en af deres borgere og en af deres borgeres tjenere er blevet dræbt på borgerne fra Kampen fed, og at 200 mark er blevet frataget de samme, derom træffer vi følgende afgørelse: Borgerne i Kampen skal dømme i den (klage), og de skal dømme om hans gods, således som det er bestemt her foran. Og hvis nogen fra Rostock vil beskylde nogen borger fra Kampen angående de penge, som er frataget borgerne i Rostock, så skal borgerne i Kampen hjælpe ham til hans ret i den sag. <8> Fremdeles med hensyn til den første artikel i klagen fra borgerne i Wismar mod borgerne i Kampen, at de fra Kampen dræbte to af deres borgere, således som de vil føre tilstrækkeligt bevis for, træffer vi følgende afgørelse: Hvis borgerne i Wismar kan føre bevis for rådet i Kampen, så skal borgerne i Kampen hjælpe dem til deres ret efter deres lov. <9> Den anden artikel angående de 200 mark, som blev frataget deres borgere ved nattetid sammesteds, afgør vi således: Hvis nogen fra Wismar vil beskylde nogen fra Kampen desangående, skal borgerne i Kampen i den sag over for deres råd yde dem, hvad der er deres ret. <10> Fremdeles skal alle klagere fra disse fire fornævnte stæder, når de vil føre klage, uden svig være sikrede på hen- og tilbagevejen for begge parters vedkommende mod alle dem, som vil gøre eller undlade at gøre noget for deres skyld. Og med denne afgørelse skal de være udsonet med hensyn til disse fornævnte punkter og forblive venner, hvorhen de kommer til lands og til vands, dog med forbehold for enhver til at klage, således som der står skrevet her foran. Givet og skrevet i Lübeck i det Herrens år 1356 torsdagen efter St. Peters dag, da hans lænker brast.